Partshøring er en proces, hvor en part får mulighed for at kommentere bestemte oplysninger, før en myndighed træffer afgørelse. For boligejere kan den være relevant i egne byggesager og ved nabobyggeri, når betingelserne for høring er opfyldt.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Partshøring giver en part mulighed for at kommentere bestemte oplysninger før myndighedens afgørelse. I byggesager afhænger retten blandt andet af partsstatus og oplysningernes betydning.
- Høringspligten omfatter væsentlige, ugunstige fakta og eksterne faglige vurderinger, når betingelserne er opfyldt.
- En nabo er ikke automatisk part.
- Kendskab til et faktum er ikke altid kendskab til dets brug i sagen.
- Partshøring og naboorientering følger forskellige regler.
- Læs materialet, overhold svarfristen, og dokumentér dine bemærkninger.
Hvilke oplysninger skal du have mulighed for at kommentere?
Hovedreglen står i forvaltningslovens § 19. Myndigheden skal på eget initiativ forelægge oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, når du ikke kan antages at vide, at myndigheden har dem. Oplysningerne skal samtidig være til ugunst for dig og have væsentlig betydning for afgørelsen.
Alle betingelserne skal være opfyldt. En oplysning, som ikke kan påvirke afgørelsen, udløser derfor ikke nødvendigvis høringspligt. Reglen betyder heller ikke, at kommunen skal sende enhver intern overvejelse eller juridisk vurdering til dig, før den beslutter sig.
Et tænkt eksempel er en byggesag, hvor kommunen modtager en ekstern vurdering af et projekts påvirkning af naboejendommen. Hvis vurderingen er væsentlig og ugunstig for en part, som ikke kender dens brug i sagen, kan den skulle forelægges. Parten får da mulighed for at påpege fejl i eksempelvis de forudsatte afstande eller det beskrevne terræn.
Høringen omfatter muligheden for at supplere og korrigere grundlaget. Den er ikke en afstemning om projektet. Kommunen skal fortsat træffe afgørelsen efter reglerne, og et negativt høringssvar giver ikke i sig selv ret til at standse naboens byggeri.
Er en nabo altid part i byggesagen?
Nej. En nabo skal have en væsentlig og individuel interesse i sagen. Folketingets Ombudsmand fremhæver, at konkrete gener som øget indblik eller skygge kan få betydning for vurderingen. Det er påvirkningen af den bestemte ejendom og dens ejer, der skal undersøges.
Din adresse ved siden af byggegrunden er derfor ikke alene nok. Omvendt kan du være part, selv om projektet holder sig inden for de almindelige byggerammer og ikke kræver dispensation. Spørgsmålet om partsstatus må ikke reduceres til, om der søges om en undtagelse fra reglerne.
Hvis kommunen ikke har inddraget dig, kan du beskrive den konkrete påvirkning og bede om en vurdering af din partsstatus. Skeln mellem, at du er uenig i projektet, og at du bliver berørt på en måde, som udløser partsrettigheder. Den sondring hjælper med at afklare, hvilke regler kommunen skal anvende.
Hvad hvis du allerede kender oplysningerne?
Du kan kende et faktum uden at vide, at kommunen bruger det i netop denne sag. Det kan eksempelvis være oplysninger, som tidligere er afleveret i en anden sammenhæng. Efter forvaltningslovens ordlyd handler betingelsen om kendskab til myndighedens oplysninger i sagen, ikke blot om, hvorvidt oplysningen nogensinde har været kendt.
En ansøger er heller ikke automatisk afskåret fra partshøring. Kommunen kan under behandlingen modtage nye væsentlige oplysninger fra andre. Er de ugunstige for ansøgeren, og er de øvrige betingelser opfyldt, skal ansøgeren som udgangspunkt have mulighed for at reagere, før kommunen afgør sagen.
Hvordan adskiller partshøring sig fra naboorientering?
Naboorientering efter bygge- og planreglerne knytter sig til bestemte tilladelser eller dispensationer. Partshøring følger derimod forvaltningslovens regler om parter og afgørelsesgrundlag. Processerne kan forekomme i samme byggesag, men har forskellige betingelser.
Et fælles brev kan godt opfylde begge formål, hvis de relevante krav er fulgt. Brevets overskrift er ikke i sig selv afgørende. Læs, hvilket materiale du bliver hørt over, hvilken afgørelse kommunen overvejer, og hvilken svarfrist der gælder. En kort orientering uden det nødvendige grundlag erstatter ikke en påkrævet partshøring.
Hvor lang tid har du til at svare?
Forvaltningsloven giver myndigheden mulighed for at fastsætte en svarfrist, men fastsætter ikke én almindelig frist for alle partshøringer. Du skal have rimelig tid til at forstå materialet og formulere dine bemærkninger. Sagens omfang og behovet for sagkyndig bistand kan indgå i vurderingen.
Bed om det manglende materiale, hvis du ikke kan se grundlaget. Har du brug for længere tid, bør du anmode om forlængelse inden fristens udløb og få kommunens svar. En anmodning er ikke det samme som en bevilget forlængelse.
Henvis i dit svar til sagsnummeret og de konkrete tegninger, målinger eller vurderinger. Forklar præcist, hvad der er forkert eller ufuldstændigt, og vedlæg den dokumentation, der understøtter dine bemærkninger. Gem både høringsbrevet og dit svar.
Kan kommunen undlade høring eller træffe afgørelse bagefter?
Loven rummer undtagelser, blandt andet hvor væsentlige offentlige eller private hensyn taler imod udsættelse, eller oplysningerne er undtaget fra partens aktindsigt. Undtagelser kræver et konkret grundlag. At kommunen ønsker en hurtig afslutning, er ikke i sig selv en undtagelse.
Når svarfristen er udløbet, kan kommunen træffe afgørelse uden at vente på et forsinket svar. Et høringsbrev er altså ikke den endelige afgørelse. Er nødvendig partshøring helt udeladt, kan afgørelsen blive ugyldig og kræve ny behandling; virkningen afhænger af fejlen og dens betydning. En senere klagevejledning erstatter ikke den forudgående høring.
Fagligt grundlag og kilder
- Forvaltningsloven med senere ændringer
- Folketingets Ombudsmand: Partshøring
- Folketingets Ombudsmand: Naboer i byggesager
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: