Mundtlighedsprincippet er det retlige udgangspunkt om, at retssager forhandles mundtligt, mens skriftlig behandling kræver grundlag i loven. Princippet har betydning i civile tvister om ejerboliger, selv om sagen forberedes med skriftlige indlæg og dokumenter.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Mundtlighedsprincippet betyder, at retssager som udgangspunkt forhandles mundtligt. Skriftlige indlæg og beviser kan samtidig forberede og understøtte behandlingen.
- Princippet angår forhandlingens form.
- Dokumenter mister ikke deres betydning som beviser.
- Bevisumiddelbarhed er et nært, men andet princip.
- Skriftlig behandling kræver de relevante betingelser opfyldt.
- Rettens konkrete beslutninger skal følges.
Hvad betyder princippet for en retssag?
Efter retsplejelovens § 148 forhandles retssager mundtligt, og skrift anvendes i det omfang, loven bestemmer. Ved den mundtlige forhandling bruges frit foredrag. Det betyder, at fremstillingen gives mundtligt frem for blot at overlade hele argumentationen til sagens skriftlige materiale.
I en tvist om en købsaftale kan parterne derfor skulle forklare retten, hvilke aftalevilkår de påberåber sig, og hvordan oplysningerne efter deres opfattelse skal forstås. En mappe med korrespondance erstatter ikke i sig selv den mundtlige forelæggelse, som den konkrete behandling kræver.
Princippet handler om rettergangens form. Det afgør hverken, hvem der har ret i ejendomstvisten, eller hvilken parts forklaring der er mest troværdig. Den vurdering må retten foretage på baggrund af sagen og dens beviser.
Hvorfor bruges der så skriftlige dokumenter?
Mundtlighedsprincippet udelukker ikke skriftlig forberedelse. Stævning, svarskrift og senere processkrifter kan angive parternes krav, begrundelser og beviser. De gør det muligt at afgrænse uenigheden og tilrettelægge den efterfølgende behandling.
Skriftlige beviser har også en selvstændig plads. Hvis køber og sælger er uenige om en frist i købsaftalen, kan den underskrevne aftale være et centralt dokument. Mundtlighed betyder ikke, at aftalen skal erstattes af parternes hukommelse om indholdet.
Ved hovedforhandlingen oplæses dokumenter, i det omfang der er anledning til det. Loven kræver altså ikke automatisk, at hver side i alle bilag læses højt. Du skal skelne mellem, at et dokument indgår i sagen, og hvordan det relevante indhold bliver forelagt retten.
Den praktiske sammenhæng kan være enkel: Et skriftligt indlæg angiver, hvilket vilkår en part støtter sit krav på. Under den mundtlige behandling henviser parten til den relevante passage og forklarer dens betydning. Dokumentet og den mundtlige argumentation løser her forskellige opgaver.
Er en mundtlig begrundelse det samme som en forklaring?
Nej. En part kan forklare om faktiske hændelser, eksempelvis hvad der blev sagt ved underskrift på et aftaletillæg. Det er et bidrag til bevisførelsen. Den juridiske argumentation handler derimod om, hvilket resultat oplysningerne og reglerne bør føre til.
Retsplejelovens regler om hovedforhandling skelner mellem bevisførelsen og parternes efterfølgende redegørelse for deres opfattelse af sagen. Begge kan foregå mundtligt, men deres funktion er forskellig. En påstand om, hvordan en aftale skal fortolkes, er ikke i sig selv bevis for en tidligere samtale.
Hvordan adskiller princippet sig fra bevisumiddelbarhed?
Bevisumiddelbarhed angår, at beviserne som hovedregel føres direkte for den ret, der skal afgøre sagen. Mundtlighedsprincippet angår derimod forhandlingens form. Principperne understøtter ofte hinanden, men ordene betyder ikke det samme.
Hvis et vidne forklarer direkte for den dømmende ret, er der både et mundtligt bevisbidrag og direkte kontakt med beviset. Når en part mundtligt argumenterer for fortolkningen af en aftale, er det derimod ikke en ny vidneforklaring. Betegnelsen mundtlig siger derfor ikke alene, hvilken retlig funktion indlægget har.
Hvornår kan skriftlig behandling bruges?
Retten kan med parternes samtykke bestemme, at en civil sag afgøres uden mundtlig hovedforhandling, når særlige grunde taler for det. Retten fastlægger da udvekslingen af skriftlige procedureindlæg. En part kan således ikke ensidigt beslutte, at et brev skal erstatte den mundtlige hovedforhandling.
Der findes også en mere afgrænset mulighed for skriftlige erklæringer. Retten kan tillade en erklæring fra en part eller en person, der kunne afhøres som vidne, hvis det findes ubetænkeligt. Før beslutningen skal modparten kunne udtale sig. En sådan tilladelse vedrører en bestemt forklaring og gør ikke automatisk hele retssagen skriftlig.
Et tænkt eksempel er en person, der alene skal bekræfte et enkelt ukompliceret forhold om afleveringen af et dokument ved en hushandel. Om skriftlig erklæring er forsvarlig, beror på rettens vurdering og modpartens bemærkninger. Eksemplet er ikke en regel om, at denne type oplysning altid kan afgives skriftligt.
Gælder mundtlighed også i fogedretten?
Den juridiske vejledning beskriver mundtlighed som et af fogedrettens processuelle grundprincipper. I vejledningens beskrivelse forbereder det skriftlige materiale sagen og fastlægger rammen, mens grundlaget fremføres ved forhandlingen. Det illustrerer, hvorfor papirerne og det mundtlige møde skal ses i sammenhæng.
En fogedsag om en rettighed eller fuldbyrdelse vedrørende en ejerbolig er dog ikke det samme som en almindelig civil retssag. Den konkrete indkaldelse og sagstype er derfor afgørende. Princippet giver ikke i sig selv ret til at få ethvert spørgsmål behandlet af fogedretten.
Læs rettens meddelelser om behandlingsformen og det materiale, der skal bruges. Hvis du ønsker at anvende en skriftlig erklæring eller få sagen behandlet skriftligt, skal det afklares efter de relevante regler. En egenvalgt skriftlig fremgangsmåde erstatter ikke rettens beslutning.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven – mundtlig forhandling og skriftlige undtagelser
- Den juridiske vejledning – fogedrettens processuelle grundprincipper
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: