Hvad betyder radon for min bolig – og bør jeg være bekymret?

Af Skøde Centret

Radon er en usynlig og lugtfri gasart, der findes naturligt i undergrunden. Gassen trænger ind i boliger gennem revner og sprækker i fundamentet, hvilket kan skabe et dårligt indeklima. Her får du overblikket over grænseværdier, målemetoder og løsninger til sikring af dit hjem.

Hvorfor opstår radon i danske boliger?

Radon dannes ved nedbrydning af radium, som findes naturligt i jorden overalt i Danmark. Da lufttrykket inde i en bolig typisk er lavere end trykket i jorden under huset, opstår der en sugeeffekt. Denne effekt trækker den radioaktive gas op gennem konstruktionen og ind i boligens opholdsrum.

Problemet opstår primært, når fundamentet eller gulvkonstruktionen mod jorden ikke er helt tæt. Selv små utætheder omkring rørgennemføringer eller revner i betondækket kan fungere som indgangsveje for gassen. Det er derfor bygningens stand og konstruktion, der afgør mængden af indtrængning.

Geografien spiller også en rolle, da undergrundens sammensætning varierer på tværs af landet. Nogle områder har et højere naturligt indhold af radium i jorden, hvilket øger risikoen for høje koncentrationer i boligerne.

Det er vores erfaring, at mange boligejere bliver overraskede over, at selv nabohuse kan have vidt forskellige radonniveauer. Det understreger nødvendigheden af at forholde sig til sin egen specifikke ejendom frem for blot at kigge på kommunekortet.

Hvilke sundhedsrisici er forbundet med radon?

Radon er en radioaktiv gas, der ved henfald danner såkaldte radondøtre. Disse mikroskopiske partikler binder sig til støv i luften og kan indåndes ned i lungerne. Her afgiver de stråling, som kan beskadige lungevævet og cellernes DNA.

Langvarig påvirkning fra høje radonniveauer øger risikoen for at udvikle lungekræft. Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon er medvirkende årsag til omkring 300 tilfælde af lungekræft i Danmark om året. Risikoen er akkumuleret over tid, hvilket betyder, at det er den samlede eksponering gennem mange år, der udgør faren.

Der findes ingen akut risiko ved at opholde sig i et hus med radon. Symptomerne viser sig først efter mange års påvirkning. Det gør det vanskeligt for boligejere at mærke problemet i hverdagen, da gassen hverken irriterer luftveje eller giver hovedpine her og nu.

Rygere har en markant forøget risiko, hvis de samtidig udsættes for radon. Kombinationen af tobaksrøg og radon forstærker den skadelige effekt på lungerne betydeligt mere end de to faktorer hver for sig.

Hvad er grænseværdierne i bygningsreglementet?

Bygningsreglementet opererer med specifikke grænseværdier, som både nybyggeri og eksisterende byggeri bør forholde sig til. Måleenheden for radon er Becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m3). Jo højere tallet er, desto større er koncentrationen af den radioaktive gas.

For nybyggeri opført efter 2010 er det et lovkrav, at radonniveauet ikke må overstige 100 Bq/m3. Bygherren har ansvaret for at sikre, at konstruktionen er tilstrækkeligt tæt, eller at der er etableret foranstaltninger, der holder niveauet under denne grænse.

For eksisterende byggeri anbefaler myndighederne, at man iværksætter forbedringer, hvis niveauet ligger mellem 100 og 200 Bq/m3. Overstiger niveauet 200 Bq/m3, anbefales det at igangsætte mere omfattende og effektive tiltag for at nedbringe koncentrationen.

Mange ældre huse overholder ikke nutidens standarder.

Hvordan måler du radon korrekt i din bolig?

En korrekt radonmåling kræver tålmodighed. Det er ikke muligt at få et retvisende billede ved en hurtig måling over få dage, da koncentrationen svinger meget afhængigt af vind, vejr og temperatur. Den officielle anbefaling er at måle over en periode på mindst to måneder.

Målingen skal foretages i fyringssæsonen, som løber fra 1. oktober til 30. april. I denne periode er temperaturforskellen mellem ude og inde størst, hvilket skaber det største undertryk i boligen. Samtidig lufter man typisk mindre ud, hvilket giver det mest præcise billede af den maksimale belastning.

Du måler ved hjælp af små dosimetre, som placeres i de rum, hvor familien opholder sig mest. Det vil typisk være i stuen og soveværelserne. Dosimetrene er små plastikbokse, der ligger stille på en hylde eller et skab i måleperioden, hvorefter de sendes til analyse på et laboratorium.

Resultatet angives som en årsmiddelværdi. Denne værdi korrigerer for sæsonudsving og giver et tal, der kan sammenlignes direkte med grænseværdierne i Bygningsreglementet. Det sikrer, at du ikke træffer dyre beslutninger på baggrund af et øjebliksbillede.

Hvilke huse er særligt udsatte for radonindtrængning?

Byggeåret er en god indikator for risikoen. Huse opført før 1998 har generelt en højere risiko, da der før dette årstal ikke var specifikke krav til radonsikring i bygningsreglementet. I 1998 blev der indført krav om lufttætte konstruktioner mod jord, hvilket hjalp med at reducere problemet i nyere huse.

Huse med kælder er ofte mere udsatte end huse uden. Kælderen har en stor overflade mod jorden, og vægge samt gulve i ældre kældre er sjældent helt tætte. Det kan også hænge sammen med problemer som fugt i kælder, da revner, der tillader fugt, også tillader radon.

Boliger uden krybekælder, hvor betondækket ligger direkte på jorden (terrændæk), er også en udsat gruppe. Hvis betonen revner over tid, eller hvis samlingen mellem gulv og væg bliver utæt, har gassen fri passage. Krybekældre kan derimod ofte ventilere gassen væk, før den når op i beboelsen, forudsat at ventilationsristene ikke er blokeret.

Hvad kan du gøre for at sænke radonniveauet?

Løsningen afhænger af, hvor højt niveauet er. Ved mindre overskridelser kan forbedret ventilation ofte løse problemet. Det kan være installation af friskluftsventiler i vinduerne eller et mekanisk ventilationsanlæg, der sikrer løbende luftskifte og udligner undertrykket i boligen.

Tætning af revner og sprækker er næste skridt. Det indebærer en grundig gennemgang af fundamentet, gulve og rørgennemføringer. Særligt omkring kloakrør og vandrør er der ofte utætheder, som kan lukkes med egnet fugemasse. Det er en billig løsning, der kan have stor effekt.

Ved meget høje værdier kan det være nødvendigt at etablere et radonsug. Et radonsug skaber et undertryk under husets gulvkonstruktion, som suger gassen væk, før den trænger ind i boligen. Gassen ledes derefter ud i det fri via et rørsystem. Dette er en meget effektiv metode, men også en større håndværksmæssig opgave.

Hvordan håndteres radon i en bolighandel?

Radon er ikke en skjult fejl i juridisk forstand, hvis huset lever op til de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet. En køber kan derfor sjældent gøre et krav gældende over for sælger eller ejerskifteforsikringen, blot fordi radonniveauet er højt i et ældre hus.

Som køber er det derfor din opgave at undersøge forholdene. Hvis der foreligger en radonmåling, vil den ofte indgå i salgsmaterialet. Hvis ikke, kan du opfordre sælger til at få foretaget en måling, eller du kan indregne risikoen i dit bud på ejendommen.

Vi oplever ofte, at usikkerhed om indeklimaet bruges aktivt i forhandlingerne. Hvis en måling viser høje værdier, kan omkostningerne til udbedring, såsom et radonsug, indgå i dialogen om prisforhandling ved boligkøb. Det giver et konkret grundlag at diskutere ud fra.

Det er værd at bemærke, at tilstandsrapporten sjældent indeholder oplysninger om radon, medmindre den byggesagkyndige ser åbenlyse mangler ved radonsikringen i nyere huse. I ældre huse nævnes det typisk kun som en generel oplysning om risiko.