Når ugifte samlevende går fra hinanden, opstår mange af de samme økonomiske spørgsmål som ved en skilsmisse. Forskellen er, at der ikke findes en lovpakke, der automatisk regulerer delingen. Processen afhænger i stedet fuldt ud af, hvem der ejer hvad, og hvad I eventuelt har aftalt.
- Retsstilling: En fælles hverdag giver ikke medejerskab. Står du ikke på skødet, kræver et økonomisk krav tungtvejende beviser eller en forudgående aftale.
- Boligprocessen: Hvis den ene part overtager boligen, skal købesummen fastsættes, og banken skal kreditgodkende, at vedkommende kan overtage gældsforpligtelsen alene.
- Økonomi: Udover købesummen skal der beregnes omkostninger til tinglysningsafgift ved ændring af skødet samt eventuelle gebyrer for låneomlægning.
- Juridisk anbefaling: Undgå konflikter ved at oprette en skriftlig samejeoverenskomst og et testamente, da arveloven ikke beskytter ugifte samlevende automatisk.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
Hvad er de grundlæggende regler for deling ved samlivsophør?
Udgangspunktet for ugifte samlevende er enkelt: Du tager det med dig, du ejer, og din tidligere partner tager det, han eller hun ejer. Der opstår ikke et formuefællesskab, uanset hvor mange år I har boet sammen. Princippet kaldes for ejerforholdsprincippet.
Det betyder, at ejerskabet til de enkelte aktiver er afgørende. Hvis dit navn står på bilens registreringsattest, ejer du bilen. Hvis din partners navn står på skødet til sommerhuset, ejer vedkommende sommerhuset. Det gælder også, selvom I begge har brugt tingene i hverdagen og betragtet dem som “jeres”.
Har I købt større ting sammen, som for eksempel møbler eller elektronik, vil ejerskabet typisk følge, hvem der står på kvitteringen eller finansieringsaftalen. Hvis I begge står på dokumentet, ejer I det i fællesskab, som regel med halvdelen til hver, medmindre andet er aftalt. Uden dokumentation kan det blive en diskussion om, hvem der reelt har betalt.
Pengeoverførsler mellem jer kan også skabe tvivl. Var et beløb en gave, et lån eller et bidrag til de fælles udgifter? Uden en skriftlig aftale er det ofte svært at bevise, hvad intentionen var. Det er vores erfaring, at netop manglen på klare aftaler er den hyppigste kilde til konflikt ved et samlivsophør.
Hvordan afgøres ejerskabet af jeres fælles bolig?
Boligen er ofte det mest værdifulde aktiv og det, der kræver den største afklaring. Her er det afgørende, hvem der står registreret som ejer i tingbogen. Det kan du altid selv verificere via den digitale tinglysning.
Hvis I begge står på skødet, ejer I boligen i fællesskab. I skal derfor blive enige om, hvad der skal ske med den. De mest almindelige løsninger er enten, at boligen sælges til en tredjepart, eller at den ene af jer overtager den andens andel og bliver boende.
Står kun den ene af jer på skødet, tilhører boligen som udgangspunkt udelukkende denne person. Den anden part har i princippet ikke krav på en del af værdien, heller ikke selvom vedkommende har bidraget til de løbende udgifter som forbrug og almindelig vedligeholdelse. Disse betalinger betragtes normalt som en form for husleje.
Ejerskabet er altså formelt og følger de officielle registreringer. Mundtlige aftaler om fælles ejerskab er juridisk set meget svære at løfte bevisbyrden for, hvis den registrerede ejer senere er uenig. Derfor er det skriftlige grundlag altafgørende for jeres retsstilling.
Hvad sker der, hvis kun den ene af jer ejer boligen?
Hvis du har boet i en bolig, som din tidligere partner alene ejer, har du som udgangspunkt ikke ret til en del af boligens værdi eller en eventuel friværdi. Dit bidrag til den fælles husholdning, betaling af regninger eller almindeligt vedligehold giver dig ikke automatisk et ejerskab.
Der kan dog i sjældne og særlige tilfælde opstå et såkaldt kompensationskrav. Det kræver, at du har bidraget økonomisk til boligens værdi i et sådant omfang, at det ville være åbenlyst urimeligt, hvis din partner kunne beholde hele værdistigningen. Det kan for eksempel være, hvis du har betalt for en ny tilbygning, et nyt tag eller en anden væsentlig forbedring af ejendommen.
For at gøre et sådant krav gældende, skal du kunne dokumentere dit bidrag. Det kræver typisk bankoverførsler, der er tydeligt mærket med formålet, samt fakturaer og kvitteringer for materialer og håndværkere. Selv med dokumentation er det ikke en garanti for, at du får medhold. Sagerne er ofte komplekse og afgøres ved en konkret vurdering ved domstolene.
Har du ydet din partner et lån til forbedringer, skal du ligeledes kunne bevise, at der var tale om et lån og ikke en gave. Et simpelt gældsbrev er den bedste form for dokumentation i sådan en situation.
Hvordan overtager den ene part den fælles bolig?
Hvis I ejer boligen sammen, og den ene af jer ønsker at blive boende, skal der gennemføres en formel overdragelse. Processen indebærer typisk tre centrale skridt, som skal falde på plads.
Først skal I blive enige om en overtagelsespris. Prisen er den værdi, som boligen handles til mellem jer. Mange vælger at få en eller to uafhængige ejendomsmæglere til at vurdere boligens aktuelle markedsværdi for at finde et fair grundlag for prisen. Fra denne værdi trækkes den fælles restgæld, og det resterende beløb (friværdien) deles mellem jer.
Dernæst skal den part, der overtager boligen, have sin banks godkendelse. Banken skal godkende, at vedkommende fremover kan stå alene for hele boliglånet. Dette kræver en ny kreditvurdering af personens økonomi. Banken skal formelt frigøre den fraflyttende part fra gældshæftelsen.
Endelig skal selve ejerskiftet registreres officielt. Det sker ved, at der udarbejdes og tinglyses et nyt skøde, hvor den part, der flytter, overdrager sin andel til den blivende part. Først når skødet er tinglyst, er overdragelsen juridisk gyldig, og den fraflyttende part er ikke længere ejer af ejendommen.
Hvordan fordeles gæld og lån mellem jer?
Gæld følger den person, der har underskrevet aftalen, og ikke parforholdet. Har I optaget lån sammen, for eksempel et realkreditlån eller et banklån, hæfter I typisk solidarisk. Det betyder, at banken kan kræve hele gælden betalt af jer begge, uanset hvem af jer der bruger pengene, eller hvad I internt aftaler efter et brud.
Når I går fra hinanden, forsvinder denne fælles hæftelse ikke automatisk. I skal aktivt sørge for at få gælden delt op. Hvis den ene overtager boligen, skal banken som nævnt godkende et debitorskifte, så den fraflyttende part frigøres fra lånet.
For anden gæld, som forbrugslån eller billån, gælder de samme principper. Står I begge på lånedokumentet, hæfter I begge, indtil lånet er fuldt indfriet, eller indtil I har fået långivers accept til, at kun den ene af jer skal hæfte fremover. Det er sjældent, at en bank vil acceptere dette, medmindre den tilbageværende låntager har en meget solid økonomi.
Har I en fælles budgetkonto, bør den afvikles. Gør saldoen op, betal de sidste fælles regninger, og del et eventuelt overskud. Sørg for at opsige fælles abonnementer og forsikringer, så ingen af jer ender med at betale for ydelser, som den anden part nu alene har glæde af.
Hvad med indbo, bil og andre fælles ejendele?
Delingen af indbo og andre mindre værdifulde ejendele følger de samme regler om ejerskab. Den, der kan dokumentere at have købt og betalt for en genstand, ejer den. I praksis kan det dog være svært at finde kvitteringer for møbler og elektronik, der er købt for flere år siden.
Derfor ender fordelingen af indbo ofte med at blive en praktisk aftale mellem jer. En god fremgangsmåde er at lave en liste over de ting, I er uenige om, og derefter forsøge at fordele dem på en måde, som begge parter oplever som rimelig. Genstande, som den ene har modtaget i gave eller arvet, tilhører naturligvis modtageren.
For en bil er det registreringsattesten, der dokumenterer ejerskabet. Står I begge på attesten, ejer I den i fællesskab og skal blive enige om enten et salg eller en overtagelse. Hvis den ene overtager bilen, skal I huske at omregistrere den og afklare, hvem der overtager en eventuel restgæld i bilen.
Vi oplever ofte, at følelser kan gøre delingen af indbo vanskelig. Det kan være en hjælp at minde sig selv om, at genstandenes økonomiske værdi sjældent står mål med den konflikt, en uenighed kan skabe. En pragmatisk tilgang er som regel den bedste løsning for begge parter.
Hvilke dokumenter er nødvendige for at afslutte delingen?
For at sikre en ren og endelig afslutning på jeres økonomiske mellemværende er det en god idé at samle alle aftaler i et skriftligt dokument. Dette dokument kaldes en bodelingsoverenskomst eller en samlivsophævelsesaftale.
Aftalen bør indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvordan I deler jeres aktiver og passiver. Den bør som minimum omfatte:
- En afklaring af, hvad der skal ske med en eventuel fælles bolig.
- En fordeling af indbo, bil og andre værdifulde genstande.
- En plan for afvikling eller overtagelse af fælles gæld.
- En endelig opgørelse, der viser, om den ene part skal betale et beløb til den anden.
Når I begge har underskrevet aftalen, er den juridisk bindende. Den fungerer som jeres fælles bevis på, at I har gjort jeres økonomiske forhold endeligt op, og at ingen af jer kan komme med yderligere krav mod den anden senere. Det skaber tryghed og klarhed for fremtiden.
Hvis en af jer overtager en fælles ejendom, er det afgørende, at der bliver udarbejdet og tinglyst et nyt skøde. Først da er ejerskiftet formelt på plads. Hele processen omkring bodeling for samlevende kan med fordel styres via en klar tjekliste, så I sikrer, at alle juridiske og praktiske skridt bliver taget korrekt.
Kan man sikre sig på forhånd som ugifte samlevende?
Ja, den bedste måde at undgå konflikter ved et eventuelt brud er ved at indgå klare aftaler, mens I stadig er enige og har et godt forhold. Der findes primært to dokumenter, som kan skabe tryghed for ugifte samlevende.
Hvis I køber bolig sammen, kan I med fordel oprette en samejeoverenskomst. Det er en skriftlig kontrakt, der fastlægger spillereglerne for jeres fælles ejerskab. I aftalen kan I for eksempel bestemme, hvordan ejerandelene er fordelt (især hvis I har indskudt forskellige beløb), hvem der har ret til at blive boende ved et brud, og hvordan boligen skal værdiansættes, hvis den ene skal købe den anden ud.
Derudover er det værd at vide, at ugifte samlevende ikke arver hinanden automatisk, uanset hvor mange år I har boet sammen, eller om I har fælles børn. Hvis den ene af jer går bort, vil arven gå til afdødes børn eller forældre. For at sikre hinanden kan I oprette et udvidet samlevertestamente. Dette dokument sikrer, at den længstlevende af jer kan arve på næsten samme vilkår som ægtefæller.
Disse dokumenter handler ikke om mistillid, men om at tage ansvar for hinandens økonomiske sikkerhed. Ved at have klare aftaler på plads kan I fjerne en stor del af den usikkerhed, der ellers kan opstå, hvis livet tager en uventet drejning.
Skøde Centret og samlivsophør
Skøde Centret hjælper ugifte, der går fra hinanden, med at få overdragelsen af den fælles bolig gennemført korrekt. Vi sørger for, at købesum, gæld og ejerforhold er præcist beskrevet.
Ved samlivsophør mellem ugifte udarbejder Skøde Centret både overdragelsesaftalen og tinglyser skødet, så overtagelse og frigørelse af den fraflyttende part er fuldt dokumenteret.
