Vidnepligt er den lovbestemte pligt til at afgive forklaring for retten som vidne, med de undtagelser loven fastsætter. Pligten omfatter mere end at møde frem: Vidnet skal også forberede sig i nødvendigt omfang og forklare sandfærdigt. Reglerne kan få betydning for personer, som har viden om en tvist om en ejerbolig.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vidnepligt er pligten til at afgive forklaring for retten som vidne, med lovens undtagelser. Den kan også omfatte personer, som har overværet en aftale eller hændelse i forbindelse med en ejerbolig.
- Forklarer forskellen på vidner og sagens parter.
- Beskriver indkaldelse, forberedelse og sandfærdig forklaring.
- Viser mulige følger ved uberettiget udeblivelse.
- Skelner mellem mødepligt og fritagelse fra at forklare.
Hvem kan have vidnepligt i en ejendomstvist?
Udgangspunktet i retsplejelovens § 168 er, at enhver har pligt til at vidne, medmindre en lovbestemt undtagelse gælder. Pligten afhænger således ikke af, om personen selv har et økonomisk krav i sagen eller ønsker at deltage i konflikten.
Et vidne kan eksempelvis have overværet en samtale ved fremvisningen af en villa eller en aftale ved overtagelsen af et sommerhus. En nabo kan have set et hændelsesforløb, som køber og sælger er uenige om. Forklaringen kan belyse, hvad der faktisk skete, men afgør ikke automatisk, hvem der har ret.
Der skal skelnes mellem vidner og sagens parter. Køber og sælger kan selv afgive partsforklaring, hvis de er parter i retssagen. Reglerne om vidner anvendes på partsafhøring med særlige tilpasninger og undtagelser. De tvangsmidler, der gælder over for et almindeligt vidne, kan derfor ikke uden videre bruges over for en part.
Hvilken betydning har indkaldelsen?
En vidneindkaldelse angiver blandt andet retten, mødets tid og sted, formålet, krav til forberedelsen og konsekvenserne af udeblivelse. I civile sager er varslet som udgangspunkt en uge. Retten kan dog fastsætte et andet varsel eller kræve fremmøde straks. Det konkrete pålæg skal derfor læses, selv om man mener at have fået kort varsel.
Indkaldelsen skal forkyndes, det vil sige meddeles på en af de lovregulerede måder. Borger.dk beskriver, at forenklet digital forkyndelse kan ske, når en meddelelse i Digital Post åbnes eller på anden måde behandles. Et vidne kan derfor ikke gå ud fra, at pligten først får betydning efter en særskilt underskrift på papir.
En uformel forespørgsel fra en bekendt om at støtte vedkommendes sag er noget andet end rettens indkaldelse. Når indkaldelsen foreligger, er det heller ikke vidnet selv, der afgør, om oplysningerne er vigtige nok til fremmøde. Retten skal kontaktes, hvis der er tvivl om formålet eller mulighed for at møde.
Hvad skal et vidne forberede?
Vidnet skal om nødvendigt opfriske sin viden inden retsmødet. Efter loven kan det ske ved at gennemgå breve, optegnelser eller genstande, som vidnet har adgang til uden omkostning eller besvær. I en boligtvist kan egne mails, kalendernotater og samtidige beskeder hjælpe med at placere en samtale eller hændelse.
Forberedelsen skal ikke skabe en bestemt fortælling. Den skal hjælpe vidnet med at skelne mellem egne iagttagelser og oplysninger fra andre. Retten skal kunne forstå, om forklaringen bygger på noget, vidnet selv oplevede. Hvis hukommelsen er usikker, bør dette siges tydeligt i stedet for at udfylde hullerne med antagelser.
Medbragte notater giver ikke automatisk ret til at læse forklaringen op. Retten bestemmer, om vidnet må bruge notater eller andre hjælpemidler under afhøringen. Gem derfor materialet og følg rettens anvisning om, hvordan det eventuelt må anvendes.
Hvordan kommer forklaringspligten til udtryk?
Før afhøringen kontrollerer retten vidnets identitet og mulige hindringer for forklaringen. Retten understreger derefter pligten til at tale sandt og gør opmærksom på strafansvaret ved falsk forklaring. Vidnet er ikke indkaldt for at varetage købers eller sælgers interesser, men for at bidrage til sagens oplysning.
Som udgangspunkt afhøres vidnet først af den part, der har ønsket vidnet ført. Modparten kan derefter stille spørgsmål, og retten kan også spørge. Pligten er derfor ikke begrænset til at bekræfte de oplysninger, som den indkaldende part gerne vil have frem. Hvert vidne afhøres normalt for sig og må som udgangspunkt ikke overvære de øvrige forklaringer først.
Vidnet skal blive på stedet, indtil retsmødet er slut, medmindre retten bestemmer andet. At have afgivet sin første forklaring er derfor ikke i sig selv en tilladelse til at gå. Retten kan også bestemme, at et vidne skal møde igen.
Hvad sker der, hvis pligten ikke opfyldes?
Udeblivelse uden lovligt forfald eller uden rettidig besked kan medføre tvangsmidler efter retsplejelovens § 178. Retten kan blandt andet pålægge bøde, lade vidnet afhente af politiet eller pålægge erstatning for de forårsagede udgifter. Reglen omfatter også uberettiget nægtelse af at svare. Følgerne beror på rettens afgørelse og indtræder ikke som én automatisk standardreaktion.
Ved sygdom eller andre hindringer bør vidnet straks kontakte retten, oplyse sagsnummeret og få afklaret dokumentationskravet. Borger.dk nævner sygdom dokumenteret ved lægeerklæring som eksempel på lovligt forfald. En besked til den ven eller nabo, som ønskede forklaringen, er ikke en sikker erstatning for at orientere retten.
Vidnefritagelse og beskyttelse af fortrolige oplysninger begrænser forklaringspligten. De spørgsmål skal vurderes særskilt. Et indkaldt vidne må ikke blot blive væk, fordi vedkommende selv mener at kunne nægte forklaring. Få spørgsmålet afklaret med retten, så mødepligt og retten til at undlade bestemte svar holdes adskilt.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven – vidnepligt, indkaldelse, forberedelse, afhøring og tvangsmidler.
- Borger.dk: Om Digital Post – afsnittet om forkyndelse og vidners mødepligt.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: