Opvarmning i parcel-, række- og etageboliger med børn

Hovedresultater

Varmepumpeandelen var 18,6 procent i Region Sjælland og 7,1 procent i Region Hovedstaden i den samme afgrænsede boligpopulation.

Efter boligtype var varmepumpe registreret i 16,2 procent af parcel- og stuehusene, 6,7 procent af række-, kæde- og dobbelthusene og 0,8 procent af etageboligerne.

Fjernvarme var registreret som primær opvarmningsform i 509.789 boliger i den nationale population.

Fjernvarmeandelen var 65,3 procent på tværs af de valgte boligtyper.

Naturgas var registreret som primær opvarmningsform i 112.959 boliger i den nationale population.

Naturgasandelen var 14,5 procent på tværs af de valgte boligtyper.

Varmepumper fordelt på regioner

I Region Hovedstaden var varmepumpe registreret i 18.440 af 258.713 boliger, svarende til 7,1 procent.

I Region Sjælland var varmepumpe registreret i 20.594 af 110.892 boliger, svarende til 18,6 procent.

I Region Syddanmark var varmepumpe registreret i 18.460 af 158.776 boliger, svarende til 11,6 procent.

I Region Midtjylland var varmepumpe registreret i 18.897 af 179.830 boliger, svarende til 10,5 procent.

I Region Nordjylland var varmepumpe registreret i 6.970 af 72.556 boliger, svarende til 9,6 procent.

Forskellene er deskriptive. Regionernes boligtyper, tæthed og varmeinfrastruktur er forskellige, så tabellen dokumenterer ikke, hvorfor andelene varierer.

Varmepumper fordelt på boligtype

Blandt parcel- og stuehusene var varmepumpe registreret i 74.451 af 459.206 boliger, svarende til 16,2 procent.

Blandt række-, kæde- og dobbelthusene var varmepumpe registreret i 7.186 af 107.595 boliger, svarende til 6,7 procent.

Blandt etageboligerne var varmepumpe registreret i 1.724 af 213.966 boliger, svarende til 0,8 procent.

En varmepumpe i etagebyggeri kan være et fælles anlæg. Tabellen siger derfor ikke, om installationen tilhører eller styres af den enkelte beboer.

Hvad tæller opgørelsen?

Populationen er en registerbestand pr. 1. januar 2026 af CPR-beboede boliger i de valgte parcel-, række- og etageboligkategorier med mindst ét hjemmeboende barn.

Et hjemmeboende barn er i Boligopgørelsen en person under 25 år, som ikke selv har hjemmeboende børn, ikke indgår i et par og har samme folkeregisteradresse som mindst én forælder.

Enheden er boliger. Et hjem med flere børn tæller stadig som én bolig, og en bolig kan rumme flere familier eller husstande. Tallene må derfor ikke læses som et antal børn eller familier.

Parcel- og stuehuse, række-, kæde- og dobbelthuse samt etageboliger er med. Kollegier, døgninstitutioner, fritidshuse og kategorien andet er ikke med.

Metode

Boligopgørelsen bygger på data fra BBR og CPR, som matches via adresser. Danmarks Adresseregister indgår som adressegrundlag.

Andelen for en varmekilde er antallet af boliger med den registrerede varmekilde divideret med alle opvarmningskategorier, inklusive uoplyst, i samme område eller boligtype.

Toilet-, bade- og beboede husstandstypekategorier er summeret, fordi de ikke er analysens emne. De samme filtre bruges i tæller og nævner. De regionale tal og boligtypetallene summerer hver for sig til landstallet.

Opvarmningsformen er en afledt BBR-variabel baseret på varmeinstallation og opvarmningsmiddel.

BBR registrerer primær og supplerende varme særskilt; tabellen optæller derfor ikke alle supplerende varmekilder.

Begrænsninger

BBR-oplysninger om tekniske forhold bygger i høj grad på ejerindberetning. En udskiftet varmekilde kan derfor mangle eller være registreret med forsinkelse.

Et adresselink mellem CPR og BBR er ikke det samme som en besigtigelse. Resultaterne er robuste som registerstatistik på overordnet niveau, men beskriver ikke nødvendigvis den enkelte bolig fejlfrit.

Tværsnittet viser status på referencetidspunktet. Det viser ikke skift mellem varmekilder, installationsdatoer eller årsager til regionale forskelle.

Du kan læse mere om, hvorfor fejl i BBR kan have betydning ved boligkøb, og hvordan du kan bruge et energimærke til at forstå boligens energiforhold.

Hvad er ikke målt?

Opgørelsen måler ikke faktisk energiforbrug, varmeregning, virkningsgrad, drivhusgasudledning eller indeklima. Den viser heller ikke, om en supplerende varmekilde bruges mere end den registrerede primære løsning.

Data viser heller ikke husstandens økonomi, boligernes isoleringsstand eller mulighederne for at skifte varmekilde. Praktiske valg kræver en konkret vurdering; se fx rådene om energioptimering af bolig.

Primærkilder og kontrol

De direkte datakilder er Danmarks Statistiks varmepumper efter region, alle varmekilder efter region, varmepumper efter boligtype, alle varmekilder efter boligtype og fjernvarme og naturgas.

Definitioner og metode er kontrolleret i tabelmetadata, Boligopgørelsens indhold, præcision og pålidelighed, statistisk behandling, variabeldefinitionen for opvarmningsform og BBR-instruksen om opvarmningsforhold.

Kilder, værdier, formler og begrænsninger blev kontrolleret 2026-08-06. Den operationelle tidskilde dokumenterer kontroldatoen.

Danmarks Statistiks aktuelle analyse af husstandenes elforbrug beskriver elbaseret opvarmning generelt, men ikke den afgrænsede boligpopulation med hjemmeboende børn.

Spørgsmål og svar

Er tallene et antal børnefamilier?

Nej. Enheden er boliger med mindst ét hjemmeboende barn. Flere familier eller husstande kan i særlige tilfælde være registreret i samme bolig.

Betyder varmepumpe, at boligen ikke har andre varmekilder?

Nej. Opgørelsen bruger den registrerede primære opvarmningsform. Supplerende varme registreres særskilt og er ikke optalt som ekstra varmekilder her.

Kan tabellen bruges til at sammenligne energiforbrug?

Nej. Registerkategorien viser opvarmningsform, ikke forbrug, pris, effektivitet eller udledning.

Forklarer tallene de regionale forskelle?

Nej. Resultaterne er deskriptive. De er ikke standardiseret for boligtype, infrastruktur eller andre regionale forhold.