Når et papirløst forhold slutter, står I uden de faste regler, som gælder for ægtefæller. Det kan give usikkerhed: Hvem ejer hvad, hvem kan blive boende, og hvordan fordeler I ting og værdier, så det opleves fair?
Hvad er udgangspunktet for ejerskab, når I går fra hinanden?
Som ugifte samlevende har I ikke fælles økonomi efter loven. Udgangspunktet er enkelt: Den, der kan bevise, at en ting er købt af ham eller hende, ejer den. Det gælder både løsøre som møbler, elektronik og bil, og det gælder opsparing. For fast ejendom (hus, ejerlejlighed og sommerhus) er det navnet på skødet, der afgør, hvem der ejer, medmindre der foreligger en klar skriftlig aftale om andet.
Skal boligen skifte ejer?
Bevis handler i praksis om hverdagsdokumenter: kvitteringer, kontoudtog, MobilePay-overførsler, lånedokumenter og eventuelle gavebreve. Betaler du udbetaling, afdrag eller større forbedringer alene, taler det for, at værdien tilhører dig. Betaler I regninger fra samme konto, kan det skabe tvivl, medmindre I har aftalt en fordeling på forhånd.
For fast ejendom er det svært at få medejerskab anerkendt, hvis kun den ene står på skødet, og der ikke er en skriftlig aftale. Betaling af husleje-lignende udgifter (el, varme, daglig drift) giver normalt ikke ejerskab. Lægger du derimod dokumenteret større beløb til købet eller tilværdiforøgende forbedringer, kan det i særlige tilfælde give et krav på at få penge tilbage, men det er ikke det samme som at blive medejer.
Vil I minimere usikkerheden, er en kort og tydelig aftale om ejerskab det bedste værn. Jo tidligere og mere konkret, desto færre konflikter ved et brud.
Hvornår bliver fælles eje anerkendt uden en skriftlig aftale?
Domstolene kan i særlige situationer anerkende, at noget er ejet i fællesskab, selvom der ikke findes en skriftlig aftale. Det kræver klare holdepunkter for, at I havde en fælles forståelse om at dele ejerskabet – og at I har handlet derefter. Jo dyrere og mere langtidsholdbar en genstand er, jo vigtigere er dokumentation.
For løsøre ser man blandt andet på: Hvem betalte, blev der udtrykkeligt talt om fælleseje, blev tingen købt til fælles brug, og har begge bidraget økonomisk over tid. En sofa i stuen eller en fælles bil, som I begge har betalt til, kan i nogle sager tale for fælles eje. Men der skal stadig ret tydelige beviser til, og bevisbyrden ligger hos den, der påstår fælleseje.
For fast ejendom er kravene skærpede. Står kun én på skødet, skal der meget til for at få medejerskab anerkendt. Typisk kræves en egentlig aftale, eller at den anden har finansieret en væsentlig del af købet på en måde, der kun giver mening, hvis ejerskab var tilsigtet. Selv betydelige bidrag kan i praksis føre til, at man “kun” får et økonomisk krav (tilbagebetaling eller rimelig kompensation), ikke medejerstatus.
Eksempel: Du har indbetalt 200.000 kr. til udbetalingen på en bolig, hvor kun din samlever står på skødet. Uden aftale kan du i bedste fald få et krav på at få del af beløbet tilbage, men du bliver ikke automatisk medejer. Sagen viser, hvorfor en skriftlig aftale er afgørende.
Hvordan laver du en holdbar samlivskontrakt trin for trin?
En samlivskontrakt er jeres fælles spilleregler på skrift. Den kan være kort, men skal være klar. Start med at liste, hvad I hver især havde med ind i forholdet, og hvad I fremover ønsker at eje sammen. Skriv også, hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden. I kan aftale forskelligt for løsøre, opsparing og bolig. For fast ejendom kan en særskilt samejeoverenskomst og tinglysning være nødvendig, hvis I begge ejer.
Vi anbefaler at tage udgangspunkt i en enkel struktur, som er let at opdatere, når livet ændrer sig. Hos Skøde Centret mener vi, at en kort, klar aftale er bedre end en lang og uklar – og den bliver oftere efterlevet i praksis.
- Ejerskab: Hvem ejer hvad nu, og hvad købes i fællesskab fremover?
- Indskud og forbedringer: Hvordan kompenseres den, der lægger ekstra penge?
- Bolig ved brud: Køberet til hinanden, tidsfrist og model for værdiansættelse.
- Gæld og udgifter: Hvem hæfter for hvilke lån og faste betalinger?
- Værdifastsættelse: Hvordan findes prisen, og hvem betaler vurdering?
Underskriv begge, dater, og opbevar den sammen med kvitteringer og kontoudtog. For fælles ejendom kan en samejekontrakt med klare fordelingsregler være relevant. Ejer I fast ejendom sammen, er tinglysning af samejeoverenskomst ofte en god idé, så banken og omverdenen kan se jeres aftale. Er aftalen lavet, før konflikten opstår, er chancen for en rolig og retfærdig bodeling markant større.
Hvordan fordeler I løsøre og fastsætter værdier i praksis?
Nøglen er at gøre det konkret og gennemsigtigt. Start med at lave to lister: A) Ting, hvor ejerskabet er klart (kvitteringer, bankposteringer), og B) Ting, der kan være tvivl om. I kategori A går tingen som udgangspunkt til ejeren. I kategori B vælger I en fordelingsmetode og en fælles måde at sætte pris på.
Værdi sættes typisk til brugtprisen i dag – ikke nyprisen. For en sofa købt for 15.000 kr. for tre år siden, vil markedsværdien måske være 4.000–6.000 kr. Et tv til 10.000 kr. for to år siden måske 3.000–4.000 kr. Bilen vurderes ofte efter handelspriser på markedet samme dag. Ved uenighed kan en neutral vurdering bruges; udgiften deles eller fordeles efter aftale.
- Lav separate ejerskabslister og en fælles tvivls-liste.
- Brug markedspriser nu og dokumentér med links/annoncer.
- Fordel tvivlsposter ved turvis valg eller lodtrækning.
- Udbetal “mellembeløb”, så I økonomisk ender lige.
Eksempel: I fordeler løsøre, så den ene ender med værdier for 60.000 kr., den anden for 40.000 kr. Den første betaler 10.000 kr. til den anden (I mødes på midten), og I er lige. Ejer I bolig sammen, og den ene vil overtage, skal skødet ændres, lån omlægges og overtagelsessummen beregnes.
Hvad koster en retssag – og findes der billigere løsninger?
En retssag er dyr og langsom. Der betales retsafgift ved sagens start og ofte igen ved hovedforhandling. Afgiften afhænger af, hvor stort beløbet er. Dertil kommer salær til advokat, udgifter til syn og skøn, og risikoen for at skulle betale modpartens omkostninger, hvis du taber. Småsager om få tusinde kroner æder hurtigt gevinsten, mens større sager kan løbe op i 30.000–100.000 kr. eller mere, før der falder dom.
Der findes billigere og hurtigere alternativer, som I bør afprøve før retssag. De kræver god vilje og struktur – men virker ofte.
- Forligsmøde med dagsorden, faste punkter og udveksling af bilag på forhånd.
- Uafhængig mediator/konfliktmægling – billigere end domstolene.
- Bindende aftale om, at én sagkyndig sætter værdierne, som I følger.
- Turvis valg af genstande efter fælles værdiliste og slutafregning kontant.
Har I ingen aftale, så start med at skrive en midlertidig delingsaftale, hvor I bliver enige om proces og deadlines. Mange konflikter løses, når der først er en fair metode. Vil du have overblik over reglerne og mulighederne, kan du læse vores guide til bodeling for samlevende. Den hjælper dig med at vælge den løsning, der passer til netop jeres situation – og undgå unødige omkostninger.
