Et regnbed er en beplantet lavning, som modtager regnvand og holder det midlertidigt tilbage, mens vandet siver ned i jorden. I en bolighave kan det tage imod vand fra eksempelvis taget eller terrassen, når jordbund, placering og afledning er egnet til det.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Et regnbed er en beplantet lavning, der midlertidigt opsamler regnvand og lader det sive ned. Det kan håndtere vand fra boligens tag og udearealer, når forholdene på grunden tillader det.
- Bedets størrelse afhænger af tilsluttet areal, jordens nedsivningsevne og dybde.
- En faskine er et underjordisk hulrum; et regnbed er en synlig overfladeløsning.
- Overskydende vand skal have en planlagt vej, som ikke skader hus eller omgivelser.
- Afklar kommunal tilladelse og grænsen for autoriseret kloakarbejde før etablering.
- Gem tegninger og driftsanvisninger, og hold tilledning og bed vedlige.
Hvor bliver vandet af i et regnbed?
Regnvandet føres hen til et afgrænset område, hvor det kan samle sig uden straks at løbe videre. Herfra trænger det gennem jordoverfladen. Bedet skal derfor både have plads til det vand, der kommer under regnen, og mulighed for at afgive vandet bagefter.
Miljøstyrelsens beskrivelse af regnbede viser, hvordan tagvand kan føres gennem en tæt rende til bedet. Løsningen gør vandets vej synlig og samler det et planlagt sted i haven. Den erstatter ikke en undersøgelse af, hvor vandet ellers kommer fra, hvis huset har fugtproblemer.
Et regnbed er heller ikke en beholder til opbevaring af vand til senere brug. En regnvandstønde har netop den opbevarende funktion. De to løsninger kan kombineres, men så skal det være afklaret, hvor tøndens overskydende vand løber hen.
Hvordan adskiller bedet sig fra en faskine?
En faskine samler vand i et hulrum under jorden. Regnbedets synlige lavning er derimod en del af selve anlægget. Du kan have et regnbed uden en faskine, eller de kan indgå sammen i en projekteret løsning.
Rørcentrets anvisning om regnvand på egen grund beskriver blandt andet en faskine under bedets muldlag. Den kan øge anlæggets kapacitet, men ændrer ikke behovet for at undersøge jordens nedsivningsevne. Et større hulrum giver plads til mere vand; det betyder ikke automatisk, at jorden kan modtage vandet hurtigere.
Illustrativt eksempel med en fiktiv have: Et bed modtager først vand fra ét mindre tag. Senere ønskes en terrasse koblet til. Det ekstra areal tilfører mere regnvand, så bedets størrelse og afledning må vurderes igen. At bedet fungerede med den oprindelige tilslutning, dokumenterer ikke kapaciteten efter ændringen.
Hvad bestemmer størrelse og beplantning?
Størrelsen afhænger blandt andet af de tilsluttede tag- og flisearealer, jordens nedsivningsevne og den valgte dybde. Du kan derfor ikke overføre naboens mål direkte til din have. En undersøgelse af den konkrete jord giver et bedre grundlag end at vælge størrelsen efter, hvor der tilfældigvis er plads.
Beplantningen skal kunne klare skift mellem våde og tørre perioder. Regnbedet kan udformes med græs eller som et bed med egnede planter. Planterne vælges til de faktiske vækstforhold; et almindeligt staudebed bliver ikke en fungerende regnvandsløsning alene ved at få tilsluttet et nedløbsrør.
Hvad sker der, når regnbedet bliver fyldt?
Kapaciteten er begrænset. Ved regn, der overstiger anlæggets forudsætninger, skal overskydende vand kunne håndteres uden at skade huset eller omgivelserne. Overløbets retning og terrænets fald indgår derfor i planlægningen fra begyndelsen.
Bygningsreglementets krav til regnvandsafløb handler netop om, at bortledning, nedsivning og vandansamling ikke må medføre risiko for skader på bygninger eller andre ulemper. Et anlæg er ikke tilstrækkeligt beskrevet, hvis tegningen kun viser den normale vandvej og udelader situationen, hvor det er fyldt.
Bed om en tegning, der viser tilledning, bedets placering og vandets videre vej ved overbelastning. Et overløb til kloak er en anden teknisk løsning end nedsivning i haven og skal indgå i afklaringen af tilladelser og udførelse.
Er et regnbed almindeligt havearbejde?
Kommunal tilladelse til nedsivning og retten til selv at udføre arbejdet er to forskellige spørgsmål. Udgangspunktet efter spildevandsbekendtgørelsen er kommunal tilladelse til nedsivningsanlæg. Kommunen vurderer blandt andet placeringen, vandets oprindelse og risikoen for gener og forurening.
Der findes en begrænset forsøgsordning i udlagte områder i Gentofte, Gladsaxe og Viborg. Den kan give adgang til nedsivning uden forudgående tilladelse, hvis de fastsatte betingelser er opfyldt. Kommunens navn alene dokumenterer ikke, at din ejendom er omfattet. Få den konkrete ordning afklaret, før projektet sættes i gang.
Reglerne om simple installationsarbejder tillader under bestemte betingelser, at enhver udfører nedsivningsanlæg til regnvand fra enfamiliehuse og tilknyttede arealer på egen grund. Reglerne fritager ikke for miljø- og byggekrav. Afpropning eller andre indgreb i eksisterende afløbsinstallationer kræver fortsat en autoriseret kloakmestervirksomhed.
Hvordan bevarer du bedets funktion?
Følg anlæggets driftsanvisning, og hold vandets vej til og fra bedet fri. Tagrender, render og tilsluttede arealer kan føre blade og snavs med vandet. Bedets pasning omfatter derfor også de dele, der ligger uden for selve beplantningen.
Gem tegning, tilladelse og oplysninger om de tilsluttede arealer. Ved boligkøb gør materialet det lettere at forstå anlæggets funktion og vedligeholdelse. Vil du ændre bedet eller tilføre væsentligt mere vand, afgør kommunen, om ændringen kræver fornyet tilladelse.
Fagligt grundlag og kilder
- Miljøstyrelsens vejledning om regnvand i haven
- Rørcentrets anvisning om regnvand på egen grund, formidlet af Holbæk Kommune
- Spildevandsbekendtgørelsen
- Reglerne om simple installationsarbejder
- Bygningsreglementets krav til afløb
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: