En konstruktionsklasse angiver, hvordan et byggeris bærende konstruktioner indplaceres efter konsekvenserne af svigt, konstruktionens kompleksitet og erfaringen med konstruktionstypen. Der findes fire klasser, KK1–KK4. Klassen har betydning for dokumentation, kontrol og krav om certificeret statiker.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En konstruktionsklasse er en indplacering af bærende konstruktioner efter konsekvens, kompleksitet og erfaring. Den styrer krav til dokumentation, kontrol og certificeret statiker.
- Klasserne betegnes KK1–KK4.
- Konsekvensklasse CC2 fører ikke automatisk til KK2.
- Der gælder en særlig KK1-regel for bestemte boligbygninger.
- Visse ombygninger er undtaget fra indplacering.
- Undtagelse fra klassificering ophæver ikke kravene til sikkerhed.
Tre forhold ligger bag klassevalget
Bærende konstruktioner skal kunne optage og føre bygningens belastninger videre. Det gælder eksempelvis samspillet mellem tag, vægge, bjælker og fundament. Konstruktionsklassen knytter sig til disse konstruktioner og deres virkemåde. Den beskriver ikke, om huset er moderne, dyrt eller godt vedligeholdt.
Bygningsreglementet bruger tre vurderingsgrundlag. Det første er konsekvensklassen, som udtrykker følgerne, hvis konstruktionen svigter. Det andet er kompleksiteten: Hvor overskueligt er det at fastlægge, hvordan kræfterne virker og føres gennem konstruktionen? Det tredje er erfaringen i byggebranchen med netop den anvendte konstruktionstype.
Du kan derfor ikke udlede konstruktionsklassen af materialet alene. En stålkonstruktion er ikke automatisk mere kompleks end en trækonstruktion. Også samlingerne, understøtningerne og det samlede system indgår i den faglige vurdering. Et enkelt udseende kan dække over en kompliceret måde at føre kræfterne videre på.
Reglerne skelner desuden mellem simple og komplekse konstruktioner samt mellem traditionelle og utraditionelle konstruktionstyper. Ved tvivl om kompleksiteten regnes konstruktionen som kompleks. Ved tvivl om erfaringsgrundlaget regnes typen som utraditionel. Usikkerhed giver således ikke grundlag for uden videre at vælge den enkleste kategori.
Konsekvensklasse og konstruktionsklasse er ikke det samme
Konsekvensklasse forkortes CC. Den handler om omfanget af skader ved et svigt, herunder fare for mennesker og økonomiske følger. Konstruktionsklasse forkortes KK og bygger også på de øvrige vurderingsgrundlag. Du bør derfor være opmærksom på, om et dokument omtaler CC eller KK.
Som hovedinddeling omfatter KK1 konstruktioner i lav konsekvensklasse og visse nærmere bestemte konstruktioner i middel konsekvensklasse. KK2 omfatter konstruktioner i middel konsekvensklasse, som hverken hører til KK1 eller KK3. KK3 omfatter blandt andet konstruktioner i høj konsekvensklasse og visse komplekse eller utraditionelle konstruktioner i middel konsekvensklasse. KK4 omfatter konstruktioner, hvor følgerne af et svigt er særligt alvorlige.
Et vigtigt boligeksempel er konstruktioner i middel konsekvensklasse i enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse. De omfattes af KK1-reglen, når huset ikke har vandret lejlighedsskel og har højst én etage under terræn og højst to etager over terræn. Denne særlige boligregel betyder, at CC2 ikke automatisk fører til KK2.
Vandret lejlighedsskel betyder i denne sammenhæng, at boliger ligger over hinanden. Du kan derfor ikke uden nærmere vurdering overføre reglen for et hus med én bolig til en bygning med en selvstændig bolig på hver etage.
Et byggearbejde kan være undtaget fra indplacering
Før du leder efter den rette klasse, skal det afklares, om arbejdet overhovedet skal indplaceres. Bygningsreglementet undtager blandt andet byggearbejder omfattet af reglerne om byggeri uden ansøgning om byggetilladelse. Der findes også særlige undtagelser for mindre sekundære bygninger og bestemte ombygninger.
Ombygninger af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse er undtaget fra indplacering, når de hverken medfører en væsentlig ændring af anvendelsen eller en udvidelse af etagearealet. Undtagelsen vedrører klassificeringen. Den gør ikke en usikker konstruktion acceptabel og er ikke i sig selv et svar på alle spørgsmål om tilladelse.
Et fiktivt eksempel er et ønske om en større åbning i en bærende væg i et enfamiliehus. Arbejdet kan være undtaget fra indplacering, hvis betingelserne er opfyldt. Alligevel skal den ændrede konstruktion være sikker, og den nødvendige understøtning og sammenhæng med resten af huset skal afklares. »Ingen konstruktionsklasse« betyder derfor ikke »ingen faglig vurdering«.
Ombygning og dokumentation skal hænge sammen
Hvis et arbejde ændrer virkemåden i en eksisterende konstruktion og skal indplaceres, er udgangspunktet samme klasse som den berørte konstruktion. Reglerne rummer dog nærmere afgrænsede undtagelser. Visse simple og traditionelle ombygninger i middel konsekvensklasse kan eksempelvis henføres til KK1, når dokumentationen kontrolleres svarende til KK2.
Det viser, hvorfor klasse og kontrolniveau ikke altid kan læses som det samme. Du bør få oplyst både begrundelsen for indplaceringen og den kontrol, som projektet forudsætter. En lavere klasse kan være betinget af en mere omfattende kontrol, end klassens navn umiddelbart antyder.
Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i KK2–KK4 skal der tilknyttes en certificeret statiker med relevant certificering. KK4 kræver desuden certificeret tredjepartskontrol. KK1 er heller ikke dokumentationsfri: Det relevante grundlag, beregninger, tegninger og eventuelle ændringer skal dokumentere konstruktionens sikkerhed og klassevalget.
Se efter disse oplysninger i byggesagens konstruktionsdokumentation. Materialet skal passe til det færdige byggeri, også når projektet er ændret undervejs. Ved ældre sager skal du samtidig afklare, hvilke regler der gjaldt for det pågældende arbejde; nutidens betegnelser kan ikke alene afgøre en gammel konstruktions lovlighed.
Fagligt grundlag og kilder
- Bygningsreglementet: Konstruktionsklasser og undtagelser
- Bygningsreglementets vejledning: Konsekvensklasser
- Bygningsreglementet: Dokumentation af bærende konstruktioner
- Bygningsreglementet: Byggetilladelser og certificerede statikere
- Retsinformation: BR18 med efterfølgende ændringer
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: