Sumdeling er en ordning, hvor et bestemt beløb er delingsformue, mens resten af den omfattede formue er særeje. Beløbet kan også knyttes til værdien af et bestemt aktiv, eksempelvis en ejerbolig. Ordningen bestemmer, hvilke værdier der skal indgå i ægtefællernes formuedeling.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Sumdeling betyder, at et bestemt beløb er delingsformue, mens resten af den omfattede formue er særeje. Ordningen kan også angå værdien af en ejerbolig.
- Sumdelingsbeløbet er ikke automatisk den anden ægtefælles udbetaling.
- Ejerskab og lånehæftelse skal vurderes særskilt.
- Beløbet kan efter aftale reguleres eller optrappes.
- Ægtepagten skal underskrives og tinglyses.
- Særejeformen for resten afgør blandt andet virkningen ved dødsfald.
Beløbet er den del, der skal kunne deles
Ved sumdeling begynder aftalen med særejet og gør en beløbsmæssig undtagelse. Det er undtagelsen, der betegnes sumdeling. Efter ægtefællelovens § 12 kan undtagelsen vedrøre et bestemt beløb af en ægtefælles formue eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver.
Det adskiller ordningen fra sumsæreje, hvor det udpegede beløb netop holdes uden for delingen. Hvis I bytter de to begreber om, vender I derfor aftalens virkning. Ved sumdeling skal du spørge, hvor stor en værdi der skal indgå i delingsformuen. Ved sumsæreje skal du spørge, hvor stor en værdi der skal være særeje.
En beløbsgrænse er heller ikke det samme som en fast procentdel. Stiger boligens værdi, vokser et ureguleret sumdelingsbeløb ikke automatisk med samme procent. Det gør formuleringen om beløbets fremtidige udvikling vigtig.
Hvordan kan sumdeling angå en ejerbolig?
Aftalen kan lade et bestemt beløb af værdien af en identificeret ejerbolig være delingsformue. Det skal kunne fastslås, hvilken ejendom og hvilken ægtefælles formue aftalen angår. Hvis begge ejer huset, må hver persons ejerandel og formueordning undersøges.
Sumdelingen gør ikke i sig selv den anden ægtefælle til medejer. Den giver heller ikke automatisk vedkommende en bestemt procent af huset. Ejendomsretten og den senere fordeling af værdier er forskellige spørgsmål. Et skøde og en ægtepagt udfylder derfor forskellige funktioner.
Ved en belånt bolig skal gælden med i vurderingen. Reglerne om, hvor gæld skal fradrages ved formuedelingen, kan påvirke resultatet. Aftalens beløb kan ikke ukritisk sammenholdes med en salgspris uden at undersøge lån og den øvrige formue. Det skal desuden afklares, om ordlyden knytter beløbet til ejendommens værdi eller til en nærmere bestemt nettoopgørelse.
Er sumdelingsbeløbet en garanteret udbetaling?
Nej. Beløbet angiver, hvad der efter aftalen skal være delingsformue. Det er ikke uden videre et krav på at få hele beløbet udbetalt fra den anden ægtefælle. Den konkrete formuedeling afhænger også af, hvilke værdier og hvilken gæld hver af jer har.
Illustrativt, fiktivt eksempel: A har en gældfri ejerbolig til 2.000.000 kr. Ægtepagten bestemmer, at 400.000 kr. af værdien er delingsformue, og at resten er fuldstændigt særeje. B har ingen aktiver eller gæld. Ved separation forudsættes der ingen andre krav eller aftaler, som ændrer ligedelingen. De 400.000 kr. deles da, så B modtager 200.000 kr., mens A beholder den anden halvdel og særejet.
Eksemplet viser forskellen mellem delingsgrundlaget og betalingen. Det forudsætter samtidig, at værdierne faktisk er til stede. Falder boligens værdi, eller ændres gælden, skal opgørelsen foretages på ny. Sumdeling skaber ikke penge, som formuen ikke indeholder.
Kan beløbet vokse over tid?
Ægtefæller kan aftale, at sumdelingsbeløbet pristalsreguleres efter nettoprisindekset. De kan også aftale, at det forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats eller optrappes over en fastlagt periode. Den juridiske vejledning beskriver disse muligheder som en del af reglerne om særeje.
Det er aftalemuligheder, som skal fremgå af ordningen. Du bør derfor kunne finde grundbeløb, beregningsmetode og de relevante tidspunkter i dokumentet. Et fast beløb og et beløb med årlig forhøjelse kan give forskellige resultater efter mange års ægteskab, selv om udgangspunktet var det samme.
Hvilke formkrav gælder?
Ægtefæller og kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt. Efter ægtefællelovens § 20 skal den underskrives af begge og tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Hvis værgens samtykke er nødvendigt efter værgemålsreglerne, skal værgen også underskrive. En fælles forståelse eller et regneark erstatter ikke den gyldige ægtepagt.
En ændring eller ophævelse kræver en ny ægtepagt. Gem derfor både den oprindelige aftale, senere ændringer og tinglysningsmeddelelser. Ved en opgørelse bør dokumenterne læses samlet, så et gammelt grundbeløb ikke bruges uden den senere aftalte regulering.
En gavegiver eller arvelader kan ikke bestemme sumdeling efter denne bestemmelse. Hvis boligen eller midler til købet allerede er omfattet af tredjemandsbestemt særeje, må ægtefællernes ændringsmuligheder undersøges. De kan ikke frit sætte giverens eller arveladerens vilkår til side.
Hvad skal afklares ved skilsmisse eller dødsfald?
Sumdeling beskriver beløbsafgrænsningen. Den fortæller ikke alene, hvilken særejeform der gælder for resten. Læs derfor også, hvad aftalen bestemmer ved separation, skilsmisse og hver ægtefælles død. Formuedeling ved dødsfald er desuden noget andet end den efterfølgende fordeling af arv.
Ved skilsmisse kan I aftale bodelingen. Er I uenige, kan skifteretten hjælpe; selve separationen eller skilsmissen er et særskilt spor, som starter i Familieretshuset. Til vurderingen af sumdelingen bør I samle:
- Ægtepagten med alle ændringer og tinglysningsoplysninger.
- Dokumentation for boligens ejerskab og værdi.
- Låneoplysninger og grundlaget for gældsfradrag.
- Beregningen af eventuel regulering eller optrapning.
- Gavebreve eller testamenter, hvis de begrænser aftalefriheden.
Fagligt grundlag og kilder
- Lov om ægtefællers økonomiske forhold.
- Den juridiske vejledning: Særeje og sumdeling.
- Familieretshuset: Ophørsdato og bodeling.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: