Viden

Udgangspunktet ved skilsmisse er, at arbejdsmarkedspensioner og rimelige opsparinger ikke deles, men beholdes af ejeren selv. Deling kommer primært på tale ved ekstraordinært store privatopsparinger, eller hvis ægteskabet har været langt med en markant skæv fordeling af pensionsformuen.

• Hovedregel: Almindelige ratepensioner og livrenter, der svarer til din løn og branche, holdes normalt helt uden for bodelingen.
• Økonomisk kompensation: Der kan kræves kompensation, hvis den ene part har sparet mindre op grundet familiehensyn (fællesskabskompensation) eller ved urimelige forskelle efter lange ægteskaber (rimelighedskompensation).
• Beregning: Når pensioner sammenlignes med fri formue, skal værdien altid omregnes til “efter skat” for at sikre et retvisende billede.
• Proces: En eventuel kompensation udbetales ofte ved at modregne beløbet i boligens friværdi i forbindelse med tinglysning af et bodelingsskøde.
• Vigtigt råd: Ønsker I en ligelig deling af alle pensioner uanset type, kræver det, at I aktivt opretter en ægtepagt herom.

En korrekt deling af fællesboet kræver, at både aktiver og gæld opgøres pr. skæringsdatoen og fordeles via en skriftlig aftale. Mens selve skilsmissen ikke betinger en afsluttet bodeling, sikrer en formel bodelingsoverenskomst, at mellemværender som pensioner og skatteforpligtelser afsluttes endeligt og retfærdigt.

• Definitionen: Fællesboet omfatter alle værdier (bolig, opsparing, virksomhed) og gældsposter, der ikke er særeje. Opgørelsen låses fast pr. skæringsdatoen, typisk ansøgningsdatoen for separation.
• Processen: Parterne skal udarbejde en opgørelse over aktiver og passiver, værdiansætte posterne og beregne eventuel latent skat. Over 90 % løses via en frivillig aftale.
• Økonomien: Prisen afhænger af konfliktniveauet. En løsning baseret på enighed koster typisk 10.000-25.000 kr., mens sager i Skifteretten med syn og skøn ofte stiger til 60.000-150.000 kr.
• Vigtig advarsel: Undgå mundtlige “håndslag-aftaler”. Uden en skriftlig overenskomst risikerer I, at oversete pensionsordninger eller gældsposter skaber juridiske problemer efterfølgende.

Ved en bodeling er udgangspunktet formuefællesskab, hvor nettoformuen deles ligeligt, men den formelle ejer har som hovedregel førsteret til at beholde aktivet mod betaling. Undtagelsesvis kan “krydsende udtagelsesret” dog sikre, at den part, der er bedst egnet til at blive i familieboligen, får lov at overtage den af hensyn til børnene.

• Lovgrundlaget: Formuefællesskab betyder ligedeling af værdier opgjort på skæringsdagen (typisk ved separation), medmindre der er tinglyst særeje.
• Økonomien: Den part, der overtager et aktiv, skal købe den anden ud baseret på den aktuelle markedspris. Ved boligen skal halvdelen af friværdien således udbetales til ægtefællen.
• Processen: Ejerskab afgøres primært af skøder og registreringer. Er I enige om prisen, kan I selv aftale fordelingen skriftligt; ellers kræves vurderinger fra uvildige mæglere.
• Vigtigt råd: Sikr dokumentation for værdier og betalingsspor straks, da manglende beviser for løsøre og virksomhedsaktiver ofte skaber unødige konflikter.

Selvom udgangspunktet ved skilsmisse er ligedeling af formuen, holdes aktiver som særeje, rimelige pensioner og visse personskadeerstatninger helt uden for bodelingen. Det er dog afgørende, at disse værdier holdes skarpt adskilt fra fællesøkonomien for at bevare deres beskyttede status.

• Særeje: Kræver juridisk grundlag i form af tinglyst ægtepagt, gavebrev eller testamente for at være gyldigt og undtaget fra deling.
• Gæld og formue: En negativ nettoformue deles aldrig med ægtefællen, og man hæfter kun for fælles gæld, hvis begge har underskrevet lånet.
• Pensioner: Almindelige arbejdsmarkedspensioner beholdes typisk individuelt, mens ekstraordinære indbetalinger kan udløse krav om økonomisk kompensation.
• Afgørende råd: Gem al dokumentation og undgå at blande særejemidler med fælles midler, da manglende sporbarhed kan medføre, at værdierne alligevel skal deles.

Skæringsdagen og opgørelsesdagen udgør det juridiske fundament for enhver bodeling og afgør præcis, hvilke værdier der skal deles, og hvad de er værd. Skæringsdagen fastlåser boets omfang ved ophøret af formuefællesskabet, mens opgørelsesdagen fastsætter den endelige pris, hvilket kan skabe økonomisk usikkerhed ved store værdiudsving. En præcis aftale er derfor afgørende for at sikre klarhed over formueudviklingen.

• Definition: Skæringsdagen er typisk datoen, hvor Familieretshuset modtager ansøgningen, og den markerer stop for deling af ny gæld og indtægt.
• Værdiansættelse: Opgørelsesdagen bestemmer kroneværdien. Kursgevinster på aktier eller bolig mellem de to dage tilfalder ejeren, medmindre I “fryser” kurserne ved aftale.
• Boligudgifter: Bliver en part boende i fælles bolig, kan der beregnes en fiktiv husleje, som modregnes i den endelige refusionsopgørelse over driftsudgifter.
• Pensioner: Rimelige arbejdsmarkedspensioner holdes normalt uden for delingen, men store skævheder kan udløse krav om økonomisk kompensation.
• Anbefaling: Ved volatile aktiver som aktier bør I placere opgørelsesdagen tæt på skæringsdagen for at minimere konflikter om kursudvikling.

Ved skilsmisse med fælleseje skal hver part opgøre sin egen “nettobodel” ved at trække personlig gæld fra sine aktiver. Reglerne beskytter mod gældsovertagelse, da negativ formue aldrig deles, mens positive formuer som udgangspunkt skal ligedeles.

• Opgørelsesmetode: Hver ægtefælle opgør sine egne værdier (fx bolig, bil, indbo) minus egen gæld for at finde nettobodelen. Særeje og visse pensioner holdes udenfor.
• Økonomisk deling: Er begge bodele positive, lægges de sammen og deles ligeligt. Er en bodel negativ, beholder parten sin egen gæld, og kun den anden parts overskud deles.
• Bolig og proces: Skal den ene overtage boligen, kræver det enighed om handelsværdien, et tinglyst bodelingsskøde og bankens kreditgodkendelse.
• Vigtigt råd: Fastlæg en fælles skæringsdato og brug uvildige vurderinger til at fastsætte prisen på bolig og bil for at sikre en objektiv fordeling.

Selvom en underskrevet bodelingsoverenskomst som udgangspunkt er bindende, kan den genoptages, hvis væsentlige aktiver er udeladt, eller aftalen vurderes som groft urimelig efter aftaleloven. Det kræver dog stærke beviser for fejl, svig eller bristede forudsætninger for at få ændret den oprindelige aftale.

• Lovgrundlag: Genoptagelse muliggøres oftest ved glemte værdier (f.eks. pensioner), skjult gæld eller ved anvendelse af aftalelovens § 36 om urimelige kontrakter.
• Økonomi: Udover advokatomkostninger skal du påregne retsafgifter baseret på kravets størrelse samt nye tinglysningsafgifter, hvis fast ejendom skal overdrages på ny.
• Proces: Saml dokumentation for fejlen, fremsæt straks et skriftligt krav over for modparten, og anlæg sag ved skifteretten eller byretten, hvis forlig ikke kan opnås.
• Vigtig frist: Vær opmærksom på den 3-årige forældelsesfrist fra kendskabstidspunktet; passivitet kan medføre, at du mister retten til at gøre kravet gældende.

I dag kan ægtefæller opnå øjeblikkelig skilsmisse uden betænkningstid, såfremt der er enighed, da den tidligere obligatoriske refleksionsperiode er afskaffet. Ved uenighed forudsætter en straks-skilsmisse konkrete beviselige årsager som utroskab eller vold, ellers må vejen gå gennem en separationsperiode.

• Lovkrav: Ansøgning sker digitalt via Familieretshuset. Er I enige, kan skilsmissen gennemføres straks, også selvom I har fælles mindreårige børn.
• Bolig og proces: Overtagelse af fælles bolig kræver en skriftlig bodelingsaftale og tinglysning af nyt skøde, så ejerforhold og lån formelt overdrages korrekt.
• Økonomi: Udover sagsgebyrer skal der påregnes salær til juridisk bistand. Ved tinglysning af skilsmisseskøde betales typisk kun den faste tinglysningsafgift, mens den variable afgift spares.
• Vigtigt råd: Indgå en klar aftale om bolig og økonomi, før skilsmissen bekræftes digitalt. Det forebygger dyre konflikter og sikrer en hurtigere sagsbehandling i banken.

Ægtefællebidrag under samlivsophævelse sikrer midlertidig forsørgelse, når parterne flytter fra hinanden uden formel separation. Ordningen kræver, at modtageren har et aktuelt behov, og at betaleren har den fornødne økonomiske evne til at dække dette underskud.

• Grundlæggende krav: Samlivet skal være reelt ophævet. Bor I fortsat under samme tag, kræves streng bevisførelse for total adskillelse af økonomi og hverdag.
• Processen: Ansøgning sker via Familieretshuset. Ansøg senest to måneder efter samlivsophøret for at sikre bidrag med tilbagevirkende kraft.
• Økonomien: Bidraget fastsættes ud fra parternes nettoindkomst og faste udgifter. Det er fradragsberettiget for betaler og skattepligtigt for modtager ved offentlig godkendelse.
• Vigtig detalje: Bidraget er midlertidigt og bortfalder automatisk, hvis samlivet genoptages, eller hvis modtager indleder et nyt samlivsforhold.