Dødsboskøde

Tinglysning af skifteretsattesten sikrer juridisk adkomst til en ejendom efter dødsfald og er nødvendig for at kunne belåne eller disponere fuldt ud over boligen. Hvis ejendommen skal beholdes af arvinger eller ægtefælle, bør registreringen ske hurtigst muligt for at undgå praktiske begrænsninger i forhold til lån og offentlige myndigheder.

• Formål og krav: Skifteretsattesten dokumenterer råderetten, og tinglysningen gør de nye ejerforhold officielle i Tingbogen, hvilket sikrer mod andres rettigheder.
• Økonomi: Tinglysning koster 1.850 kr. i grundgebyr. Arvinger (børn m.fl.) betaler desuden 0,6 % i variabel afgift, mens efterlevende ægtefæller normalt kun betaler grundgebyret.
• Proces: Anmeldelsen sker digitalt på tinglysning.dk via MitID. Det er afgørende at vælge korrekt skifteform og dokumenttype for at undgå fejl.
• Undtagelse: Hvis dødsboet sælger ejendommen direkte til tredjemand, skal attesten typisk ikke tinglyses som adkomst, da det blot fordyrer processen.
• Vigtig advarsel: Tinglysning overfører kun ejerskabet, ikke gælden. Bank og realkredit kræver altid særskilt godkendelse før gældsovertagelse.

Skifteretsattesten er den juridiske nøgle, der giver arvinger eller bobestyrer ret til at disponere over afdødes aktiver. Dokumentet er en absolut forudsætning for at kunne handle med banker, forsikringsselskaber og tinglysningsretten i forbindelse med bobehandlingen.

• Lovkrav og funktion: Attesten udstedes af Skifteretten og fungerer som boets legitimation. Den beviser sort på hvidt, hvem der må tegne boet, hvad enten der er tale om privat skifte, uskiftet bo eller bobestyrerbehandling.
• Økonomi: Selve bobehandlingen medfører retsafgifter, og ved fast ejendom skal der påregnes yderligere omkostninger til tinglysning af skøde eller adkomst.
• Processen: Skifteretten retter henvendelse til kontaktpersonen kort efter dødsfaldet. I skal herefter fremsende oplysninger om arvinger, formue og gæld for at få udstedt attesten.
• Godt råd: Vær omhyggelig med de indledende oplysninger til retten. Mangelfulde oplysninger forlænger sagsbehandlingstiden markant, og I kan ikke disponere over bankkonti eller fast ejendom, før attesten foreligger.

En korrekt ændring af skødet efter dødsfald er afgørende for at sikre arvingernes juridiske råderet og for at undgå fremtidige konflikter om ejendommen. Processen forudsætter en afsluttet boopgørelse, hvor gæld og arv er endeligt fordelt, før ejerskabet formelt kan overdrages.

• Lovkrav: Ejendomsretten overgår først formelt til arvingerne, når et nyt skøde er tinglyst ved Tinglysningsretten.
• Økonomi: Der skal betales tinglysningsafgift til staten, og arvingerne skal aktivt tage stilling til, om lån i ejendommen skal indfries, overtages eller refinansieres.
• Proces: Identificér først arvingerne via testamente eller arvelov, opgør boets aktiver og passiver, og indsend herefter det nye skøde til tinglysning.
• Undtagelse: Ved uskiftet bo beholder den længstlevende ægtefælle normalt det eksisterende skøde uden ændringer, indtil boligen eventuelt skal sælges.
• Vigtigt: Få bragt orden i skødet hurtigst muligt, da manglende registrering kan skabe problemer med ejendomsskatter og blokere for et senere salg.

En skifteretsattest er den juridiske nøgle, der sikrer længstlevende ægtefælles råderet over fast ejendom efter et dødsfald. Dokumentet er en tvingende forudsætning for at kunne disponere økonomisk over boligen, herunder ved salg eller låneomlægning.

• Formål: Attesten dokumenterer officielt, at længstlevende har overtaget ejendommen, hvilket er nødvendigt ved både skiftet og uskiftet bo.
• Proces: Dokumentet skal først udstedes af Skifteretten og derefter anmeldes til tinglysning for at opnå gyldighed.
• Økonomi: Tinglysningen udløser en lovpligtig retsafgift til staten, der skal betales ved registreringen.
• Tidsramme: Man bør påregne en sagsbehandlingstid på 10-14 dage hos Tinglysningsretten.
• Konsekvens: Undlades tinglysning, fastlåses friværdien, da hverken salg eller omlægning af lån kan gennemføres uden attesten.

Privat skifte er en fleksibel løsning, der giver arvingerne fuld kontrol over boets behandling, forudsat at boet er solvent, og der er enighed i arvekredsen. I påtager jer dog det fulde juridiske og økonomiske ansvar for at overholde frister, afvikle gæld og fordele arven korrekt.

• Krav: Boet udleveres kun, hvis aktiverne overstiger gælden, og ingen arvinger er umyndige eller under værgemål.
• Proces: Forløbet startes med en skifteretsattest og proklama, hvorefter en åbningsstatus skal indsendes senest 6 måneder efter dødsfaldet.
• Økonomi: Retsafgiften er 1.500 kr. (plus 9.000 kr. ved formuer over 1,5 mio. kr.) foruden lovpligtig boafgift og eventuel dødsboskat.
• Afslutning: Boet skal endeligt opgøres senest 15 måneder efter dødsdagen, hvor alle aktiver, herunder fast ejendom, skal være solgt eller udlagt.
• Vigtigt: Ved uenighed eller overskredne frister overgår sagen til en bobestyrer, hvilket fjerner kontrollen og øger omkostningerne.

Ved uskiftet bo er det ikke et lovkrav at tinglyse skifteretsattesten straks, men det er ofte en praktisk nødvendighed for at kunne handle over ejendommen. Uden tinglysning vil banken sjældent tillade låneomlægning, og et salg kan ikke gennemføres, før Tingbogen retvisende viser den længstlevende som ejer.

• Juridisk status: I et uskiftet bo fungerer skifteretsattesten som dit adkomstdokument (skøde), når den tinglyses. Ved skifte med andre arvinger kræves derimod et arveudlægsskøde.
• Økonomi: Tinglysning af skifteretsattest ved uskiftet bo udløser kun den faste tinglysningsafgift til staten, hvilket er billigere end almindelige ejerskifter.
• Processen: Registreringen sker digitalt via Tinglysningsretten, hvor attesten vedhæftes, og der underskrives med MitID.
• Vigtig advarsel: Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo. Her skal ejendommen overdrages via et arveudlægsskøde, hvilket ændrer både proces og afgift.