Ja. Som forsikringstagerens ægtefælle eller livsarving kan du efter et dødsfald anfægte en begunstigelse, hvis den er urimelig over for dig. Det kræver en konkret vurdering, og du får ikke automatisk del i forsikringssummen, fordi du ellers ville være arving. Et søgsmål efter denne regel skal anlægges mod den begunstigede inden ét år efter forsikringstagerens død.
Kontakt forsikringsselskabet hurtigt, hvis du vil gøre indsigelse mod udbetalingen. En indsigelse før udbetaling har en særlig virkning, men beskeden til selskabet er ikke det samme som at anlægge sag. Begge skridt kan derfor være nødvendige.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En ægtefælle eller livsarving kan efter dødsfaldet anfægte en urimelig begunstigelse på en forsikring. Kravet vurderes konkret, og en indsigelse til selskabet erstatter ikke et søgsmål mod den begunstigede.
- Sagen skal anlægges inden ét år efter forsikringstagerens død.
- En indsigelse før udbetaling kan holde penge tilbage, men selskabet må stadig udbetale op til en tredjedel og visse begravelsesudgifter.
- Et muligt beløb har et loft knyttet til boslod og tvangsarv efter lovens regler.
- Saml police, indsættelsesdato, familieoplysninger, økonomisk dokumentation og selskabets breve.
- Visse begunstigelser fra før 2008 følger andre regler. Afklar også retsafgift, egne udgifter og risikoen for sagsomkostninger.
Hvem kan rejse kravet?
Reglen i forsikringsaftalelovens § 104 beskytter forsikringstagerens ægtefælle og livsarvinger. Livsarvinger er børn og deres efterkommere. Det er ikke tilstrækkeligt, at du er indsat i et testamente eller i øvrigt er arving. En ugift samlever, søskende eller anden slægtning kan ikke bruge denne bestemmelse alene på grund af sit forhold til afdøde.
Begynd med at få fastslået, hvem der er forsikringstager, hvilken forsikring sagen vedrører, og hvem der er registreret som begunstiget. En forsikringstager er den, der har indgået aftalen med selskabet. Personen er ikke nødvendigvis identisk med enhver anden person, som er nævnt i policen.
Artiklen handler om en forsikringssum, der efter forsikringstagerens død skal udbetales til en begunstiget. En bankbaseret pensionsopsparing og andre efterladteydelser kan følge andre bestemmelser. Få ordningens type afklaret, før du bruger frister eller fremgangsmåde fra en anden aftale.
Hvornår er en begunstigelse urimelig?
Retten skal navnlig se på baggrunden for indsættelsen, de økonomiske behov hos ægtefællen eller livsarvingen og hos den begunstigede samt omstændighederne i øvrigt. Det er altså ikke kun størrelsen af din almindelige arv, som indgår i vurderingen.
Der kan være forskel på, om forsikringen skulle sikre en person, som var økonomisk afhængig af afdøde, eller om andre hensyn lå bag. Tilsvarende skal din egen økonomi og den begunstigedes behov belyses. Et krav bør derfor forklare, hvorfor netop denne fordeling er urimelig over for dig, og hvilke konkrete oplysninger der støtter det.
Et fiktivt eksempel: En afdød har indsat sin samlever som modtager, mens et barn mener at være blevet stillet urimeligt. Barnets slægtskab giver adgang til at rejse spørgsmålet, men afgør ikke resultatet. Formålet med forsikringen, samleverens behov og barnets økonomiske situation skal vurderes sammen. En tilsvarende forsikringssum kan derfor føre til forskellige resultater i forskellige familier.
Den almindelige beslutning om at vælge en begunstiget tilhører forsikringstageren. Efter dødsfaldet kan arvingerne ikke blot overtage afdødes ret til at tilbagekalde indsættelsen. En urimelighedsindsigelse er et selvstændigt krav med egne betingelser.
Hvad sker der med udbetalingen ved indsigelse?
Hvis ægtefællen eller en livsarving gør indsigelse over for selskabet, før summen er udbetalt, må selskabet som udgangspunkt afvente et forlig eller en dom mellem den begunstigede og de efterladte om retten til pengene. Indsigelsen bør derfor sendes direkte til det selskab, som skal udbetale beløbet.
Tilbageholdelsen har undtagelser. Selskabet kan altid udbetale indtil en tredjedel af forsikringssummen til den begunstigede. Sørger den begunstigede for forsikringstagerens begravelse, kan selskabet desuden udbetale et passende beløb til udgifterne. En indsigelse sikrer derfor ikke, at hele summen bliver stående urørt.
Bed om en skriftlig bekræftelse på modtagelsen og få oplyst, om der allerede er udbetalt noget. Angiv forsikringen og dødsfaldet så præcist som muligt, beskriv dit forhold til afdøde og gør det klart, at du protesterer mod udbetalingen på grund af begunstigelsens urimelighed. Det er praktiske dokumentationsskridt; loven opstiller ikke en særlig standardblanket i bestemmelsen.
Er pengene allerede udbetalt, kan indsigelsen ikke få selskabet til at tilbageholde dem med tilbagevirkende kraft. Det afgør ikke i sig selv, om et rettidigt krav mod den begunstigede kan føre til medhold. Få derfor vurderet kravet og fristen, også hvis udbetalingen har fundet sted.
Hvordan overholder du fristen for en retssag?
Sagen skal anlægges af ægtefællen eller livsarvingen mod den begunstigede inden ét år efter forsikringstagerens død. Fristen regnes efter bestemmelsens ordlyd fra dødsfaldet, ikke fra den dag, du læser selskabets brev eller bliver opmærksom på begunstigelsen.
Et brev til forsikringsselskabet, kontakt til skifteretten eller drøftelser om et muligt forlig er ikke i sig selv et sagsanlæg mod den begunstigede. Planlæg derfor ikke alene efter, om selskabet har sat udbetalingen i bero. Tag stilling til retssagen i god tid og gem dokumentationen for, hvornår den er anlagt.
Domstolenes vejledning om civile sager beskriver sagsanlæg på minretssag.dk. Ved tvivl om kravets formulering, parterne eller fremgangsmåden bør du få konkret juridisk hjælp. Dødsboets almindelige behandling hos skifteretten betyder ikke, at dette søgsmål automatisk bliver anlagt for dig.
Hvor meget kan du få?
Retten kan bestemme, at hele eller en del af forsikringssummen skal tilfalde ægtefællen eller en livsarving. Der gælder samtidig et loft: Beløbet kan ikke overstige, hvad den pågældende ville have fået som boslod og tvangsarv efter de regler, loven henviser til, hvis forsikringssummen var indgået i forsikringstagerens solvente bo. Henvisningen omfatter også ægtefællens ret til suppleringsarv.
Det er en beregning med konkrete forudsætninger, ikke en fast procentdel af forsikringen. Familieforhold, formueordning og boets økonomi kan have betydning. Boslod er ægtefællens andel ved formuedelingen og må ikke forveksles med arvelod. Et beregnet maksimum er desuden ikke et løfte om, at retten tilkender det beløb; urimelighedsvurderingen skal stadig være opfyldt.
Hvilke dokumenter og udgifter skal du afklare?
Saml materiale, som gør både begunstigelsen og dit krav muligt at vurdere:
- Policen, den præcise begunstigelse og oplysninger om indsættelsesdatoen.
- Oplysning om en eventuel uigenkaldelig begunstigelse og senere ændringer.
- Dødsdato, familieforhold og selskabets breve om beløb og udbetaling.
- Relevante oplysninger om økonomiske behov og baggrunden for indsættelsen.
- Formue- og booplysninger til vurdering af et muligt beløbsloft.
Indsættelsesdatoen kan ændre retsgrundlaget. De beskrevne regler om urimelighed finder ikke anvendelse på en indsættelse fra før 1. januar 2008, hvis den var uigenkaldelig, eller den begunstigede var forsikringstagerens tvangsarving. Sådanne ældre indsættelser kræver en særskilt vurdering efter de regler, der gælder for dem.
Før en retssag bør du også få overblik over retsafgift, egne rådgiverudgifter og risikoen for at skulle betale sagsomkostninger. Et forlig kan afklare fordelingen, men det skal indgås med de relevante parter og beskrive, hvad der sker med pengene og udgifterne. Fortsatte forhandlinger bør ikke få dig til at overse fristen.
Fagligt grundlag og kilder
- Forsikringsaftaleloven og overgangsreglerne for begunstigelser fra før 2008.
- Danmarks Domstoles vejledning om civile sager og sagsomkostninger.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
