Det er et af de største spørgsmål, vi støder på, når danskerne skal flytte. Valget mellem at købe en ejerlejlighed eller finde en lejebolig handler ikke kun om penge. Det handler i høj grad om frihed, risiko og hvor du befinder dig i dit liv netop nu.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
- Økonomi ved indflytning: Køb medfører tunge startomkostninger, herunder tinglysningsafgift på 1.850 kr. plus 0,6 % af købesummen, som markedet skal nå at tjene hjem.
- Tidshorisont: Ved ophold på under 2-3 år er lejeboligen oftest den økonomisk mest fornuftige løsning.
- Ansvar og drift: Som ejer har du fuld råderet, men bærer selv risikoen for vedligeholdelse og uforudsete udgifter, modsat lejere, hvor udlejer står for driften.
- Forudsætning: Køb kræver en udbetaling på typisk 5 % samt luft i budgettet til at modstå renteændringer og ejendomsskatter.
Hvor længe regner du med at blive boende?
Tidshorisonten er ofte den vigtigste faktor, når du skal vælge boligform. Det er vores erfaring, at mange undervurderer de omkostninger, der er forbundet med selve handlen, når de køber fast ejendom.
Når du køber en ejerlejlighed, er der en række engangsuadgifter. Du skal blandt andet betale tinglysningsafgift til staten for at få dit navn på skødet. Prisen for dette er 1.850 kr. plus 0,6 % af købesummen. Dertil kommer udgifter til rådgivning og bank.
Hvis du kun planlægger at bo i lejligheden i to eller tre år, kan disse startomkostninger sjældent tjenes hjem gennem værdistigninger. I så fald vil en lejebolig ofte være den økonomisk mest fornuftige løsning, da du her typisk kun binder dig til et depositum.
En tommelfingerregel er ofte, at man skal forvente at bo i en ejerbolig i mindst fem år, før regnestykket med sikkerhed tipper til fordel for at eje. Dette giver markedet tid til at dække dine handelsomkostninger.
Hvor meget betyder økonomisk frihed for dig?
Når du lejer en bolig, betaler du en månedlig ydelse, som du aldrig ser igen. Mange kalder det at smide penge ud af vinduet, men det er en sandhed med modifikationer. Du betaler nemlig for en service og en fleksibilitet.
Som lejer kender du dine faste udgifter. Du skal ikke bekymre dig om rentestigninger eller nye ejendomsvurderinger fra Vurderingsstyrelsen. Din husleje reguleres typisk kun en gang om året efter nettoprisindekset.
Vælger du at eje, fungerer din bolig som en tvungen opsparing. Hver gang du betaler afdrag på dit lån, øger du din friværdi. Historisk set har det været en god forretning at eje mursten i Danmark, men det kræver, at du har luft i økonomien til at tåle udsving.
Det er også værd at huske, at der er løbende omkostninger ved boligkøb og ejerskab, som ikke er opsparing. Renter på lån og ejendomsskatter er rene udgifter, præcis som husleje er det.
Vil du selv bestemme over indretningen?
En af de helt store forskelle på at eje og leje er råderetten over boligen. Som ejer bestemmer du selv, om køkkenet skal skiftes, eller om væggene skal males i en bestemt farve.
I en ejerforening skal du dog stadig respektere fællesskabet. Hvis du vil ændre på bærende vægge eller rørføring, kræver det ofte tilladelse. Du ejer din lejlighed, men du er også en del af en større ejendom med fælles forpligtelser.
Som lejer er du begrænset af din kontrakt. Du må sjældent lave store ændringer, og du skal ofte aflevere lejligheden i samme stand, som du modtog den. Det er vigtigt at læse din lejekontrakt til privat udlejning grundigt igennem, så du kender dine rettigheder og pligter.
Hvem skal stå for vedligeholdelsen?
Når vandhanen drypper, eller vinduet binder, bliver forskellen på at eje og leje meget konkret. Som lejer ringer du typisk til udlejer eller viceværten, og så bliver problemet løst uden ekstra regning for dig.
Som ejer er det dit eget ansvar. Går opvaskemaskinen i stykker, skal du selv købe en ny. Skal taget på ejendommen skiftes, kommer der en ekstraregning til alle ejere i foreningen.
Du skal også bidrage til driften af ejendommens fællesareal. Det kan være udgifter til trappevask, snerydning eller vedligeholdelse af gården. Disse udgifter betales typisk via fællesudgifterne, som kommer oveni dine lån og skatter.
Du kan finde gode råd om vedligeholdelse og renovering hos uvildige kilder som Bolius, hvis du overvejer at kaste dig ud i livet som boligejer.
Hvad passer bedst til din livssituation?
Valget er sjældent sort/hvidt. Vi ser ofte, at yngre mennesker starter med at leje for at bevare fleksibiliteten, mens de studerer eller er nye på arbejdsmarkedet. Det giver frihed til at flytte efter job eller kæreste med kort varsel.
Når der kommer børn ind i billedet, eller økonomien bliver mere stabil, vælger mange at købe for at skabe en fast base. Her vejer trygheden ved, at ingen kan opsige dig, ofte tungere end fleksibiliteten.
Overvej følgende spørgsmål, inden du beslutter dig:
- Har du en opsparing til udbetalingen (typisk 5 % af købesummen)?
- Er du klar til at binde dig til et geografisk område i flere år?
- Har du luft i budgettet til uforudsete håndværkerregninger?
Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at kende markedet. Hvis du overvejer at købe, bør du sætte dig grundigt ind i de lokale priser og vilkår. Hvis du vil leje, skal du sikre dig, at kontrakten er juridisk holdbar.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
