Vidneudelukkelse er en lovbestemt begrænsning i adgangen til at kræve vidneforklaring om beskyttede, fortrolige oplysninger. Reglerne kan eksempelvis beskytte det, du har fortalt en advokat i forbindelse med en bolighandel eller en retssag.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vidneudelukkelse begrænser adgangen til at kræve forklaring om bestemte fortrolige oplysninger. Beskyttelsen kan have betydning i en retssag om din bolig, men afhænger af fagpersonens rolle og oplysningernes karakter.
- Den, der har krav på hemmeligholdelse, kan være en anden end vidnet.
- Retten kan i bestemte tilfælde kræve forklaring trods tavshedspligt.
- Beskyttelsen kan også begrænse krav om dokumentfremlæggelse.
- Et indkaldt vidne må ikke blot blive væk; spørgsmålet skal afklares med retten.
- Vidneudelukkelse, vidnefritagelse og irrelevante beviser er forskellige spørgsmål.
Hvem bestemmer over de fortrolige oplysninger?
Et vidne kan kende forhold, som er relevante for en tvist om et hus, uden at modparten frit kan kræve dem forklaret i retten. Vidneudelukkelse beskytter bestemte fortrolighedshensyn. Det er ikke en vurdering af, om personen er troværdig, eller om forklaringen ville støtte køber eller sælger.
Efter retsplejelovens § 170 må blandt andre advokater ikke afkræves forklaring om det, de har fået kendskab til gennem deres virksomhed, mod ønsket hos den, der har krav på hemmeligholdelse. Beskyttelsen tilkommer dermed ikke alene den fagperson, som skal vidne. Din rådgivers ønske om at forklare sig afgør ikke i sig selv, om dine fortrolige oplysninger må komme frem.
Samtykke fra den beskyttede person kan derfor få betydning. Før spørgsmålet vurderes, må det afklares, hvis oplysninger der efterspørges, hvordan vidnet fik dem, og hvem der har krav på fortrolighed. Det er ikke tilstrækkeligt blot at sætte mærket fortroligt på alle dokumenter i en bolighandel.
Hvilke fagpersoner er omfattet?
Loven nævner blandt andet præster, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater. Reglerne gælder også de omfattede personers medhjælpere. Det centrale er både personens rolle og sammenhængen, hvori oplysningerne er modtaget. Beskyttelsen er knyttet til oplysninger fra udøvelsen af den pågældendes virksomhed.
Du kan derfor ikke gå ud fra, at enhver person, der kalder sig rådgiver, har nøjagtig samme beskyttelse som en advokat. En aftalt fortrolighedsbestemmelse og lovens vidneregler er forskellige grundlag. Andre lovbestemte tavshedspligter kan dog også få betydning: Retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgives om sådanne forhold, når hemmeligholdelsen har væsentlig betydning.
Personer i offentligt hverv er omfattet af særregler, når tavshedspligten beskytter offentlige interesser. Her har den relevante myndighed en rolle i spørgsmålet om samtykke. Det spor skal holdes adskilt fra din rådighed over fortrolige oplysninger hos en privat rådgiver.
Kan retten kræve forklaring trods beskyttelsen?
Ja, loven giver under bestemte betingelser retten mulighed for at pålægge blandt andre læger, retsmæglere og advokater at forklare sig. Forklaringen skal anses for afgørende for sagens udfald, og sagens karakter samt dens betydning for parten eller samfundet skal berettige pålægget. At oplysningerne blot kunne være interessante, opfylder ikke denne beskrivelse.
Der gælder desuden en særlig grænse i civile retssager. Pålægget kan ikke udstrækkes til det, en advokat har erfaret i en retssag, som advokaten har fået betroet at føre, eller hvor advokatens råd er søgt. Derfor kan fortrolig rådgivning ved selve bolighandlen og rådgivning under en efterfølgende retssag kræve forskellige vurderinger.
Illustrativt, fiktivt eksempel: En køber har først fået hjælp til købsaftalen og søger senere samme advokats råd om en mangelssag. Modparten ønsker advokaten afhørt. Man må afgrænse, hvilke oplysninger spørgsmålene vedrører, og hvornår og i hvilken rolle advokaten fik dem. Det er ikke nok at behandle hele rådgivningsforløbet som én udifferentieret samtale.
Kan beskyttelsen omgås ved at kræve dokumenterne?
Reglerne om pålæg om dokumentfremlæggelse tager højde for beskyttede oplysninger. Retsplejelovens regler om parters og tredjemands fremlæggelse begrænser adgangen til dokumenter med oplysninger, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at forklare om som vidne.
Den juridiske vejledning om vidneforklaring og tavshedspligt fremhæver denne sammenhæng. En modpart kan altså ikke uden videre fjerne beskyttelsen ved at bede om brevet i stedet for den mundtlige forklaring. Om det konkrete dokument er omfattet, kræver stadig en vurdering af oplysningerne og den relevante beskyttelsesregel.
Beskyttelsen gør heller ikke alle oplysninger om boligen utilgængelige som bevis. Købsaftalen, egne iagttagelser og andet materiale må vurderes efter deres eget grundlag. Vidneudelukkelse afgør adgangen til bestemte oplysninger, ikke hvem der har ret i den underliggende ejendomstvist.
Hvad skal afklares ved en vidneindkaldelse?
Et vidne må efter retsplejelovens § 179 ikke blot undlade at møde, fordi vidnet mener at kunne nægte forklaring. Kontakt retten om beskyttelsesgrunden, og hold spørgsmålet om fremmøde adskilt fra spørgsmålet om bestemte svar.
En konkret afklaring bør identificere fagpersonens rolle, de efterspurgte oplysninger og den person eller myndighed, som har krav på hemmeligholdelse. Retten skal vejlede om undtagelserne, når omstændighederne giver grund til det. Skal forklaring alligevel afgives i en beskyttet situation, skal retten tage særligt hensyn til den beskyttede.
Vidnefritagelse er et nærliggende begreb, men kan eksempelvis bygge på vidnets nære relation til en part. Afskæring af en irrelevant forklaring er igen noget andet: Her er problemet bevisets betydning for sagen. De forskellige begrundelser bør fremgå tydeligt, så et fortrolighedsspørgsmål ikke forveksles med en almindelig uenighed om bevisførelsen.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven om vidner, fortrolige oplysninger og dokumentfremlæggelse
- Den juridiske vejledning om vidneforklaring og tavshedspligt
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: