En regnvandstønde er en beholder, der opsamler vand fra taget og gemmer det til senere brug i haven. Den tilsluttes typisk et nedløbsrør, men erstatter ikke behovet for at lede overskydende regnvand sikkert videre.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En regnvandstønde gemmer tagvand til senere brug i haven. Den skal også fungere, når den er fuld.
- Ledig plads er noget andet end samlet rumfang.
- Overløbet bestemmer, hvor overskydende vand ender.
- Faskine og regnbed har en anden funktion.
- Havetønden er ikke et anlæg til boligens vandrør.
- Beholder, tilførsel og overløb kræver eftersyn.
Hvordan kommer vandet ind og ud af tønden?
Regnen lander på taget, løber gennem tagrenden og fortsætter til nedløbsrøret. Her kan en del af vandet føres ind i tønden. Det opsamlede vand bliver stående, indtil du bruger det. Det adskiller opbevaring fra en afløbsledning, hvis normale opgave er at transportere vandet væk.
Klimatilpasning.dk beskriver en løsning, hvor tønden tager imod den første del af regnen, mens resten fortsætter mod den eksisterende tagbrønd og kloak. Andre løsninger kan have overløb til nedsivning. Det afgørende er, at vandets videre vej er planlagt, også når beholderen allerede er fuld.
Ved et hus med en eksisterende tønde kan du derfor begynde med tre spørgsmål: Hvilket nedløb fylder den? Hvordan tappes vandet? Hvor løber vandet hen, når der ikke er mere plads? Beholderens størrelse alene giver ikke svar på disse spørgsmål.
Hvor meget hjælper en tønde under kraftig regn?
Der er forskel på tøndens samlede rumfang og dens ledige plads. En beholder, der allerede er fyldt, kan ikke optage en ny vandmængde, uden at noget vand samtidig forlader den. Derfor afhænger tilbageholdelsen af, hvor meget vand du har brugt siden sidste regn.
Et fiktivt regneeksempel viser forskellen: En tønde kan rumme 300 liter, men indeholder allerede 250 liter. Den har da kun 50 liter ledig plads. Tallet 300 liter er ikke et mål for, hvor meget den kan holde tilbage ved den næste byge. Eksemplet siger heller ikke noget om den nødvendige størrelse ved et bestemt hus.
Rørcentrets anvisning om regnvand på egen grund fremhæver netop, at tønder ofte står fyldte, og at overløbet derfor er nødvendigt. En regnvandstønde er således et vandlager med begrænset kapacitet, ikke i sig selv dokumentation for, at boligen er beskyttet mod skybrud.
Hvordan adskiller den sig fra faskine og regnbed?
En faskine lader vand sive fra et underjordisk hulrum ud i jorden. Et regnbed modtager vand i en beplantet lavning. Tønden holder derimod vandet i en tæt beholder, så det er til rådighed senere.
Forskellen bliver praktisk vigtig, hvis du vil kombinere løsningerne. Et overløb fra tønden til et bed gør ikke automatisk bedet egnet til at håndtere vandet. Jordens evne til at modtage vand og anlæggets størrelse skal stadig vurderes. Rørcentrets anvisning behandler derfor nedsivning som en selvstændig del af planlægningen.
Få tegnet hele forløbet, hvis afledningen skal ændres. Tegningen bør vise både den normale vandvej og den vej, overskydende vand tager. Bygningsreglementets afløbskrav tager højde for, at vandansamling og bortledning ikke må skabe risiko for bygningsskader. En slange, der blot ender ved soklen, dokumenterer ikke sikker afledning. Afklar ændringerne med kommunen og en relevant fagperson, før den eksisterende løsning kobles fra.
Hvad kan det opsamlede vand bruges til?
Tønden kan levere vand til eksempelvis havens prydplanter. Vandet skal dog ikke behandles som drikkevand. Miljøstyrelsens vejledning fraråder også brug til bad og til vanding af grøntsager, der spises rå. At vandet ser klart ud, ændrer ikke denne afgrænsning.
Regnvand kan indgå i særlige installationer til toiletskyl og tøjvask, men en almindelig havetønde er ikke et komplet anlæg til den anvendelse. Rørcenter-anvisningen om brug af regnvand beskriver blandt andet filtrering, opbevaring, pumpe og beskyttelse af drikkevandsforsyningen mod forurening.
Vil du føre regnvand ind i huset, skal løsningen derfor vurderes som en installation. Du kan ikke slutte fra, at vandet kan bruges i haven, til at tønden uden videre kan kobles til boligens vandrør. Forskellen ligger både i anvendelsen og i den tekniske sikring.
Hvad skal vedligeholdelsen omfatte?
Stående vand kan samle bundfald, og lys kan fremme algevækst. Klimatilpasning.dk anbefaler derfor, at tønden jævnligt tømmes og renses. Lugt eller synligt snavs er anledning til at undersøge beholderen og tilførslen; opsamling er ikke det samme som rensning.
Kontrollen begynder allerede ved taget. SparEnergi anbefaler at rense og kontrollere tagrender og nedløbsrør forår og efterår. En velholdt tønde hjælper ikke meget, hvis tilførslen er stoppet af blade. Sørg samtidig for, at du kan komme til de dele, der kræver eftersyn.
Gem produktets anvisning om tømning, rengøring og vinterbrug sammen med oplysninger om tilslutningen. Ved overtagelse af huset er det mere brugbart end blot beskeden om, at der står en regnvandstønde. Det viser, hvordan netop den valgte model og dens vandvej skal passes.
Fagligt grundlag og kilder
- Miljøstyrelsens vejledning om regnvandstønder.
- Rørcenter-anvisning om regnvand på egen grund, side 22.
- Rørcenter-anvisning om regnvand til wc og vaskemaskine.
- Bygningsreglementets afløbskrav.
- SparEnergi om tagrender og nedløbsrør.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: