Forside » Jura » Skal et samlivsophør mellem ugifte registreres nogen steder?

Skal et samlivsophør mellem ugifte registreres nogen steder?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Et samlivsophør mellem ugifte skal ikke registreres som separation eller skilsmisse. Du skal derimod registrere de konkrete ændringer, som bruddet medfører, for eksempel ny folkeregisteradresse og et ændret ejerforhold til huset.

Resumé af artiklen:

Ugifte samlevende skal ikke registrere et samlivsophør hos myndighederne, da der ikke findes en officiel separations- eller skilsmissebevilling. Bruddet består i stedet af en række individuelle, praktiske og økonomiske ændringer, som parterne selv skal håndtere og registrere hver for sig.

  • Lovkrav: Flytning skal anmeldes til folkeregisteret via Borger.dk senest fem dage efter, at den faktiske bopæl er skiftet.
  • Økonomi og ejerskab: Overdragelse af en fælles bolig sker ikke automatisk og kræver udarbejdelse af et skøde samt tinglysning i Tingbogen, hvilket udløser tinglysningsafgifter.
  • Processen: Parterne skal selv anmelde adresseændring, overdrage ejendommen, opdatere forsikringer og indhente bankens skriftlige accept til at frigøre den udtrædende part fra fælles lån.
  • Vigtigt råd: En intern aftale frigør dig ikke for gæld; du hæfter solidarisk for boliglånet, indtil banken skriftligt har frigjort dig som debitor.

Skal I ansøge om at gå fra hinanden?

Ugifte samlevende skal hverken separeres eller skilles. Der findes derfor ingen generel ansøgning til Familieretshuset, ingen bevilling og ingen offentlig registrering, som juridisk afslutter jeres parforhold.

Familieretshuset beskriver udtrykkeligt denne forskel på sin side om ugifte samlevende, der flytter fra hinanden. Hvor ægtefæller har en familieretlig proces, består ugiftes brud af de enkelte praktiske og økonomiske ændringer.

Det betyder ikke, at datoen er uden betydning. Den kan bruges i jeres aftaler og dokumentation. Men du får ikke en myndighedsafgørelse, som på én gang ændrer bolig, ejerskab, gæld, forsikringer eller aftaler.

Hvornår skal du melde flytning?

Flytter du til en anden adresse, skal du anmelde den nye bopæl til kommunen. Borger.dk oplyser, at flytningen skal meldes senest fem dage efter, at du faktisk har skiftet bopæl.

Den faktiske flyttedato er den dag, du er flyttet ind, har flyttet dine ejendele og overnatter på den nye adresse. Datoen skal derfor afspejle, hvor du reelt bor. Den er ikke nødvendigvis den samme som den dag, I besluttede at afslutte samlivet.

En adresseændring registrerer din bopæl, men den ændrer ikke ejerskabet til den tidligere fælles bolig. Du kan altså fortsat være medejer og meddebitor, selv om din folkeregisteradresse er flyttet.

Skal huset registreres på ny?

Hvis I begge ejer huset, og den ene skal overtage den andens andel, skal ejerskiftet håndteres særskilt. Tinglysningsretten oplyser, at Tingbogen registrerer, hvem der ejer en fast ejendom.

Et samlivsophør bliver ikke automatisk sendt til Tingbogen. Ejerforholdet står derfor uændret, indtil I gennemfører en overdragelse eller et salg. Det gælder også, selv om den ene er flyttet permanent.

Ved en overdragelse skal vilkårene fremgå af en aftale, og ejerskiftet skal dokumenteres med et skøde. Artiklen om skøde ved samlivsophør forklarer forskellen mellem aftalen, skødet og bankens behandling.

Bliver du automatisk fjernet fra lånene?

Nej. Folkeregisteret og Tingbogen afgør ikke, hvem banken kan kræve betaling af. Din hæftelse følger den låneaftale, du har underskrevet, indtil banken eller realkreditinstituttet accepterer en ændring.

Hvis din tidligere samlever skal overtage boliglånet alene, skal långiveren normalt kreditvurdere den pågældende. Først når du udtrykkeligt er frigjort, kan du lægge til grund, at den fælles hæftelse er ophørt.

Det er derfor muligt at have meldt flytning og underskrevet en indbyrdes aftale, men stadig hæfte for lånet. Den tidsmæssige forskel er forklaret nærmere i artiklen om boliglånet, når ugifte går fra hinanden.

Hvilke ændringer skal behandles hver for sig?

Bruddet er ikke én registreringssag. Du skal i stedet gennemgå de forhold, hvor jeres fælles adresse, ejerskab eller aftaler har betydning. Nogle ændringer kræver en myndighedsregistrering, mens andre skal aftales med en privat virksomhed.

  1. Anmeld din faktiske flytning til folkeregisteret inden fristen.
  2. Afklar, om huset skal sælges eller overtages af den ene.
  3. Få bankens stillingtagen til fælles lån og konti.
  4. Gennemgå forsikringer, abonnementer og forsyningsaftaler.
  5. Opdater dokumenter, hvor den tidligere samlever er navngivet.

Listen er et arbejdsforløb, ikke en samlet juridisk anmeldelse. Hver modtager behandler kun sit eget område. En accept fra banken ændrer eksempelvis ikke i sig selv Tingbogen, og et nyt skøde ændrer ikke automatisk alle private aftaler.

Hvordan dokumenterer du datoen for samlivsophøret?

Der udstedes ikke en attest for ugiftes samlivsophør. Har datoen betydning for jeres økonomiske aftaler, bør I derfor selv dokumentere den skriftligt. En kort dateret aftale kan angive, hvornår samlivet ophørte, og hvilke praktiske følger I har aftalt.

Dokumentet bør ikke nøjes med at skrive, at I er gået fra hinanden. Beskriv i stedet de enkelte forhold: hvem der bor i boligen, hvordan løbende udgifter betales, om huset skal vurderes, og hvilken proces I følger for salg eller overtagelse.

En privat aftale kan ikke alene frigøre dig fra bankgæld eller ændre den tinglyste ejer. Den kan derimod dokumentere jeres indbyrdes plan og mindske tvivl om betalinger i overgangsperioden.

Hvad bør du have bekræftet skriftligt?

Du bør gemme særskilt dokumentation fra hver myndighed eller aftalepart. På den måde kan du se, hvilke ændringer der kun er aftalt mellem jer, og hvilke der også er gennemført over for andre.

  • Kvittering for anmeldt folkeregisteradresse.
  • Skriftlig aftale om bolig og løbende udgifter.
  • Bankens bekræftelse på ændret hæftelse.
  • Overdragelsesaftale og tinglyst skøde ved ejerskifte.
  • Bekræftelser på ændrede forsynings- og forsikringsaftaler.

Hvis I ejer boligen sammen, kan du bruge artiklen om bodeling mellem ugifte samlevende til at skelne mellem egne aktiver, fælles aktiver og fælles gæld. Det gør registreringsopgaverne lettere at placere hos den rigtige part.

Skøde Centret og samlivsophør

Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i overdragelse af ejendom mellem ugifte, der går fra hinanden, hvor den ene part skal overtage.

Ved samlivsophør mellem ugifte udarbejder Skøde Centret både overdragelsesaftalen og tinglyser skødet, så overtagelse og frigørelse af den fraflyttende part er fuldt dokumenteret.

Se Skøde Centrets skøde ved samlivsophør →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top