Offentlighedsprincippet er princippet om offentlighedens adgang til indsigt. I retsplejen betyder det navnlig, at retsmøder som udgangspunkt er offentlige, mens adgang til sagens dokumenter følger særskilte regler. Det har betydning, når en privat tvist om en ejerbolig kommer for retten.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Offentlighedsprincippet giver offentligheden adgang til indsigt. Ved domstolene er retsmøder som udgangspunkt åbne, også i private tvister om ejerboliger.
- Retten kan lukke dørene under lovens betingelser.
- Et åbent møde giver ikke adgang til hele sagsmappen.
- Optagelser kræver særskilt tilladelse fra retten.
- Private oplysninger kan begrænse dokumentadgangen.
- Forvaltningens aktindsigt følger andre regler.
Kan andre overvære en privat ejendomstvist?
Ja, et retsmøde er efter retsplejelovens § 28 a offentligt, medmindre andet følger af lov eller af en beslutning med hjemmel i lov. Udgangspunktet gælder også, selv om parterne er privatpersoner, og sagen handler om deres egen bolig.
Hvis en køber og en sælger fører en civil sag om et aftalevilkår, gør sagens private baggrund altså ikke automatisk retsmødet fortroligt. Andre kan som udgangspunkt overvære det. Tilhørerne bliver ikke af den grund parter i sagen og får ikke ret til at bestemme over dens behandling.
Offentlighed og mundtlighed er forskellige principper. Mundtlighed handler om, hvordan sagen forhandles. Offentlighed handler om, hvem der kan følge behandlingen og få indsigt. Et mundtligt møde kan derfor godt være lukket, hvis lovens betingelser er opfyldt.
Er der begrænsninger på adgangen til retssalen?
Rettens formand kan begrænse antallet af tilhørere, så lokalet ikke bliver overfyldt. Der kan også nægtes adgang til personer under 15 år og til personer, hvis tilstand er uforenelig med rettens værdighed eller god orden. Offentlighed giver derfor ikke enhver et ubetinget krav på en plads i et bestemt lokale.
Bestemte personer eller grupper skal desuden nægtes adgang, hvis det vurderes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring fra et vidne eller en part. Det er en særskilt begrænsning af adgangen for bestemte tilhørere. Den skal ikke forveksles med, at hele mødet holdes for lukkede døre.
Hvornår kan retten lukke dørene?
Loven giver mulighed for dørlukning af forskellige grunde, blandt andet hensynet til ro og orden eller for at undgå en unødvendig krænkelse ved offentlig behandling. Oplysninger om erhvervshemmeligheder er udtrykkeligt nævnt. Der skal foreligge et relevant lovgrundlag; ubehag ved at være i retten er ikke i sig selv en generel lukningsregel.
I civile sager kan retten også efter anmodning fra parterne lukke dørene, hvis det er af særlig betydning for dem at undgå offentlighed, og ingen afgørende offentlig interesse taler imod. Parterne kan derfor fremsætte en anmodning, men deres ønske afgør ikke alene spørgsmålet.
Dørlukning efter de almindelige regler besluttes ved kendelse, efter at de berettigede har haft mulighed for at udtale sig. Beslutningen kan begrænses til en del af mødet. Hvis et følsomt forhold kun berøres under én forklaring, er spørgsmålet derfor ikke nødvendigvis, om hele ejendomssagen skal lukkes.
Retsmøder, hvor der afsiges dom, er altid offentlige. At dørene har været lukket under en tidligere del af sagen, betyder således ikke, at selve domsafsigelsesmødet også er lukket.
Giver et åbent møde ret til alle dokumenter?
Nej. Adgang til at overvære et retsmøde og adgang til dokumenter skal vurderes hver for sig. Retsplejeloven giver blandt andet mulighed for at få kopi af domme og kendelser, men indeholder undtagelser og begrænsninger. Man får ikke automatisk hele sagsmappen, fordi man har været tilhører.
Oplysninger om rent private forhold eller erhvervshemmeligheder kan få betydning for dokumentadgangen. Der kan være grundlag for anonymisering eller begrænsning af indsigt. Forklaringer fra lukkede retsmøder er også underlagt særlige regler. Dommens dokumentindhold og offentlig adgang til domsafsigelsen er dermed forskellige spørgsmål.
En anmodning om aktindsigt skal identificere dokumentet eller sagen. Ved en civil ejendomstvist er det derfor nyttigt at kende rettens navn og sagsnummeret og præcisere, hvilken afgørelse eller hvilket dokument der ønskes. Retten vurderer derefter anmodningen efter de relevante regler.
Må tilhørere optage eller dele forhandlingen?
Et offentligt retsmøde er ikke en tilladelse til at fotografere, optage lyd eller sende billeder og lyd fra mødet. Det er som udgangspunkt forbudt, medmindre retten undtagelsesvis tillader det. Der gælder også særskilte regler om at sende tekst under mødet.
Hvis mødet holdes for lukkede døre, er offentlig gengivelse af forhandlingen som udgangspunkt forbudt. Loven har en undtagelse, når lukningen alene skyldes ro og orden i lokalet. Adgang, optagelse og videreformidling er altså tre forskellige spørgsmål, som ikke kan besvares alene med, at sagen vedrører en privat bolig.
Er offentlighed det samme hos kommunen?
Ordet bruges også om indsigt i den offentlige forvaltnings sager. Justitsministeriets vejledning på borger.dk forklarer, at offentligheden som hovedregel kan søge aktindsigt hos myndigheden. Denne adgang følger andre regler end adgangen til en retssals møder og dokumenter.
En parts særlige adgang til sin egen forvaltningssag er igen en anden ordning og kan give mere indsigt end offentlighedens almindelige adgang. Afklar derfor først, om spørgsmålet handler om et retsmøde, et dokument hos retten eller materiale hos en myndighed. Det bestemmer, hvilket regelsæt og hvilken modtager der er relevant.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven – offentlige retsmøder, dørlukning og aktindsigt
- Justitsministeriets vejledning – offentlighed og partsaktindsigt i forvaltningen
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: