Et regnvandsanlæg opsamler regnvand, opbevarer det og leverer det til bestemte formål. I en ejerbolig kan et særligt indrettet anlæg bruge vand fra taget til toiletskyl og tøjvask i maskine. Anlægget har sin egen vandforsyning til disse funktioner og skal beskytte boligens drikkevand mod sammenblanding.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Et regnvandsanlæg opsamler og opbevarer vand til bestemte anvendelser. Et korrekt indrettet boliganlæg kan bruge tagregnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine.
- Tank, filter, pumpe, styring og særskilte rør arbejder sammen.
- Regnvandet er ikke drikkevand.
- Efterfyldning skal beskytte mod sammenblanding med drikkevandet.
- Tankens størrelse skal passe til opsamling og forbrug.
- Tegninger og driftsvejledning gør anlægget lettere at forstå og vedligeholde.
Hvilke dele indgår i anlægget?
Et anlæg til brug inde i boligen består typisk af en forbindelse fra tagets afvanding, et filter, en lagertank, en pumpe og en styring. Derudover er der særskilte rør til de toiletter og vaskemaskiner, der bruger regnvandet. Tanken er dermed kun én del af installationen.
Filteret tilbageholder blandt andet blade og andre partikler, inden vandet når lageret. Pumpen flytter vandet videre til forbrugsstederne, og styringen sørger for, at forsyningen fungerer efter anlæggets indretning. Når tanken er fuld, skal overskydende vand kunne ledes bort gennem en planlagt overløbsløsning.
En regnvandstønde ved et nedløbsrør er en enklere måde at opsamle vand til haven på. Den er ikke i sig selv et anlæg til boligens toiletter og vaskemaskine. Tilsvarende har en faskine et andet hovedformål: Den hjælper vandet med at sive ned i jorden, mens regnvandsanlægget gemmer vand med henblik på anvendelse.
Hvad må regnvandet bruges til i boligen?
Drikkevandsbekendtgørelsens § 7 giver mulighed for at bruge regnvand opsamlet fra tage til toiletskyl og tøjvask i maskine. Anlægget skal være udført efter den gældende Rørcenter-anvisning fra Teknologisk Institut. Reglen handler altså om en bestemt vandkilde, bestemte anvendelser og et korrekt udført anlæg.
Tagregnvand til disse formål er undtaget fra de almindelige krav til drikkevandskvalitet og kontrolmålinger. Det betyder ikke, at vandet er drikkevand eller uden videre kan bruges til madlavning, bad og andre husholdningsformål. At et filter fjerner synligt snavs, gør heller ikke vandet egnet til enhver anvendelse.
Bestemmelsen kan ikke uden videre bruges på vand fra en indkørsel eller terrasse. Der gælder også særlige begrænsninger for institutioner og bygninger med offentlig adgang. Et anlæg i en privat bolig og et anlæg i eksempelvis en institution skal derfor ikke vurderes efter samme forudsætninger.
Hvorfor skal vandforsyningerne holdes adskilt?
Regnvandsanlægget må ikke skabe en vej, hvor regnvand kan løbe ind i drikkevandsinstallationen. Sikringen omfatter både boligens eget drikkevand og forbindelsen til den øvrige vandforsyning. Det er en teknisk del af anlæggets opbygning, ikke blot et spørgsmål om at sætte forskellige mærker på hanerne.
I tørre perioder kan anlægget have brug for supplerende drikkevand. Efterfyldningen skal ske gennem den indrettede og sikrede løsning. En løs slange eller en hjemmelavet direkte forbindelse mellem rørsystemerne er ikke en erstatning for den projekterede adskillelse. Lad den relevante fagperson gennemgå løsningen, hvis forbindelserne er uklare.
Rør og anvendelsessteder skal kunne genkendes, så senere reparationer ikke fører til fejlkoblinger. Ved køb af en bolig med regnvandsanlæg er det derfor nyttigt at få vist, hvilke installationer der bruger regnvand, og hvilke der bruger drikkevand.
Hvordan hænger tankstørrelse og vandbehov sammen?
Tankens størrelse bør vurderes sammen med den mængde vand, der kan opsamles, og det forventede forbrug. Tagets areal og egnethed har betydning, ligesom husstandens brug af de tilsluttede toiletter og vaskemaskiner. En større beholder skaber ikke mere regn og er derfor ikke automatisk den bedste løsning.
Forestil dig en bolig med et stort tag, men kun et lille forbrug fra anlægget. Sammenlign den med en bolig med mindre opsamlingsareal og flere daglige brugere. Den første kan have rigeligt tilført vand i forhold til behovet; den anden kan oftere få brug for efterfyldning. Samme tankvolumen giver ikke nødvendigvis samme resultat.
Tagmaterialet bør indgå i vurderingen, fordi det kan påvirke vandets kvalitet. En ændring af tagbelægningen bør derfor også udløse en kontrol af, om taget fortsat passer til opsamlingen. Brug anlæggets projektering og produktdokumentation som grundlag frem for alene at se på, om vandet virker klart.
Hvilke oplysninger bør følge anlægget?
Find tegninger, driftsvejledning og oplysninger om tank, filter, pumpe og styring. Dokumenterne bør gøre det muligt at identificere vandets vej, efterfyldningen og overløbet. Det er også nyttigt at gemme oplysninger om service og tidligere ændringer, så en ny ejer ikke skal gætte sig til installationens opbygning.
Ved planlægning eller ændringer bør relevante autoriserede virksomheder inddrages til installationsarbejdet. Virksomhedernes autorisationsområder kan kontrolleres i autorisationsregistret. Afklar også med kommunen og vandforsyningen, hvilke forhold der gælder for den konkrete ejendom og dens afledning.
Driften omfatter mere end at konstatere, at toiletterne kan skylle. Filtre, pumpe, styring og sikringer skal passes efter vejledningen, og dele, der kræver service, skal kunne tilgås. Uventet efterfyldning, driftsstop eller ændret vandkvalitet giver anledning til at undersøge anlægget og dets opsamlingsflade.
Fagligt grundlag og kilder
- Aarhus Kommune: Opsamling og anvendelse, teknisk beskrivelse fra 2011
- Drikkevandsbekendtgørelsen, § 7
- Rørcenter-anvisning 003: Brug af regnvand, 2012
- Bygningsreglementets vejledning om vand
- Autorisationsregistret
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: