Tilstandsrapport på hus og sommerhus – læs reglerne her

tilstandsrapport

Formålet med en tilstandsrapport og el-rapport er at vurdere husets synlige skader, samt give billede af nærliggende risici og tegn på skader, og dermed sikre, at både sælger og køber ved, hvad de skriver under på når der handles hus. Tilstandsrapporten er en del af huseftersynsordningen, som har til hensigt at give forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom.

Såfremt køber inden underskrift på købsaftalen får forelagt en tilstandsrapport, en el-rapport, et tilbud på en ejerskifteforsikring, samt sælgers erklæring om at ville betale halvdelen af ejerskifteforsikringen, fritages sælger i udgangspunktet for det normale 10-årige ansvar for fejl og mangler ved huset.

Tilstandsrapporten og el-rapporten bliver udarbejdet af en beskikket byggesagkyndig, som via disse rapporter skal lave en beskrivelse af den fysiske tilstand af huset, herunder om der er fejl og mangler.

Tilstandsrapporten skal også indeholde sælgers svar på en række spørgsmål vedrørende boligens stand, fx om der tidligere har været særlige problemer eller større renoveringer, og hvorvidt disse renoveringer er udført som selvbyg eller medbyg.

For at sælger kan fritages for ansvar for fejl og mangler, må tilstandsrapporten ikke være ældre end 6 måneder, og el-rapporten ikke være ældre end 12 måneder på tidspunktet for underskrivelse af købsaftalen.

Den byggesagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger, men skal lave en uafhængig tilstandsrapport, der giver et objektivt billede af boligens synlige fejl og mangler.

I Tilstandsrapporten bliver de synlige fejl og mangler beskrevet og givet en karakter ud fra, hvor alvorlige de er. Det har til hensigt at give køber en beskrivelse af boligens stand og giver køber mulighed for at undersøge eventuelle alvorlige fejl og mangler nærmere, før der skrives under på købsaftalen.

Hvad betyder tilstandsrapportens K0, K1, K2, K3, IB og UN ?

Ud over at beskrive skader med en karakter fra K0-K3, kan tilstandsrapporten også indeholde karaktererne IB og UN.

IB: Ingen bemærkninger

UN: Bør undersøges nærmere.

K0: Kosmetiske skader. Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen.

K1: Mindre alvorlige skader. Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.

K2: Alvorlige skader. Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele.

K3: Kritiske skader. Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele.

Mange boligkøbere frygter primært K3-skader i tilstandsrapporten, men i praksis kan en K1 skade være mere alvorlig rent økonomisk. Derfor bør alle skader vurderes.

Sælger har en såkaldt loyal oplysningspligt, og skal oplyse køber om kendte fejl og mangler ved ejendommen. Dette kan dog være svært at holde sælger op på, da sælger ofte ikke har, eller kan forventes at have byggeteknisk indsigt til at kunne bedømme ejendommen.  Derfor er tilstandsrapporten en hjælp, og det er vigtigt at sætte sig godt ind i tilstandsrapporten, for at få en fornemmelse af boligens stand og omfanget af skaderne.

Når man vurderer prisen på boligen, bør man sammenholde den med de omkostninger som kan forventes til udbedring af de fejl og mangler der er nævnt i tilstandsrapporten.