Tingbogen – hvem ejer huset? Find ejer via tinglysning.dk

Af Skøde Centret

Har du brug for at se, hvem der ejer en bestemt ejendom, hvilke lån der er i huset, eller om der er særlige servitutter? Det finder du svar på i Tingbogen (Tinglysning.dk).

Herunder guider vi dig til, hvordan du slår oplysningerne op. Men det vigtigste er faktisk, hvad du gør, hvis oplysningerne i Tingbogen ikke stemmer overens med virkeligheden.

Hos Skøde Centret oplever vi ofte, at boligejere bliver overraskede over det, de finder. Er du sikker på, at jeres ejerforhold er registreret korrekt?

Hvad skal du kigge efter i Tingbogen?

Når du slår din ejendom op, er det afgørende, at virkeligheden stemmer overens med det, der står registreret. Her er 6 typiske situationer, hvor du skal være særligt opmærksom på, hvem der står som ejer (adkomsthaver):

1. Er I gift, men kun den ene står på skødet?
Mange ægtepar tror fejlagtigt, at de ejer huset lige meget, blot fordi de er gift. Hvis kun den ene part står i Tingbogen, ejer den anden part juridisk set ikke ejendommen. Det kan have betydning ved både lånoptagelse og død. Ønsker I at sikre hinanden, skal den anden part skrives på skødet.
Læs om ægtefælleskøde her

2. Er I samlevende (ugifte), men kun den ene ejer huset?
Som ugifte samlevende har I ingen automatisk arveret eller ejendomsret over hinandens ting. Hvis I har købt hus, men kun den ene står i Tingbogen, står den anden part meget svagt juridisk. I bør sikre, at begge navne fremgår af skødet for at sikre ligestilling.
Læs om samleverskøde her

3. Skilt/separeret: Står din eks-ægtefælle stadig som ejer?
Hvis I er blevet skilt, og den ene part skal overtage huset, sker ændringen ikke automatisk. Så længe begge navne står i Tingbogen, hæfter I begge for gæld og ejendomsskat, og banken vil ofte kræve skødet ændret, før bodelingen kan afsluttes endeligt.
Læs om skilsmisseskøde her

4. Samlivsophør: Skal den ene part købes ud?
Går I fra hinanden som ugifte, og den ene skal overtage den fælles bolig, skal den part, der flytter, slettes fra Tingbogen. Det kræver et nyt skøde, hvor den ene part officielt overtager den andens andel af både bolig og gæld.
Læs om skøde ved samlivsophør

5. Familiehandel: Skal huset overdrages til børnene?
Tjekker du Tingbogen for at se vurderinger eller lån før et salg til børnene (f.eks. forældrekøb eller sommerhus)? Ved en familiehandel skal der oprettes et nyt skøde, hvor børnene indtræder som ejere. Det skal gøres korrekt for at udnytte de særlige skatteregler (15%-reglen) for familiehandler.
Læs om familieoverdragelse her

6. Dødsfald: Står en afdød stadig som ejer?
Ved dødsfald bliver ejendommen ofte stående i afdødes navn i en periode. Men før eller siden skal ejendommen overdrages til den efterlevende ægtefælle eller arvingerne. For at kunne sælge huset videre eller optage nye lån, skal der tinglyses en skifteretsattest og et nyt skøde.
Læs om dødsboskøde her

Sådan får du adgang til tingbogen

Du kan slå oplysninger op på to måder. Vi anbefaler, at du bruger MitID-løsningen, da det giver dig det fulde indblik i hæftelser og servitutter, som er afgørende for din retsstilling.

Det hurtige overblik (uden login):

For at hente oplysninger om en fast ejendom frem i tingbogen, skal du gøre følgende:

1. Gå til www.tinglysning.dk.
2. Klik på “forespørg uden login”.
3. Vælg “fast ejendom” i topmenuen.
4. Indtast postnr, vejnavn og husnr.
5. Vælg de områder du gerne vil se. Du kan vælge mellem ”adkomst”, ”hæftelser”, ”servitutter”.

Den udvidede version (med login):

1. Gå til www.tinglysning.dk.
2. Klik på “tinglysning mv”.
3. Login med MitID
4. Vælg “forespørg”.
5. Indtast postnr, vejnavn og husnr.
6. Vælg de områder du gerne vil se. Du kan vælge mellem ”adkomst”, ”hæftelser”, ”servitutter”.

Nu får du vist tingbogsattesten, og kan downloade den i pdf format.

Det er Tinglysningsretten der er myndighed i forhold til tingbogen.

Det juridiske fundament for ejendomsregistrering i Danmark

Tinglysning udgør det usynlige, men uundværlige fundament, hvorpå den danske samfundsøkonomi, ejendomsmarkedet og kreditsystemet hviler. Det er den juridiske mekanisme, der transformerer private aftaler mellem to parter til offentligt anerkendte rettigheder, som hele verden skal respektere. Uden et stringent, troværdigt og transparent tinglysningssystem ville ejendomsretten være en flygtig størrelse, og muligheden for at belåne aktiver – fra parcelhuse til store erhvervsejendomme – ville være behæftet med en risiko, der ville gøre finansiering uoverkommelig dyr.

Det danske tinglysningssystem adskiller sig markant fra mange udenlandske systemer ved sin høje grad af digitalisering, sin centralisering og den ubetingede tillid, som domstolene og markedet tillægger registrets indhold. Denne rapport dissekerer systemets anatomi, fra de grundlæggende retsprincipper til den tekniske implementering af den digitale tingbog, og analyserer de fire hovedsøjler: Tingbogen for fast ejendom, Bilbogen, Andelsboligbogen og Personbogen.

De bærende retsprincipper

For at forstå tinglysningens nødvendighed må man først forstå de tre aksiomer, der styrer dansk tingsret: Publicitet, Prioritet og Gyldighed. Disse principper sikrer, at omsætningen af værdier kan foregå sikkert og forudsigeligt.

Publicitetsprincippet er hjørnestenen. En rettighed over fast ejendom – eksempelvis ejendomsretten ved et huskøb – skal offentliggøres for at nyde beskyttelse. Selvom en købsaftale er juridisk bindende mellem køber og sælger i det øjeblik, blækket er tørt, er køberen uden tinglysning sårbar. Uden denne offentlige registrering kunne sælgerens kreditorer foretage udlæg i ejendommen, eller sælgeren kunne i ond tro sælge ejendommen igen til en tredjemand. Tinglysningen skaber således et værn mod omverdenen, en såkaldt “sikringsakt”.

Prioritetsprincippet fastlægger rangordenen mellem konkurrerende rettigheder. I dansk ret gælder grundsætningen prior tempore, potior jure – først i tid, bedst i ret. Det tidspunkt, hvor et dokument anmeldes til tinglysning (dagbogsføres), afgør dets placering i køen. Dette er afgørende ved tvangsauktioner. Hvis en ejendom, der er belånt med flere pantebreve, skal sælges på tvangsauktion, bliver kreditorerne dækket i den rækkefølge, deres rettigheder er tinglyst. Den, der står først, får fuld dækning før nummer to får en krone. Dette system skaber den forudsigelighed, der er nødvendig for, at realkreditinstitutter kan udstede obligationer med høj sikkerhed og lave renter.

Gyldighedsbetingelsen er det tredje element. For visse rettighedstyper er tinglysning ikke blot en sikringsakt, men en betingelse for rettighedens eksistens. Dette gælder især for aftalepant og servitutter. En servitut om, at man ikke må bygge i to etager, eller et pantebrev til banken, eksisterer formelt set ikke som en tinglig rettighed, før det er registreret i tingbogen. Det betyder, at en ny ejer af en ejendom ikke er bundet af en utinglyst servitut, medmindre han kendte til den ved købet.

Systemet bygger endvidere på en troværdighedsgrundsætning. Ifølge tinglysningsloven kan en erhverver i god tro stole på tingbogens udvisende. Hvis tingbogen angiver, at en person er ejer, og en køber handler med denne person uden at kende til eventuelle skjulte mangler i sælgers adkomst, vinder køberen ret. Staten garanterer i vidt omfang for rigtigheden af tingbogens indhold, hvilket minimerer behovet for den dyre “title insurance”, man kender fra eksempelvis USA.

Den historiske transformation

Det nuværende højteknologiske system er resultatet af en århundrelang evolution, der kulminerede i en af de mest ambitiøse – og omdiskuterede – offentlige digitaliseringsprocesser i verdenshistorien.

Den manuelle æra (før 2009)

Frem til 2009 var tinglysning en fysisk og manuel proces, forankret i de lokale byretter. Systemet, der i sin grundstruktur stammede fra 1927-loven, bestod af tre fysiske hovedkomponenter:

1. Dagbogen: En kronologisk fortegnelse, hvor hvert indkommet dokument blev noteret med dato og klokkeslæt. Dette tidspunkt var afgørende for prioriteten.
2. Skøde- og Panteprotokollerne: Store, tunge bøger, hvor dokumenternes indhold blev indført eller genpartet. Disse var organiseret geografisk efter herred og sogn.
3. Realregistrene: Indgangsnøglen til systemet. Et register ordnet efter matrikelnummer, hvor man kunne slå en specifik ejendom op og finde henvisninger til de sider i protokollerne, der vedrørte ejendommen.

Processen var administrativt tung. Advokater og ejendomsmæglere måtte sende dokumenter med posten eller møde op personligt. Sagsbehandlingen var afhængig af menneskelig arbejdskraft til at læse, vurdere og indføre data. Selvom systemet nød stor tillid, var det langsomt, og risikoen for menneskelige fejl i indtastning eller tolkning var altid til stede. Desuden var adgangen til information begrænset; man skulle fysisk eller pr. brev henvende sig til retten for at få oplysninger.

Tinglysningsreformen og digitaliseringen i 2009

I midten af 00’erne besluttede Folketinget at digitalisere tinglysningen. Målet var ambitiøst: At skabe verdens første fuldt digitale, papirløse tinglysningssystem. Reformen havde to hovedformål: Effektivisering gennem automatisering og centralisering af opgaven fra de mange byretter til én specialiseret domstol, Tinglysningsretten, placeret i Hobro.

Visionen var, at systemet automatisk skulle kunne prøve de indsendte dokumenter op imod lovgivningen. Hvis et skøde var udfyldt korrekt, og sælger var registreret som ejer, skulle systemet kunne tinglyse det på sekunder uden menneskelig indblanding. Konsulenthuset Deloitte estimerede forud for reformen, at det digitale system ville reducere den manuelle sagsbehandling med ca. 69 %, hvilket svarede til en besparelse på 245 årsværk.

Implementeringen og krisen

Overgangen blev planlagt med en brat overgang . Den 20. august 2009 lukkede den papirbaserede tinglysning midlertidigt ned for at muliggøre datakonvertering, og den 8. september 2009 åbnede den digitale tingbog.

Realiteten ramte dog hårdt. Systemet var plaget af betydelige tekniske problemer, herunder performanceudfordringer og softwarefejl. Rigsrevisionens senere beretning afslørede, at Domstolsstyrelsens rådgivere blot fire dage før idriftsættelsen fejlagtigt havde vurderet, at der ikke var kritiske problemer. Ved lanceringen blev der identificeret 17 alvorlige fejl, som forhindrede en smidig drift.

Konsekvensen var katastrofal for ejendomsmarkedet. Sagsbehandlingstiderne, der skulle have været sekunder, blev til uger og måneder. Bolighandler strandede, fordi købere ikke kunne få skøde, og sælgere dermed ikke kunne få frigivet deres købesum. Mange boligejere endte i klemme med dyre mellemfinansieringer.

Det retlige efterspil: Gruppesøgsmål.nu

Kaosset førte til et historisk gruppesøgsmål mod staten. Foreningen Gruppesøgsmål.nu blev dannet for at kræve erstatning for de tab, borgere havde lidt. Landsretten godkendte søgsmålet, som omfattede borgere, der i perioden fra 8. september 2009 til 31. december 2010 havde oplevet sagsbehandlingstider på over 10 hverdage, forudsat at forsinkelsen ikke skyldtes fejl i anmeldelsen fra borgerens side. Sagen understregede, hvor kritisk infrastrukturen omkring tinglysning er for samfundet; når tinglysningen fejler, går ejendomsmarkedet i stå.

I dag er børnesygdommene for længst kureret, og systemet fungerer med en meget høj grad af automatisering og stabilitet, men implementeringen i 2009 står stadig som et lærestykke i offentlig IT-ledelse.

Tingbogen for fast ejendom: Systemets rygrad

Tingbogen vedrørende fast ejendom er den absolut mest omfattende og samfundsøkonomisk tunge del af tinglysningssystemet. Det er her, ejerskabet til landets parcelhuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme registreres.

Struktur og datamodellering

Den digitale tingbog er opbygget omkring matrikelnummeret som den unikke identifikator. Når man i dag tilgår tingbogen via tinglysning.dk eller OIS (Offentlig Informationsserver), præsenteres data i en struktur, der afspejler de juridiske kategorier. En tingbogsattest er logisk opdelt i tre hovedsøjler:

Stamoplysninger

Øverst i attesten findes ejendommens data: Matrikelnummer, adresse, areal, og den seneste offentlige ejendomsvurdering. Disse data trækkes ofte fra Geodatastyrelsen og Vurderingsstyrelsen, hvilket illustrerer, at tingbogen fungerer i samspil med andre grunddata-registre.

Adkomst (ejerskab)

Denne sektion besvarer spørgsmålet: “Hvem ejer ejendommen?”. Det centrale dokument er skødet.

• Indhold: Her registreres ejerens navn, CPR- eller CVR-nummer, overtagelsesdato og købesum.
• Betinget vs. Endeligt Skøde: Ofte tinglyses først et betinget skøde. Det sker, når handlen er indgået, men visse betingelser (typisk købesummens betaling) endnu ikke er opfyldt. Når alt er på plads, lyses skødet endeligt.
• Særlige ejerforhold: Hvis ejeren går konkurs, eller dør, noteres dette her (f.eks. “Boet efter…”). Det sikrer, at ingen kan handle med ejendommen uden kurators eller bobestyrers samtykke.

Byrder (servitutter)

Servitutter er begrænsninger i råderetten over ejendommen eller særlige forpligtelser, der påhviler ejeren.

• Typer: Dette kan variere fra privatretlige aftaler (f.eks. at naboen har ret til at køre over grunden – en vejret) til offentligretlige begrænsninger (f.eks. lokalplaner, der dikterer tagets farve, eller fredninger).
• Prioritet: Servitutter har også prioritet. En servitut, der tinglyses før et pantebrev, skal respekteres af panthaveren, selv ved tvangsauktion.
• Digitaliseringens udfordring: Ved overgangen i 2009 blev millioner af gamle servitutter scannet ind. En stor udfordring i dag er, at mange af disse ligger som indscannede PDF-filer (“akter”), som ikke er maskinlæsbare. Det kræver manuel gennemgang at forstå deres præcise indhold.

Hæftelser (pant)

Dette er den økonomiske motor. Her registreres al gæld, der er sikret ved pant i ejendommen.

• Realkreditpantebreve: Lån fra institutter som Nykredit, Realkredit Danmark osv. Disse nyder en særlig status i dansk økonomi.
• Ejerpantebreve: Et “blankt” pantebrev, som ejeren udsteder til sig selv, og derefter lægger til sikkerhed (“håndpantsætter”) i banken. Bruges ofte til boliglån eller kassekreditter.
• Udlæg: Hvis ejeren ikke betaler sin gæld (f.eks. skat eller forbrugslån), kan kreditor via fogedretten foretage udlæg i ejendommen. Dette tinglyses her og fungerer som en tvangspant, der kan føre til tvangsauktion.
• Prioritetsordenen: Hæftelserne står i en streng rækkefølge (1. prioritet, 2. prioritet osv.). Dette er vitalt for sikkerheden. En 1. prioritet er næsten risikofri, mens en efterstående prioritet bærer en højere tabsrisiko.

Den digitale anmeldelsesproces

I dag foregår tinglysning via portalen tinglysning.dk. Processen er designet til at minimere fejl og sikre identitet:

1. Digital Signatur (MitID): Den håndskrevne underskrift og vitterlighedsvidner er fortid. I stedet underskriver parterne med MitID. Det giver en højere grad af sikkerhed for identiteten, da MitID er knyttet til CPR-nummeret.
2. Fuldmagtsordninger: Advokater og banker benytter ofte digitale fuldmagter eller anmelderordninger, så de kan ekspedere sagen på vegne af klienten.
3. Automatisk Prøvelse: Når dokumentet anmeldes, kører det igennem Tinglysningsrettens regelmotor. Motoren tjekker tusindvis af parametre: Er sælger faktisk ejer? Stemmer beløbene? Er afgiften betalt?
   • Succes: Hvis alt stemmer, tinglyses dokumentet automatisk (“maskinelt”) på få sekunder.
   • Udtagelse: Hvis systemet finder uregelmæssigheder (f.eks. en servituttekst, der indeholder usædvanlige klausuler), ryger sagen til manuel behandling hos en sagsbehandler (“Personlig prøvelse”).
4. Retsanmærkninger: Systemet sammenholder automatisk anmeldelsen med tingbogens eksisterende indhold. Hvis man anmelder et pantebrev, der forudsætter at være nr. 1, men der allerede ligger et lån, vil systemet automatisk påføre en retsanmærkning. Kreditor vil typisk først udbetale lånet, når denne anmærkning er slettet (dvs. når det gamle lån er indfriet og aflyst).

Bilbogen: Sikkerhed i rullende aktiver

Mens fast ejendom står stille, flytter biler sig – både fysisk og ejermæssigt. Bilbogen er et separat register under Tinglysningsretten, dedikeret til motorkøretøjer.

Forskellen på Bilbogen og Motorregisteret

Det er en udbredt misforståelse, at Motorregisteret (SKAT) viser alt om en bil.

• Motorregisteret: Registrerer tekniske data, synsrapporter, og hvem der er den registrerede bruger/ejer i forhold til ansvar og afgifter (nummerplader).
• Bilbogen: Registrerer civilretlige rettigheder, primært gæld (pant) og ejendomsforbehold.

Hvad registreres?

Bilbogen omfatter biler, motorcykler, påhængsvogne (campingvogne) m.v. De primære registreringer er:

• Ejendomsforbehold: Når en forhandler sælger en bil på afbetaling, tager han ofte ejendomsforbehold. Det betyder, at han kan tage bilen tilbage, hvis køber ikke betaler afdragene. Dette skal tinglyses i Bilbogen for at være gyldigt over for købers andre kreditorer, hvis købesummen overstiger 2.000 kr.
• Pant og Udlæg: Banken kan tage pant i bilen, eller en kreditor kan gøre udlæg.
• Ejers død/konkurs: Ligesom med fast ejendom noteres det, hvis ejeren går konkurs, for at advare potentielle købere.

Forbrugerbeskyttelse

For en privat bilkøber er Bilbogen essentiel. I Danmark følger gælden bilen, ikke personen. Hvis man køber en brugt bil af “Brian”, og Brian har ubetalt gæld i bilen sikret ved pant, kan banken i yderste konsekvens kræve bilen solgt på tvangsauktion – og så mister køberen bilen, selvom han har betalt Brian. Derfor er sloganet “Tjek Bilbogen før du handler” en fast del af rådgivningen til bilkøbere.

Andelsboligbogen: Den særlige boligform

Andelsboliger er en unik dansk boligform, som juridisk set hverken er fast ejendom eller leje, men en foreningskonstruktion. Man køber ikke en lejlighed; man køber et andelsbevis (en aktie i foreningen) og får dermed en eksklusiv brugsret til en bolig.

Hvorfor en særskilt bog?

Da andelsboligen juridisk set er løsøre (en andel i en forening) og ikke fast ejendom (matrikelnummer), kan den ikke tinglyses i den almindelige tingbog. Før 2005 fandtes der ikke et centralt register for pant i andelsboliger, hvilket gjorde belåning besværlig og usikker. Med oprettelsen af Andelsboligbogen fik man et centralt, digitalt register til at styre pant og udlæg i andelsboliger.

Adkomsthavererklæringen

En væsentlig forskel fra fast ejendom er, at Andelsboligbogen ikke er det autoritative register for ejerskab. Foreningens medlemsfortegnelse er det egentlige bevis på, hvem der ejer andelen.

Når man skal tinglyse pant i en andelsbolig, kræver Tinglysningsretten derfor en Adkomsthavererklæring.

• Processen: Denne erklæring udfyldes digitalt af andelsboligforeningens bestyrelse eller administrator.
• Indhold: Administrator bekræfter, at låntager faktisk er ejer af andelen, og erklærer, om foreningens vedtægter tillader pantsætning (ofte begrænset til 80% af andelsværdien).
• Digital Fuldmagt: For at effektivisere dette, kan foreningen give en digital fuldmagt til deres professionelle administrator, som så kan underskrive disse erklæringer på vegne af foreningen.

Tvangsauktion

Hvis en andelshaver misligholder sin gæld, kan andelen sælges på tvangsauktion. Reglerne herfor adskiller sig lidt fra fast ejendom, idet salget skal respektere foreningens vedtægter, herunder eventuelle maksimalpriser og godkendelse af ny ejer.

Personbogen: Fra ægtepagter til fremtidsfuldmagter

Personbogen er systemets “diverse-kategori”, men den spiller en voksende rolle i danskernes liv. Her registreres rettigheder, der knytter sig til en person (CPR-nummer) eller en virksomhed (CVR-nummer), snarere end et fysisk aktiv.

Ægtepagter

Hvis ægtefæller ønsker særeje frem for formuefællesskab, skal de oprette en ægtepagt. For at denne er gyldig – især over for kreditorer i tilfælde af konkurs – skal den tinglyses i Personbogen. Det gælder også gaver mellem ægtefæller af betydelig værdi.

Fremtidsfuldmagter: En eksplosiv vækst

En af de mest markante udviklinger i Personbogen er introduktionen af Fremtidsfuldmagter i 2017.

• Konceptet: En borger kan på forhånd beslutte, hvem der skal varetage deres interesser (økonomisk og personligt), hvis de en dag bliver demente eller for syge til selv at gøre det.
• Processen: Fuldmagten oprettes digitalt på tinglysning.dk. Herefter skal opretteren fysisk møde op hos en notar (ved byretten) for at vedkende sig den. Fuldmagten ligger derefter “hvilende” i systemet.
• Ikrafttræden: Hvis borgeren bliver syg, anmoder de pårørende Familieretshuset om at sætte fuldmagten i kraft. Når det sker, tinglyses den endeligt og bliver offentlig tilgængelig, så fuldmægtigen kan handle på vegne af den syge.
• Statistik: Interessen er enorm. I 2024 alene blev der tinglyst over 154.000 fremtidsfuldmagter. Det vidner om en samfundstendens, hvor borgerne i højere grad tager ansvar for egen juridisk fremtid.

Virksomhedspant

For erhvervslivet er Personbogen vital pga. virksomhedspant. En virksomhed kan pantsætte “alt hvad de ejer og fremtidigt erhverver” af løsøre (varelager, maskiner, tilgodehavender) under ét. Dette “flydende pant” tinglyses på virksomhedens CVR-nummer i Personbogen og giver banken sikkerhed for driftskreditten.

Økonomi: Afgiftsstrukturen og 2026-reformen

Tinglysning er ikke gratis. Staten opkræver betydelige afgifter, som både tjener til at dække systemets drift og fungerer som en fiskal indtægt (skat).

Afgiftsmodellen

Afgiften er typisk todelt:

1. Det faste gebyr: Et grundbeløb for sagsbehandlingen. For fast ejendom er dette pt. 1.850 kr. for skøder og 1.825 kr. for pantebreve.
2. Den variable afgift: En procentdel af transaktionssummen.
   • Skøder: 0,6 % af købesummen (eller den offentlige vurdering, hvis denne er højere).
   • Pantebreve: 1,45 % af lånets hovedstol.

Denne struktur betyder, at tinglysningsafgiften ved et huskøb til 3 mio. kr. løber op i titusindvis af kroner (1.850 kr. + 18.000 kr. = 19.850 kr. for skødet alene, plus afgift for lån).

Stempelrefusion

For at fremme mobiliteten på boligmarkedet og låneomlægninger findes regler om afgiftsnedsættelse (tidligere kaldet stempelrefusion). Hvis man omlægger et lån, skal man kun betale den variable afgift af differencen mellem det gamle og det nye lån. Har man et lån på 1 mio. og optager et nyt på 1,2 mio., betales kun 1,45 % af de 200.000 kr. (plus det faste gebyr). Dette system håndteres automatisk af den digitale tingbog, der holder styr på “afgiftspantebreve”.

Kommende ændringer (2026)

Der er varslet nye afgiftssatser pr. 1. januar 2026. Det er en vigtig detalje for rådgivere, da systemet skærer hårdt: Dokumenter anmeldt efter datoen pålægges ny sats. Systemet kræver, at kladder oprettet før skæringsdatoen, men anmeldt efter, skal oprettes på ny eller rettes manuelt for at sikre korrekt afgiftsberegning.

Åbenhed vs. privatliv: Hvem kan se hvad?

Tinglysningssystemet balancerer på en knivsæg mellem det grundlæggende behov for offentlighed (publicitet) og hensynet til privatlivets fred (GDPR).

Differentieret adgang

Portalen tinglysning.dk opererer med to adgangsniveauer:

Adgangstype	Autentificering	Tilgængelige Data	Formål
Anonym Forespørgsel	Ingen (Captcha)	Ejers navn, adresse, servitutter. Ingen detaljer om gæld.	At lade naboer og interesserede se basale ejerforhold og byrder.
Forespørgsel med Log Ind	MitID / Digital Signatur	Fuld adgang: Pantebrevenes størrelse, kreditorer, scannede akter, historik.	At give købere, banker og advokater det fulde beslutningsgrundlag.

Denne opdeling blev indført for at forhindre “snageri” i folks privatøkonomi og for at stoppe robotter i at høste data til markedsføring.

Navne- og adressebeskyttelse

Hvis en person er registreret med navne- og adressebeskyttelse i CPR-registeret (Robinsonlisten), slår dette delvist igennem. Dog vejer hensynet til retssikkerheden tungt. Man kan ikke eje fast ejendom helt anonymt i Danmark. Kreditorer skal kunne finde frem til deres debitorer. Men ved udtræk til tredjemand og i visse offentlige visninger maskeres oplysningerne for at beskytte de pågældende mod uønsket henvendelse.