Ugifte samlevende har ikke formuefællesskab, og derfor tilhører aktiver og fast ejendom udelukkende den part, der kan dokumentere ejerskabet via kvitteringer eller skøde. For at sikre en retfærdig deling og undgå store økonomiske tab ved et brud, er en skriftlig samlivskontrakt eller samejeoverenskomst den eneste juridisk holdbare løsning.

• Juridisk udgangspunkt: Ejerskabet følger papirsporet. Har du ikke dit navn på skødet eller kvitteringen, har du som udgangspunkt ingen rettigheder, uanset om du har bidraget til daglig drift eller husleje.
• Proces: Udarbejd en skriftlig aftale, der lister indskud, ejerskab af løsøre og vilkår for overtagelse af bolig ved samlivsophør.
• Værdiansættelse: Ved deling fastsættes prisen på indbo til den aktuelle markedsværdi (brugtpris) og ikke nyprisen, hvorefter parterne udligner differencen kontant.
• Økonomisk risiko: Civile retssager er dyre og langsomme; sagsomkostninger løber hurtigt op i 30.000-100.000 kr., hvorfor mægling eller klare aftaler altid er at foretrække.

Som ugift samlevende har du ingen automatisk delingsret, men du kan kræve kompensation, hvis du har beriget din ekskæreste økonomisk uden aftale om gave. Det afgørende er, om dine penge eller din arbejdsindsats har skabt en dokumenterbar og varig værdiforøgelse i den andens bolig.

• Juridisk krav: Retten til kompensation opstår ved “uberettiget berigelse”, hvor din indsats har øget den andens formue markant, uanset samlivets varighed.
• Bevisbyrde: Kravet står og falder med dokumentation. Gem fakturaer, bankoverførsler og tidsregistreringer, der klart adskiller værdiforbedringer fra almindeligt vedligehold.
• Beregning: Kompensationen fastsættes typisk ud fra dit nettobidrag sammenholdt med den faktiske værdistigning, som arbejdet eller betalingerne har medført.
• Skattefælden: Sørg for en skriftlig aftale, der tydeligt definerer beløbet som formuekompensation. Hvis det fremstår som en gave, vil modtageren blive indkomstbeskattet.