I Danmark gælder princippet om særhæften, hvilket betyder, at du som udgangspunkt ikke bliver ansvarlig for din ægtefælles gæld ved giftermål. Din privatøkonomi kan dog stadig påvirkes indirekte gennem fælles lånoptagelse, kreditvurderinger eller ved bodeling i tilfælde af skilsmisse og død.

• Juridisk princip: Ægteskab medfører formuefællesskab, men ikke gældsfællesskab. Kreditorer kan kun gøre udlæg i den part, der har stiftet gælden.
• Økonomisk risiko: Hvis I optager fælles lån eller ejer bolig sammen, hæfter I solidarisk, og partnerens gæld kan begrænse jeres samlede lånemuligheder.
• Løsning: Oprettelse af en ægtepagt med helt eller delvist særeje er den mest effektive måde at sikre din formue mod partnerens kreditorer.
• Vigtig undtagelse: Vær opmærksom på, at SKAT i visse tilfælde kan foretage modregning eller inddrivelse hos ægtefællen vedrørende specifik gæld til det offentlige.

Ja, det er fuldt ud muligt at gøre en bolig til særeje, så den holdes uden for formuefællesskabet ved en eventuel skilsmisse. Det kræver dog oprettelse af en formel ægtepagt, hvor I aktivt tager stilling til, hvilken særejeform der bedst sikrer jeres værdier og hinanden.

• Lovkrav: Uden en tinglyst ægtepagt er udgangspunktet altid fælleseje, hvor værdier deles ligeligt, uanset hvem der oprindeligt ejede eller arvede huset.
• Modeller: De mest anvendte former er skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Kombinationssæreje anbefales ofte, da det beskytter formuen ved skilsmisse, men stiller længstlevende bedre økonomisk ved dødsfald.
• Fleksibilitet: Særejet behøver ikke omfatte hele ejendommen; I kan vælge kun at gøre en bestemt brøkdel, den oprindelige udbetaling eller fremtidige værdistigninger til særeje.
• Vigtigt: Vær varsom med at investere fælles midler i en ejendom, der er den enes særeje, da dette kan skabe juridiske komplikationer ved en senere bodeling uden klare aftaler.