Bodeling for samlevende: Guide til optimal fremgangsmåde

Af Skøde Centret

Hvordan deles økonomi ved samlivsophør for ugifte?

At gå fra hinanden uden at være gift rejser hurtigt de samme spørgsmål som ved en skilsmisse – bare uden den lovpakke, der ellers følger med et ægteskab. Her får du et nøgternt overblik over dine rettigheder, boligen, gælden og de dokumenter, der faktisk skal på plads.

Hvad betyder bodeling, når I ikke er gift?

Som ugifte er udgangspunktet enkelt: Du beholder det, du ejer. Der er ikke automatisk formuefællesskab, og I “deler” ikke pr. automatik – heller ikke efter mange år sammen. Alt afgøres af, hvem der kan dokumentere ejerskab, hvordan købet er finansieret, og hvad I har aftalt undervejs.

Har I købt ting sammen, afgør jeres aftale og dokumenter fordelingen. Står I begge på kvittering, kontrakt eller skøde, ejer I som udgangspunkt i fællesskab. Står kun den ene på papiret, kræver det som udgangspunkt klare beviser på en anden aftale, hvis den anden vil gøre krav gældende – eksempelvis en skriftlig aftale om fælles ejerskab.

En klassisk kilde til tvivl er pengeoverførsler mellem jer. Var beløbet et lån eller en gave? Hvis I ikke har skrevet det ned, kan uenigheden hurtigt vokse, når forholdet stopper. Samme problem opstår, hvis den ene har finansieret forbedringer på den andens ejendom. Uden en klar aftale står du ofte med en vanskelig bevisbyrde.

Det er også værd at kende grænsen mellem fælles brug og fælles ejerskab. At I begge bruger sofaen, bilen eller kontoen, gør jer ikke automatisk til medejere. Ejerskab følger som udgangspunkt den, der kan dokumentere købet – medmindre I har aftalt noget andet.

Kort sagt: For ugifte er papirarbejdet ikke “nice to have”. Det er det, der afgør, hvem der ejer hvad, når I går hver til sit.

Hvordan håndterer I boligen ved samlivsophør?

Boligen er ofte den største post – og den, der kræver mest præcision. Først ser du på, hvem der står på skødet. Er I begge ejere, skal I aftale, om boligen skal sælges, eller om den ene overtager. Er kun den ene ejer, er udgangspunktet, at boligen tilhører den person.

Ved overtagelse af boligen skal tre ting som regel falde på plads: I skal blive enige om en pris, banken skal godkende den nye økonomi, og der skal laves og tinglyses nyt skøde. Tinglysningen foregår digitalt via den offentlige ordning for digitale tinglysning, og den sikrer, at ejerskiftet bliver offentlig registreret.

Har I lån i boligen, kan den, der bliver boende, som regel kun overtage, hvis banken godkender et skifte af debitor. Det kræver typisk en frisk kreditvurdering. Kommer godkendelsen ikke, ender mange med at måtte sælge.

Omkostningerne er ikke kun tinglysningsafgiften. Der kan også være udgifter til indfrielse eller omlægning af lån og eventuelle håndværkerregninger, hvis I har aftalt, at bestemte forbedringer skal laves før et salg. Overvejer du at blive boende, er det derfor klogt at få banksnakken på plads tidligt – inden I bruger tid på detaljerne.

Vil du have et overblik over de faste afgifter ved ejerskifte, kan du læse mere om tinglysningsafgift, og står du med et ønske om at blive boende, gennemgår vi de typiske trin ved at overtage huset ved samlivsophør.

Hvad hvis kun den ene står på skødet?

Står kun din kæreste på skødet, er du ikke ejer – selv om du har betalt regninger, boet der i årevis eller malet hele huset. Som ugift giver fælles hverdag ikke fælles ejerskab. Skal du have del i værdien, kræver det som udgangspunkt en skriftlig aftale, der siger, at du er medejer, eller en klar aftale om kompensation.

Uden aftale kan der i særlige tilfælde være grundlag for et krav, hvis du har bidraget så meget, at det ville være urimeligt, at den anden beholder hele gevinsten. Det er en snæver undtagelse og kræver konkret dokumentation: Hvad har du betalt? Var det lån eller gave? Hvilke forbedringer har øget værdien – og kan det bevises?

Har du betalt til forbedringer, men står uden dokumenter, ender det ofte som ord mod ord. Derfor er det klogt at gemme kvitteringer og overføre større beløb med tekst, der forklarer formålet. Endnu bedre er det at skrive jer ud af tvivlen på forhånd.

Det kan I gøre ved at aftale, hvordan ejerandelene fordeles, hvordan I afregner forbedringer ved et brud, og hvem der har forkøbsret, hvis én vil ud. Se, hvordan en praktisk og enkel samejeoverenskomst typisk bygges op, så I undgår gråzoner.

Kort sagt: Hvis du ikke står på skødet, skal du bruge beviser eller aftaler – ellers har du sjældent et krav.

En typisk faldgrube, vi oplever i praksis, er…

…at ugifte tror, at “fælles økonomi” giver samme beskyttelse som i et ægteskab. Det gør den ikke. Vi ser desværre ofte, at par køber bolig med skæve indskud uden at skrive ned, hvem der egentlig ejer hvad, og hvad der skal ske, hvis forholdet stopper. Resultatet bliver unødvendige konflikter om udbetaling, forbedringer og skjulte gaver.

En anden udbredt misforståelse er, at “vi har jo børn sammen – så arver vi hinanden”. Det gør I ikke som ugifte. Uden testamente arver du ingenting efter din samlever. Det kan ramme hårdt, hvis den længstlevende skal blive boende eller afregne med afdødes arvinger. Her er et enkelt gensidigt testamente for samlevere ofte forskellen på ro og risiko.

Vores erfaring er, at klare aftaler betaler sig. En kort, præcis samejeoverenskomst og et testamente fjerner 9 ud af 10 tvister, vi ser i sager siden 2003. Det handler ikke om mistillid – det handler om at aftale spillereglerne, mens I er enige, så ingen står ubeskyttet, når livet ændrer sig.

Hvordan fordeler I lån, gæld og indbo fornuftigt?

Gæld følger ikke kærligheden – den følger aftalen. Har I optaget lån sammen, hæfter I normalt begge over for banken. Det ændrer sig ikke, fordi I går fra hinanden. I skal derfor lave en klar aftale om, hvem der fremover betaler hvilke lån, og I skal have banken med, hvis den ene skal ud af hæftelsen.

Ved boligkredit er det typisk et krav, at banken godkender et debitorskifte. Det sker kun, hvis den, der bliver boende, selv kan bære gælden. Kan det ikke lade sig gøre, ender løsningen ofte med salg. Du kan læse om de praktiske trin ved gældsovertagelse ved samlivsophør, herunder bankens godkendelser og almindelige faldgruber.

Indbo fordeles som udgangspunkt efter ejerskab. Kan det ikke dokumenteres, må I aftale en fordeling, der opleves rimelig for begge. Husk, at følelsesmæssig værdi ikke vejer tungt juridisk – så det er klogt at aftale, hvem der beholder hvad, mens stemningen er god.

Har I fælleskonto, bør den lukkes, og I bør afstemme, hvem der får hvad, før restbeløb overføres. Det forebygger efterregninger og uenigheder. Tilsvarende skal eventuelle fælles abonnementer, forsikringer og garantier opsiges eller flyttes, så ingen hænger på udgifter, de ikke længere har glæde af.

Hvilke dokumenter og trin skal på plads, før alt er i ro?

En smidig proces handler om at gøre tingene i den rigtige rækkefølge – og få det hele med. Når I har besluttet, hvad der skal ske med boligen, gælden og indboet, giver denne struktur typisk ro på:

• Lav en skriftlig overdragelsesaftale: Hvem får hvad, og til hvilke vilkår.
• Afklar lån med banken: Debitorskifte, omlægning eller indfrielse.
• Udfærdig og tinglys nyt skøde, hvis ejerskabet ændres.
• Opgør og luk fælles ordninger: Konti, abonnementer, forsikringer.
• Sørg for kvitteringer: Så kan ingen senere så tvivl om afregningen.

Ved ændringer af ejerskab er tinglysning det juridiske nøglepunkt. Først når skødet er registreret, er retsstillingen sikker. Tinglysningen er offentlig og digital, og du kan altid verificere status via den officielle ordning for digitale tinglysning.

Har I børn, bør bolig- og hverdagsaftaler passe sammen med eventuelle aftaler om bopæl og samvær. Familieretten og økonomien hænger sammen i praksis, også når man er ugift. Og husk: Aftaler er til for at skabe tryghed. Jo klarere de er, jo mindre fylder bruddet juridisk – og økonomisk.