En radonspærre er et tæt membranlag, der begrænser radonholdig jordlufts vej ind i en bygning. Den kaldes også en radonmembran og skal fungere sammen med tætte samlinger, kanter og gennemføringer.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En radonspærre begrænser radonholdig jordlufts indtrængning gennem konstruktionen mod jorden. Membranen skal være tæt både i fladen og ved samlinger og gennemføringer.
- Radonmembran er en anden betegnelse for samme lag.
- Fugtspærre og radonspærre kan kombineres, men funktionerne skal dokumenteres.
- Et eksisterende gulvs fugtforhold skal undersøges før valg af løsning.
- Tegninger og fotos kan belyse udførelsen; radonmåling viser niveauet i indeluften.
- Radonsug og ventilation har andre funktioner og kan supplere tætningen.
Hvad spærrer membranen for?
Radon er en luftart, som findes i undergrunden. Jordluft kan komme ind gennem sprækker i gulvet og åbninger langs fundamenter eller installationer. Radonspærren skal afbryde disse adgangsveje. Den arbejder altså ved konstruktionen mod jorden, før luften når boligens rum.
Et terrændæk er hele gulvkonstruktionen mod jorden. Radonspærren er derimod et bestemt lag i eller ved denne konstruktion. Du kan derfor ikke udlede af ordet terrændæk, om der findes en membran, hvor den ligger, eller hvordan den er forbundet med væggene.
Bygningsreglementets vejledning beskriver lufttætte konstruktioner som et middel mod radon. Omhyggeligt udført beton og tætning af samlinger kan også indgå i løsningen. Radonspærre er således ikke et fælles navn for enhver form for radonsikring, og et hus uden en særskilt folie er ikke alene af den grund uden beskyttelse.
Hvorfor betyder kanter og gennemføringer så meget?
En tæt flade hjælper ikke tilstrækkeligt, hvis jordluften kan passere uden om den. Ved en rørgennemføring skal overgangen mellem røret og membranen derfor indgå i tætningen. Tilsvarende gælder forbindelsen til ydervægge, indervægge og andre dele, der afbryder gulvfladen.
I Byggeri og Energis udførelsesvejledning for nyt terrændæk beskrives en løsning, hvor membranen dækker betonfladen og klæbes til væggene. Vejledningen nævner særlige tætte manchetter omkring rør. Den fremhæver også overgangen ved isoleringen langs gulvets kant, hvor en åben forbindelse ellers kan bryde den sammenhængende tætning.
For dig som boligejer er det derfor mere oplysende at få vist samlingsdetaljerne end blot en faktura på en rulle folie. Materialets navn beskriver ikke, hvordan et hjørne blev udført, eller om alle installationer er ført tæt igennem. Et godt produkt og en færdig tæt konstruktion er to forskellige oplysninger.
Er en fugtspærre også en radonspærre?
Fugtsikring og radonsikring kan være samlet i samme membran, men ordene beskriver forskellige opgaver. Fugtsikringen begrænser fugtens passage, mens radonsikringen skal begrænse indtrængende radon. Den valgte løsning skal være egnet til begge formål, hvis den skal udføre begge funktioner.
Gulvrenoveringsguiden fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger viser en konkret begrænsning: En påført membran kan være egnet til fugtige betongulve, men have utilstrækkelig elasticitet til en god radonløsning. Bevægelser i bygningsdelene kan give revner. Du bør derfor efterspørge dokumentation for den tilsigtede funktion frem for at sidestille alle tætte overfladebehandlinger.
Et kapillarbrydende lag under gulvet løser endnu en opgave: Det begrænser opsugning af vand fra jorden. Et porøst stenlag er ikke dermed en lufttæt radonspærre. Flere lag kan være nødvendige, fordi vand og luft bevæger sig gennem konstruktionen på forskellige måder.
Kan en radonspærre lægges på et gammelt gulv?
Det afhænger af gulvets opbygning, fugt og mulighederne for tilslutning til væggene. En membran på oversiden af et eksisterende betongulv er ikke en løsning, der kan vælges alene ud fra gulvets synlige overflade. De skjulte forhold skal undersøges først.
Gulvrenoveringsguiden advarer mod en løs plastmembran på et opfugtet betondæk, fordi forholdene mellem membran og beton kan give skimmelvækst. Den beskriver andre løsninger med fuld vedhæftning, når forholdene kræver det. En radonforbedring skal derfor vurderes sammen med fugtsikringen, så tætningen ikke skaber et nyt problem.
Som et fiktivt eksempel ønsker en ejer at udskifte et trægulv og samtidig radonsikre. Betonfladen ser tør ud, men det er uklart, hvor fugtbeskyttelsen ligger. Her giver det ikke et tilstrækkeligt grundlag blot at vælge en folie. Undersøgelsen må også afklare fugten i betonen og forbindelsen til væggenes tætte lag.
Hvad dokumenterer, at spærren virker?
Tegninger og produktoplysninger kan vise den planlagte placering og materialevalget. Fotos fra udførelsen kan belyse de samlinger, som senere bliver skjult. Gem gerne oplysninger om gennemføringer og efterfølgende ændringer sammen med beskrivelsen af gulvet.
Disse oplysninger dokumenterer dog ikke alene radonindholdet i indeluften. Det undersøges ved måling. Bygningsreglementets vejledning anbefaler mindst to måneders måling i fyringssæsonen, så der kan beregnes en estimeret årsmiddelværdi. En kort måling eller oplysningen radonsikret fortæller ikke det samme.
Hvis tætningen ikke giver den ønskede virkning, kan andre tiltag indgå. Et radonsug leder luft væk under gulvet, mens ventilation udskifter luften i rummene. Valget afhænger af bygning og måleresultat; membranen skal hverken forveksles med disse anlæg eller opfattes som en garanti for et bestemt slutniveau.
Fagligt grundlag og kilder
- Byggeri og Energi: Terrændæk og radonsikring
- Byggeri og Energi: Fugt- og radonspærrens udførelse
- Gulvrenoveringsguiden: Membraner og fugtforhold
- Bygningsreglementets vejledning om forureninger
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: