Retskraft er en retsafgørelses bindende virkning for sagens parter. Begrebet har betydning, når en tvist om eksempelvis et krav mellem køber og sælger af en ejerbolig er afgjort, og spørgsmålet er, om afgørelsen kan ændres eller sagen prøves igen.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Retskraft er en retsafgørelses bindende virkning. Begrebet forklarer, hvornår en afgjort boligtvist kan afskære en ny sag mellem parterne.
- Formel retskraft handler om afgørelsens endelighed.
- Materiel retskraft angår virkningen i senere retssager.
- Dommens præcise rækkevidde skal vurderes konkret.
- Anke og fuldbyrdelse følger forskellige frister.
- Ekstraordinær prøvelse kræver særlige betingelser.
Hvad er formel og materiel retskraft?
Formel retskraft handler om afgørelsens endelighed. En afgørelse har formel retskraft, når den ikke længere kan ændres ved appel eller genoptagelse uden særlig tilladelse. Det kan eksempelvis blive aktuelt, når den almindelige ankefrist er udløbet.
Materiel retskraft handler om virkningen i andre retssager. En ny sag mellem de samme parter om det allerede afgjorte spørgsmål kan blive afvist. Det afgjorte kan også skulle lægges til grund uden en ny prøvelse, hvis det har betydning i en senere sag mellem parterne. Endelighed og bindende virkning beskriver dermed forskellige sider af afgørelsen.
Hvilke spørgsmål har dommen afgjort?
Rækkevidden kræver en konkret læsning af dommen. Det er ikke nok at konstatere, at de samme personer tidligere har været i retten, eller at begge sager vedrører det samme hus. Man må undersøge, hvad der faktisk blev afgjort, og sammenholde det med det spørgsmål, som nu ønskes prøvet.
En dom kan afslutte nogle spørgsmål og samtidig sende andre tilbage til fornyet behandling. Det sidste kaldes hjemvisning. Man kan derfor ikke alene ud fra ordet hjemvisning slutte, at alt i sagen står åbent. Dommens begrundelse kan vise, hvilke spørgsmål retten allerede har taget endeligt stilling til, og hvad den nye behandling skal omfatte.
En offentliggjort byretsdom fra 26. november 2007 illustrerer denne sondring. En tidligere landsretsdom havde hjemvist dele af en sag, men samtidig afgjort et bestemt spørgsmål. Da sagsøgeren senere ønskede netop dette spørgsmål prøvet igen, afviste byretten sagen. Afgørelsen bruges her alene til at illustrere retskraftens processuelle betydning; den var ikke en dom om boligkøb.
Hvordan kan det få betydning ved boligkøb?
Et fiktivt eksempel er en køber, som kræver et bestemt beløb af sælgeren og får kravet endeligt afgjort ved dom. Køberen kan som udgangspunkt ikke få det samme spørgsmål prøvet igen mod sælgeren ved blot at anlægge en ny sag. Er køberen utilfreds med dommens resultat, er den relevante overvejelse derfor rettidig appel.
Hvis en senere uenighed angår noget andet, skal det vurderes særskilt, om den tidligere dom overhovedet omfatter spørgsmålet. Der bør hverken antages en fri adgang til en ny sag eller en fuldstændig spærring for alle fremtidige uenigheder. Ejendommens adresse alene afgør ikke rækkevidden af dommen.
Hvilken rolle spiller ankefristen?
Den almindelige ankefrist i civile sager er fire uger fra dommens afsigelse efter retsplejelovens § 372. Det er derfor afgørelsens dato, man skal finde frem, når fristen undersøges. Fristen bør ikke beregnes ud fra det tidspunkt, hvor man senere beslutter sig for at reagere.
Adgangen til anke kan kræve tilladelse. Det gælder blandt andet visse mindre økonomiske krav og prøvelse i tredje instans. Ankeinstansen kan også undtagelsesvis tillade anke efter den almindelige frists udløb inden for lovens rammer. At en frist er overskredet, giver således ikke i sig selv en ny frist eller et krav på tilladelse.
Er en person dømt som udebleven, findes et særskilt spor for genoptagelse. En skriftlig anmodning inden fire uger fra dommens afsigelse giver som udgangspunkt adgang til at kræve sagen genoptaget. Senere genoptagelse inden et år beror på rettens undtagelsesvise tilladelse. Man skal derfor afklare afgørelsestypen, før man vælger fremgangsmåde.
Er retskraft det samme som fuldbyrdelse?
Fuldbyrdelse handler om at gennemføre den forpligtelse, en afgørelse fastlægger, eksempelvis betaling. Det spørgsmål følger sine egne regler. Man kan derfor ikke slutte, at en dom først kan bruges i fogedretten, når alle almindelige muligheder for anke er udløbet.
Efter retsplejelovens § 480 er den almindelige fuldbyrdelsesfrist 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre dommen bestemmer andet. Ankes dommen inden fuldbyrdelsesfristens udløb, kan den som udgangspunkt ikke fuldbyrdes, men retten kan have bestemt andet. Ankes den senere, kan ankeinstansen beslutte, at anken skal have opsættende virkning.
Der er altså forskel på den almindelige ankefrist og fuldbyrdelsesfristen. En part, som vil anfægte dommen, bør undersøge begge tidspunkter. En betaling under en fogedsag og en prøvelse af selve dommen er forskellige retlige spørgsmål.
Kan en endelig afgørelse undtagelsesvis ændres?
Retsplejelovens § 399 giver Højesteret en snæver adgang til ekstraordinær genoptagelse eller anke. Betingelserne angår blandt andet sandsynligheden for urigtige oplysninger uden ansøgerens fejl, et væsentligt anderledes resultat og muligheden for at undgå eller rette et indgribende tab. Omstændighederne skal desuden i høj grad tale for genoptagelse.
Det er ikke en almindelig ekstra chance, blot fordi man er uenig i bevisvurderingen. Ved vurdering af en konkret dom bør man samle selve afgørelsen, parternes påstande, relevante processkrifter og oplysninger om eventuel appel. Materialet hjælper med at skelne mellem en udløbet prøvelsesmulighed, en mulig undtagelse og et nyt spørgsmål, som dommen ikke afgjorde.
Fagligt grundlag og kilder
Kilderne belyser begrebets betydning, afgrænsningen af en doms bindende virkning samt reglerne om appel, genoptagelse og fuldbyrdelse.
- Retsplejeloven på Retsinformation
- Offentliggjort byretsdom om afvisning af et allerede afgjort spørgsmål
- Offentliggjort landsretsdom om materiel retskraft
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: