Gebyr for fremtidsfuldmagt afhænger af, om du opretter fuldmagten hos notar, eller om den senere skal sættes i kraft hos Familieretshuset.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Gebyr for fremtidsfuldmagt skal forstås i to trin: oprettelse og eventuel ikraftsættelse. I 2026 koster notarbekræftelsen 300 kr., mens anmodning om ikraftsættelse hos Familieretshuset koster 1.475 kr.
- Notarafgiften hører til oprettelsen og betales, når fuldmagten bekræftes hos notar.
- Ikraftsættelsesgebyret betales kun, hvis fuldmagten senere skal sættes i kraft.
- Der kan komme særskilte udgifter til lægeerklæring eller nødvendige praktiske udgifter.
- Gebyrerne dækker ikke andre bolig-, bank- eller dokumentprocesser.
Hvilke offentlige gebyrer skal du kende?
Der er to offentlige beløb, som især er relevante ved en fremtidsfuldmagt. Borger.dk oplyser, at notarbekræftelsen koster 300 kr. i 2026. Familieretshuset oplyser, at gebyret for at anmode om ikraftsættelse er 1.475 kr. i 2026.
Beløbene dækker to forskellige trin. Notarafgiften hører til oprettelsen, mens gebyret hos Familieretshuset hører til den senere proces, hvor fuldmagten skal have virkning. Derfor betaler du ikke nødvendigvis begge beløb på samme tidspunkt.
Hvornår betaler du notarafgiften?
Notarafgiften betales, når du skal vedkende fremtidsfuldmagten for notaren. Det sker efter, at fuldmagten er oprettet digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret, hvis du følger den almindelige digitale proces.
Lov om fremtidsfuldmagter § 3 kræver som udgangspunkt, at fremtidsfuldmagten oprettes skriftligt i registeret og vedkendes for notar. Det er grunden til, at notartrinnet ikke bare er en praktisk formalitet, men en del af gyldighedsprocessen. Processen er uddybet i artiklen om fremtidsfuldmagt hos notar.
Hvornår betales gebyret til Familieretshuset?
Gebyret til Familieretshuset betales først, hvis der senere anmodes om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft. En fremtidsfuldmagt virker altså ikke automatisk, bare fordi den er oprettet og bekræftet hos notar.
Familieretshuset beskriver, at behandlingen af ikraftsættelsen først begynder, når ansøgningsblanket, lægeerklæring og gebyr er modtaget. Hvis fuldmagten aldrig skal sættes i kraft, opstår dette gebyr ikke som en del af oprettelsen.
Hvad er forskellen på oprettelse og ikraftsættelse?
Oprettelse er det trin, hvor du laver fuldmagten, underskriver digitalt og får den bekræftet hos notar. Ikraftsættelse er et senere trin, hvor Familieretshuset tager stilling til, om fuldmagten nu skal kunne bruges.
Lov om fremtidsfuldmagter § 5 knytter anmodning om ikraftsættelse til dokumentation for fuldmagtsgivers tilstand, blandt andet lægeerklæring, medmindre kravet kan fraviges efter reglerne. Det forklarer, hvorfor ikraftsættelse både har et myndighedsgebyr og kan medføre en særskilt udgift til lægelig dokumentation.
Kan der komme udgifter ud over de offentlige gebyrer?
Ja, der kan komme udgifter, som ikke er faste offentlige gebyrer. Det kan for eksempel være betaling for en lægeerklæring, transport til notar eller praktiske udgifter for den fremtidsfuldmægtige, når fuldmagten er sat i kraft.
Borger.dk beskriver, at nødvendige udgifter ved opgaven som fremtidsfuldmægtig kan dækkes af fuldmagtsgiverens midler. Det ændrer ikke de offentlige gebyrsatser, men det viser, at den samlede økonomi kan afhænge af den konkrete proces.
Hvad koster det, hvis fuldmagten aldrig sættes i kraft?
Hvis fuldmagten kun oprettes og bekræftes hos notar, er det notarafgiften på 300 kr. i 2026, der er den offentlige gebyrpost i den almindelige proces. Gebyret for ikraftsættelse bliver først relevant, hvis nogen senere anmoder Familieretshuset om at sætte fuldmagten i kraft.
Forenklet illustrativt eksempel: Du opretter en fremtidsfuldmagt i 2026 og møder hos notar. Den offentlige afgift ved dette trin er 300 kr. Hvis fuldmagten aldrig sættes i kraft, betaler du ikke af den grund ikraftsættelsesgebyret til Familieretshuset.
Hvad koster det, hvis fuldmagten senere skal bruges?
Hvis fuldmagten senere skal bruges, kommer ikraftsættelsessporet oveni. I 2026 oplyser Familieretshuset gebyret for ansøgning om ikraftsættelse til 1.475 kr. Hertil kan der komme udgift til lægeerklæring, hvis den kræves i den konkrete sag.
Forenklet illustrativt eksempel: En fremtidsfuldmagt er oprettet og bekræftet hos notar. Flere år senere skal den sættes i kraft. På det tidspunkt skal der indsendes ansøgning til Familieretshuset, og gebyret for denne proces er en ny udgift ved siden af den tidligere notarafgift.
Hvem betaler gebyrerne?
Ved oprettelsen er det fuldmagtsgiver, der i praksis betaler notarafgiften. Ved ikraftsættelse kan den fremtidsfuldmægtige stå for ansøgningen, men udgiften hænger sammen med fuldmagtsgivers forhold og kan efter myndighedsvejledningen være en nødvendig udgift ved varetagelsen af opgaven.
Det praktiske spørgsmål er derfor, hvem der lægger pengene ud, og hvordan udgiften dokumenteres. Hvis fuldmagten senere bruges, bør den fremtidsfuldmægtige gemme dokumentation for betalinger, gebyrer og nødvendige udgifter.
Hvad hvis du er fritaget for Digital Post?
Hvis du er fritaget for Digital Post, følger oprettelsen en særlig proces hos Familieretshuset i stedet for den almindelige digitale vej. Det kan ændre den praktiske fremgangsmåde, men det betyder ikke, at du frit kan vælge en uformel fremtidsfuldmagt uden myndighedsprocessen.
Det relevante kontrolpunkt er, at fremtidsfuldmagten bliver oprettet på den måde, der passer til din digitale status. Du kan se det almindelige spor i guiden om, hvordan man opretter en fremtidsfuldmagt.
Hvilke omkostninger hører ikke til fremtidsfuldmagtens gebyr?
Gebyrerne for fremtidsfuldmagt er ikke betaling for at ændre ejerforhold, sælge bolig, ændre lån, oprette testamente eller ændre ægtefællers formueordning. Den slags opgaver kan kræve andre dokumenter eller processer.
Hvis en fremtidsfuldmagt senere bruges i en boligsag, kan der derfor opstå andre omkostninger, som ikke skyldes selve fremtidsfuldmagten. Fuldmagten er handlegrundlaget, men den erstatter ikke de dokumenter, der kan være nødvendige for selve dispositionen.
Hvordan kontrollerer du den samlede økonomi?
Start med at dele økonomien op i trin. På den måde undgår du at blande oprettelse, ikraftsættelse og eventuelle senere dispositioner sammen.
- Kontrollér notarafgiften for det år, hvor fuldmagten skal bekræftes.
- Kontrollér om fuldmagten kun skal oprettes, eller om den også skal sættes i kraft.
- Ved ikraftsættelse: kontrollér Familieretshusets aktuelle gebyr og krav til lægeerklæring.
- Afklar om der kan komme praktiske udgifter for den fremtidsfuldmægtige.
- Hold senere bolig-, bank- eller dokumentomkostninger adskilt fra selve fremtidsfuldmagtens gebyr.
Hvis du vil se, hvornår ikraftsættelsessporet bliver relevant, er processen forklaret i artiklen om, hvordan en fremtidsfuldmagt træder i kraft.
Hvilke dokumenter påvirker udgiften ved ikraftsættelse?
Ved ikraftsættelse er lægeerklæringen et centralt dokument, fordi Familieretshuset skal tage stilling til fuldmagtsgivers aktuelle helbredstilstand og evne til selv at varetage de omfattede forhold. Udgiften til lægeerklæring er ikke det samme som det offentlige gebyr.
Andre dokumenter kan afhænge af den konkrete sag og fuldmagtens indhold. Hvis fuldmagten skal bruges over for bank, myndigheder eller i forbindelse med bolig, kan tredjeparter også efterspørge dokumentation for, at fuldmagten er sat i kraft og dækker den konkrete handling. Se også oversigten over dokumenter til fremtidsfuldmagt.
Hvad er den praktiske konklusion på prisen?
Den offentlige oprettelsesudgift er notarafgiften på 300 kr. i 2026. Hvis fuldmagten senere skal sættes i kraft, kommer Familieretshusets gebyr på 1.475 kr. i 2026 oveni, og der kan være udgift til lægeerklæring eller andre nødvendige praktiske udgifter.
Den sikre måde at forstå prisen på er derfor at se fremtidsfuldmagten i to trin: først oprettelse, senere eventuel ikraftsættelse. Det giver et mere præcist billede end ét samlet beløb, fordi ikke alle fuldmagter nogensinde bliver sat i kraft. For den grundlæggende definition kan du læse mere om fremtidsfuldmagt.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på officielle regler og myndighedsoplysninger om fremtidsfuldmagter, notarbekræftelse, ikraftsættelse og gebyrer.
- Retsinformation: Lov om fremtidsfuldmagter
- Borger.dk: fremtidsfuldmagt og gebyrer
- Familieretshuset: ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt
- Familieretshuset: oprettelse af fremtidsfuldmagt
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: