Fornyelse af tilstandsrapport – hvordan er reglerne?

tilstandsrapport

Der er mange dokumenter som skal underskrives og udfyldes, når huse skal sælges, herunder en tilstandsrapport. Vi vil her redegør for reglerne omkring tilstandsrapportens gyldighed og fornyelse af tilstandsrapport.

Meningen bag rapporten er at vurdere boligens synlige skader, og om der skulle være nærliggende risiko for skader. Dermed er en tilstandsrapport med til at fortælle køberen om eventuelle fejl og mangler ved en bolig. Det er med til at sikre både sælger og køber. Køber ved bedre hvad man går ind til, og sælger kommer ud af sit 10-årige ansvar for fejl og mangler.  

Er tilstandsrapporten en del af huseftersynsordningen?

Ved køb og salg er der en ordning kaldet Huseftersynsordningen, som er med til at sikre både sælger og køber. En tilstandsrapport er en del af Huseftersynsordningen.

Tilstandsrapporten bliver udarbejdet af en byggesagkyndig efter den byggesagkyndige har gennemgået ejendommen. Som led i rapporten, bliver boligens stand beskrevet og målt i forhold til andre boliger af samme type og alder.

Det er dog ikke lovpligtigt at få lavet en tilstandsrapport. Derimod er det en rigtig god ide for både køber og sælger at få lavet en tilstandsrapport i forbindelse med en bolighandel.

Er det lovpligtigt at lave en tilstandsrapport?

Årsagen til at det er en god ide for en sælger at få udarbejdet en tilstandsrapport ved bolig salg, er at man som tidligere ejer ikke kan hænges op på fejl og mangler, såfremt der er lavet gyldig tilstandsraport og el-rapport samt givet tilbud på ejerskifteforsikring, inden køber underskrive en købsaftale.

Normalt har sælger som nævnt ansvar for fejl og mangler i op til 10 år, men det ansvar kan man som sælger på den måde komme ud af. Derfor vælger de fleste boligsælgere at få udarbejdet sig en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport (når der er tale om salg af hus eller sommerhus).

Hvor længe er tilstandsrapporten gyldig?

Hvis køber skal have lavet sig en ejerskifteforsikring, så er det også et krav at få udarbejdet en elinstallationsrapport. Hvis sælger laver en tilstandsrapport, så er den kun gyldig i 6 måneder, så hvis salgsperioden er længere end dette tidsrum, så er sælger nødt til at få lavet sig en ny inden en handel indgås med ny køber. Grunden til at en tilstandsrapport kun varer i 6 måneder, er at der kan være forekommet nye uforudsigelige skader imens.

Hvis din salgsperiode har overskrevet de 6 måneder, og du skal have lavet dig en ny tilstandsrapport, så skal du kontakte den byggesagskyndige som udfærdigede den første tilstandsrapporten. Prisen for en fornyelse af en tilstandsrapport er for det meste forholdsvis lav. Der er endda nogle firmaer der har en pakke som tilbyder både tilstandsrapporten, og en fornyelse i en og samme pakkepris.

Igennem tilstandsrapporten får køber et dokument, som beskriver de synlige fejl og mangler der evt. måtte være. Det giver en vis tryghed ved bolighandel.

Forekommer der derfor skjulte skader og/eller mangler på huset, så har køber mulighed for at ejerskifteforsikringen kan gå ind og dække det. En ejerskifteforsikring dækker dog ikke alt, så det er vigtigt at man som køber får tegnet en god forsikring, og helst uden forbehold.

Hvis man gennem sin ejendomsmægler skulle få anbefalet en byggesagskyndig, så er det vigtigt at være opmærksom på at ejendomsmægleren ikke har personligt kontakt med den byggesagskyndige.

Det er vigtigt at den byggesagskyndige er helt objektiv, både i relation til køber og til sælger, således at den byggesagkyndige kan give et professionelt og grundigt overblik over eventuelle skader.