Regres er retten til at kræve en betaling helt eller delvis tilbage fra den, der i sidste ende skal bære udgiften. Ved et fælles boliglån kan regres blive relevant, hvis én låntager betaler mere end sin egen del af gælden.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Regres betyder, at den, der har betalt, kan kræve beløbet helt eller delvis hos den, der endeligt skal bære det. Det kan være relevant mellem medskyldnere på et boliglån.
- Bankens krav og det interne regreskrav er to forskellige forhold.
- Beløbet afhænger af den indbyrdes fordeling af gælden.
- Betalingsbilag skal læses sammen med lånet og parternes aftaler.
- Regreskrav kan forældes og sikrer ikke i sig selv betaling.
Betaling til banken og krav mod en medskyldner
Et fælles lån rummer to forskellige forhold. Det ene er forholdet til långiveren: Hvem kan banken kræve betaling af? Det andet er forholdet mellem låntagerne: Hvordan skal gælden endeligt fordeles mellem dem?
Hæfter låntagerne solidarisk, kan långiveren som udgangspunkt kræve hele gælden hos hver af dem, indtil den er betalt. Regres handler om den efterfølgende interne udligning. Den, der har betalt mere end den andel, vedkommende skal bære, kan have et krav mod de andre skyldnere.
At banken lovligt har opkrævet pengene hos én person, afgør derfor ikke, hvem der endeligt skal betale. Omvendt betyder muligheden for regres ikke, at den betalende på forhånd kan nøjes med sin interne andel over for banken. De to krav skal vurderes hver for sig.
Hvor stor er den andel, der kan kræves tilbage?
Regresbeløbet afhænger af det indbyrdes retsforhold. En aftale mellem medskyldnerne kan være afgørende for, hvem der endeligt skal betale hvor meget. Man kan ikke fastsætte regreskravet alene ved at se på, hvem bankens opkrævning er sendt til.
Et forenklet eksempel: To medskyldnere har aftalt, at de hver skal bære halvdelen af et boliglån. Den ene betaler en restgæld på 120.000 kroner til banken. Hvis der ikke er andre forhold, som ændrer opgørelsen, udgør regreskravet mod den anden 60.000 kroner. Det er den andens aftalte andel, ikke hele bankbetalingen, der kræves tilbage.
Var den gyldige interne fordeling i stedet 75 procent til den betalende og 25 procent til den anden, ville beløbet i samme eksempel være 30.000 kroner. Eksemplerne forudsætter den angivne aftale og en gæld, som begge hæfter for. De fastslår ikke en standardfordeling for alle boligejere.
En betaling fra én persons konto dokumenterer, hvor pengene kom fra. Den dokumenterer ikke nødvendigvis alene, hvordan parterne havde aftalt at fordele gælden. Derfor skal betalingsbilag og aftalegrundlag læses sammen.
Gældsbrevsloven regulerer regres mellem medskyldnere
Gældsbrevslovens § 2 beskriver situationen, hvor flere har udstedt et gældsbrev. Udgangspunktet er solidarisk hæftelse, medmindre andet er aftalt. Når én af udstederne har betalt gælden, kan vedkommende kræve de øvrige medskyldneres respektive dele hos dem.
Bestemmelsen viser, hvorfor et regreskrav skal rettes mod den rette person. Det er medskyldnerens andel af den fælles forpligtelse, der skal gøres op. En person bliver ikke medskyldner efter denne regel alene ved at bo i boligen eller ved at være i familie med låntageren.
Hvis der ikke er et fælles gældsbrev, må grundlaget for et eventuelt tilbagebetalingskrav undersøges særskilt. Et privat lån, en aftale om udlæg og et krav mellem medskyldnere kan have forskellige forudsætninger, selv om alle tre situationer indebærer, at nogen ønsker penge tilbage.
Når en af flere medskyldnere ikke betaler
Regresretten er ikke en garanti for, at pengene kan inddrives. Gældsbrevsloven har en særlig regel om fordeling mellem de øvrige medskyldnere, hvis én åbenbart ikke kan betale, eller opholdsstedet er ukendt. De andre må da hver bære deres del af det manglende beløb.
Samme regel kan få betydning, hvis en medskyldner ikke har betalt sin del inden 14 dage efter, at kravet er fremsat eller på betryggende måde afsendt til vedkommende. Fristen vedrører denne fordeling mellem medskyldnere. Den er ikke en generel frist, som automatisk giver ret til at gå direkte i fogedretten.
Er der kun to skyldnere, kan den betalende ikke sende en ubetalt andel videre til en tredje medejer, som ikke er medskyldner. Det understreger betydningen af at kende både kredsen af skyldnere og den interne fordeling.
Regreskrav kan forældes
Forældelseslovens § 12 indeholder særlige regler for regres mellem solidariske skyldnere. Den, der opfylder fordringen, indtræder med hensyn til forældelse i den oprindelige kreditors stilling. Man bør derfor ikke automatisk regne en helt ny almindelig frist fra betalingsdagen.
Loven giver under nærmere betingelser en tillægsfrist, så regreskravet tidligst forældes ét år efter eksempelvis en rettidig betaling. Det kræver blandt andet, at kravet mod den betalende skyldner ikke allerede var forældet. Ved flere af de relevante begivenheder regnes tillægsfristen fra den første.
En almindelig betalingspåmindelse afbryder ikke i sig selv forældelse. Skyldnerens erkendelse eller relevante retslige skridt kan derimod få den virkning. Den præcise frist må fastlægges ud fra gældens grundlag og forløbet.
Dokumenterne skal vise mere end betalingen
En opgørelse af regres bør vise den oprindelige gæld, den gennemførte betaling, grundlaget for den interne fordeling og beregningen af restkravet. Gældsbrev, lånevilkår, aftaler mellem medskyldnerne og betalingskvitteringer er derfor centrale bilag.
Gem også dokumentation for fremsatte krav og eventuelle svar. Den hjælper med at afklare både beløbet og tidsforløbet, hvis parterne senere bliver uenige om, hvad der er betalt, anerkendt eller fortsat skyldigt.
Fagligt grundlag og kilder
- Gældsbrevsloven om medskyldnere og regres
- Forældelsesloven om regres og afbrydelse
- Civilstyrelsens forklaring af ordet regres
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: