Nej, ugifte samlevende har ikke en lovbestemt skæringsdag, som automatisk afgrænser en fælles formue, når samlivet slutter. I beholder som udgangspunkt hver jeres aktiver og penge, mens fælles ejerskab, fælles gæld og aftaler skal opgøres hver for sig. I kan aftale en praktisk dato for regnskabet, men datoens virkning afhænger af, hvad I præcist lader den omfatte.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Ugifte samlevende har ikke en lovbestemt skæringsdag, der automatisk fryser deres fælles økonomi. I kan aftale praktiske opgørelsesdatoer, men hver dato skal knyttes til bestemte poster og ændrer ikke i sig selv ejerskab eller gæld.
- Ægtefællernes ophørsdag gælder ikke automatisk for ugifte.
- Skeln mellem datoer for fælles udgifter, fraflytning, saldi, værdiansættelse og overdragelse.
- Dokumentér datoerne med kontoudtog, lånesaldi, fakturaer, ejeroplysninger og aftaler.
- En intern betalingsaftale frigør ikke nødvendigvis en part over for panthaveren.
- Uenighed om flere fælles rettigheder og forpligtelser kan høre til skifteretten, mens ét fælles aktiv kan være et civilretligt sameje.
Hvorfor gælder ægtefællernes ophørsdag ikke?
For ægtefæller fastsætter Ægtefællelovens § 27 en ophørsdag. Udgangspunktet er udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager en anmodning om separation eller skilsmisse. Dagen afgør, hvilke aktiver og passiver der indgår i ægtefællernes formuedeling, men er ikke i sig selv den dato, som alle aktiver værdiansættes på.
Ugifte er ikke omfattet af den ordning. Danmarks Domstole oplyser, at der ikke automatisk opstår delingsformue, selv om parret har boet sammen i mange år. Et samlivsophør mellem ugifte aktiverer derfor ikke en myndighedsdato, som fryser jeres samlede økonomi.
Ordet skæringsdag kan godt bruges som praktisk betegnelse i en aftale. Det er da en dato, I selv har givet et bestemt formål, ikke en almindelig lovregel med samme virkning som ægtefællernes ophørsdag.
Hvilke datoer skal jeres opgørelse skelne mellem?
Start med at beskrive, hvilket spørgsmål hver dato skal besvare. En formulering som “økonomien deles pr. 1. september” er upræcis, hvis den ikke forklarer, om datoen gælder betalinger, boligbrug, saldooplysninger eller værdiansættelse.
Jeres opgørelse kan have brug for flere datoer:
- datoen, hvor den fælles husholdning og fælles indkøb ophørte
- datoen, hvor en af jer flyttede, eller fik boligen til rådighed alene
- saldo- og opgørelsesdatoer for fælles konti, lån og løbende regninger
- værdiansættelsesdatoen for et fælles aktiv
- datoen for salg, betaling eller overdragelse af en ejerandel
Datoerne kan være ens, men behøver ikke være det. Hvis du flytter før din tidligere samlever, kan fordelingen af forbrug ændre sig ved fraflytningen, mens ejerandelen i boligen og hæftelsen for lånet fortsætter. Skriv derfor både datoen, hvilke poster den omfatter, og hvilke bilag der skal bruges.
Skriv også, hvad en betaling efter datoen betyder. Beløbet kan være betalerens endelige udgift, et foreløbigt udlæg, der skal afregnes senere, eller en post i betalingen for at overtage et fælles aktiv. Et kontoudtog viser, hvem der betalte, men afgør ikke alene, hvordan beløbet skal fordeles mellem jer.
Hvorfor ændrer datoen ikke ejerforhold og gæld?
En opgørelsesdato ændrer ikke i sig selv, hvem Tingbogen viser som ejer. Hvis den ene skal overtage den fælles bolig, kræver det en særskilt overdragelsesaftale og normalt et nyt skøde ved samlivsophør. En fraflytning, en adresseændring eller et privat regneark fjerner ikke en ejer fra den tinglyste adkomst.
Det samme skel gælder gælden. I kan internt aftale, hvem der betaler ydelserne fra en bestemt dato, men aftalen frigør ikke nødvendigvis den anden over for panthaveren. Tinglysningslovens § 39 har et særligt overtagelsesspor, når flere betingelser er opfyldt. I andre tilfælde får overtagelsen først virkning for panthaveren ved en aftale mellem panthaveren og den nye ejer. Derfor skal I kontrollere hæftelsen for boliglånet særskilt.
Konti, abonnementer, forsikringer og andre kontrakter kræver også hver deres ændring. Jeres interne fordeling kan regulere forholdet mellem jer, mens udbyderen fortsat kan følge den eksisterende aftale, indtil den bliver ændret.
Hvordan laver I en dokumenterbar opgørelse?
En brugbar opgørelse skiller ejerskab, hæftelse, betaling og brug ad. Følgende rækkefølge gør det synligt, hvor enighed mangler:
- Notér de relevante datoer og skriv formålet med hver af dem.
- Gem kontoudtog, lånesaldi, fakturaer, ejeroplysninger og eksisterende aftaler for de valgte datoer.
- Angiv for hvert aktiv og hver gæld, om den tilhører den ene eller begge, før I beregner indbyrdes betalinger.
- Beskriv, hvem der bruger boligen, og hvordan renter, afdrag, forsikring, forbrug og vedligeholdelse håndteres i overgangsperioden.
- Aftal metode og dato for værdiansættelsen, hvis et fælles aktiv skal sælges eller overtages. Hvis I fortsat ejer huset sammen, bør aftalen også angive, hvordan og hvornår samejet kan afsluttes.
- Gennemfør de nødvendige ændringer over for bank, forsikringsselskab, tinglysning og andre aftaleparter, og kontrollér bagefter, at de faktisk er registreret.
Illustrativt eksempel: Samlivet ophører den 10. august, den ene flytter den 20. august, boligen vurderes den 1. september, og en overdragelse gennemføres den 15. oktober. Parterne kan bruge den 10. august til fælles indkøb og den 20. august til forbrug, uden at ejerandel eller lånehæftelse dermed ændres. Hvis begge i stedet bruger boligen frem til et salg, kan en anden udgiftsfordeling være nødvendig.
Hvor behandles en uenighed om opgørelsen?
Domstolene skelner mellem et bo og et sameje. Hvis I har flere fælles rettigheder og forpligtelser, kan der være opstået et bo, som skifteretten kan hjælpe med at dele. Hvis uenigheden kun angår ét fælles aktiv, eksempelvis huset, er der som udgangspunkt tale om et sameje, som må behandles som en civil sag.
Det skel ændrer ikke den økonomiske opgørelse til en ægtefællebodeling og skaber ingen lovbestemt skæringsdag. Det afgør i stedet, hvilken proces der kan bruges, hvis I ikke selv kan afslutte delingen mellem ugifte samlevende. Før en sag rejses, bør du samle bilagene og markere, hvilke poster der er enighed om, og hvilke der fortsat er omstridte.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende lovtekst og Domstolenes aktuelle vejledning om ugifte samlevende.
- Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold.
- Retsinformation: Tinglysningsloven.
- Danmarks Domstole: deling af fælles formue, bo og sameje for ugifte.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
