Isoleret bevisoptagelse er optagelse af bevis ved retten, uden at beviset skal bruges i en verserende retssag. Det kan eksempelvis være en vidneafhøring eller et syn og skøn. Formålet er at få bestemte faktiske forhold belyst, mens afgørelsen af et eventuelt krav er et andet spørgsmål.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Isoleret bevisoptagelse er rettens optagelse af bevis uden en verserende retssag. Den kan belyse faktiske forhold ved en ejerbolig, før en eventuel sag om et krav anlægges.
- Beviset kan være vidneafhøring eller syn og skøn.
- Retten skal tillade bevisoptagelsen.
- Modparten har mulighed for at deltage efter reglerne.
- Bevisoptagelsen afgør ikke automatisk et betalingskrav.
Hvorfor kaldes bevisoptagelsen isoleret?
Betegnelsen beskriver, at bevisoptagelsen behandles særskilt fra en retssag om selve kravet. Ved en tvist om et hus kan parterne være uenige om forhold ved ejendommen, men endnu ikke have anlagt en sag om betaling. Retten kan da efter anmodning tillade, at et bestemt bevis optages efter retsplejelovens § 343.
Retten tager med tilladelsen stilling til bevisoptagelsen, ikke til om køberen eller sælgeren har ret i den underliggende uenighed. Et bevis kan få betydning for en senere retssag eller give parterne et bedre grundlag for at overveje en aftale. Der følger ikke automatisk en dom om erstatning eller afslag med en skønserklæring eller en vidneforklaring.
Er det det samme som syn og skøn?
Nej. Syn og skøn er en bestemt bevisform, hvor en sagkyndig undersøger og vurderer nærmere angivne forhold. Isoleret bevisoptagelse betegner derimod den retlige adgang til at optage bevis uden en verserende sag. Et syn og skøn kan både foregå som isoleret bevisoptagelse og som led i en allerede anlagt retssag.
Reglen omfatter også vidneafhøring. En person kan eksempelvis have iagttaget et bestemt forhold ved en ejendom, som har betydning for en forventet tvist. Det er derfor for snævert at bruge isoleret bevisoptagelse som et rent synonym for en bygningssagkyndigs undersøgelse. Valget af bevisform afhænger af, hvad der skal belyses.
Forskellen har praktisk betydning for, hvilken ret der skal behandle anmodningen. Ved vidneafhøring indgives den til retten på det sted, hvor vidnet bor eller opholder sig. Ved syn og skøn er det retten på det sted, hvor genstanden for undersøgelsen findes. Ved en undersøgelse af et hus er husets beliggenhed derfor det relevante udgangspunkt.
Hvilken begrundelse skal retten have?
Det er retten, der kan tillade bevisoptagelsen. Den part, der anmoder, må konkretisere, hvilke forhold der ønskes belyst, og hvorfor rettens medvirken er relevant. Et ubestemt ønske om at undersøge alt ved en ejendom giver ikke i sig selv et klart grundlag for at afgrænse beviset.
Et tænkt eksempel er en køber og sælger, der er uenige om en skade ved huset, som snart skal udbedres. En undersøgelse efter udbedringen kan give dårligere oplysninger om den oprindelige tilstand. Behovet for at bevare oplysningerne kan derfor indgå i begrundelsen for at få beviset optaget nu. Eksemplet indebærer ikke, at retten altid skal give tilladelse, eller at sælgeren hæfter for skaden.
Hvilken rolle har modparten?
Isoleret bevisoptagelse er en retlig bevisoptagelse med regler om modpartens deltagelse. Den, der ønsker beviset optaget, skal som udgangspunkt underrette modparten med en uges varsel. Retten kan i påtrængende tilfælde gøre undtagelse og kan da beskikke en advokat til at varetage modpartens interesser.
Ved syn og skøn skal spørgsmålene og modpartens mulighed for at reagere håndteres efter reglerne for denne bevisform. Ved vidneafhøring er det i stedet forklaringen om de konkrete iagttagelser, der er central. Betegnelsen isoleret betyder således ikke, at den anden part sættes uden for processen.
En privat indhentet erklæring er noget andet. Retsplejeloven giver som udgangspunkt mulighed for at fremlægge visse sagkyndige erklæringer, der er indhentet før sagsanlæg, men med forbehold for deres indhold og tilblivelse. Det gør ikke den private erklæring til bevis optaget ved retten. Dokumentets oprindelse og fremgangsmåden skal derfor fremgå tydeligt.
Hvem betaler, og hvad bliver resultatet?
Udgifterne betales foreløbigt af den part, som ønsker beviset optaget. Retten kan kræve sikkerhed for udgifterne. Ordet foreløbigt er væsentligt: Retten træffer senere bestemmelse om betalingen af omkostningerne, medmindre parterne har aftalt noget andet. Den, der tager initiativet, bør derfor skelne mellem at lægge ud og at ende med at bære udgiften.
Resultatet vil afhænge af bevisformen, eksempelvis en skønserklæring eller en optaget forklaring. Materialet skal læses sammen med anmodningen, spørgsmålene og de oplysninger, beviset bygger på. En erklæring om en skades årsag besvarer ikke nødvendigvis, om en bestemt aftalepart har et juridisk betalingsansvar.
Hvis parterne efterfølgende fører en retssag, bedømmer retten beviserne i den samlede sammenhæng. Hvis de bliver enige om en løsning, kan bevisoptagelsen have bidraget til afklaringen uden en sådan retssag. I begge tilfælde er den centrale sondring den samme: Bevisoptagelsen belyser faktiske forhold; et krav og dets retsfølger skal vurderes særskilt.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven – bevisoptagelse uden verserende retssag og bevisbedømmelse
- Skatteforvaltningens juridiske vejledning – syn og skøn som sagkyndigt bevis
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: