Findes der en skæringsdag ved samlivsophør mellem ugifte?

Af Skøde Centret

Ugifte har ikke en lovbestemt skæringsdag ved samlivsophør. I beholder som udgangspunkt hver jeres ejendele og gæld, mens fælles aktiver og fælles forpligtelser fortsætter, indtil I aftaler eller gennemfører en konkret ændring.

Hvad betyder en skæringsdag?

En skæringsdag er en dato, der afgør, hvilke aktiver og passiver der skal indgå i en formuedeling. Begrebet bruges især ved separation og skilsmisse, fordi ægtefæller kan have delingsformue, som skal opgøres mellem dem.

For gifte kaldes datoen juridisk for ophørsdagen. Efter ægtefællelovens § 27 er udgangspunktet udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager anmodningen om separation eller skilsmisse. Familieretshuset beskriver samme regel på sin side om ophørsdato og bodeling.

Den ordning gælder ikke automatisk for dig, når du går fra en samlever, som du ikke er gift med. I har ikke delingsformue alene på grund af samlivet, og der kommer derfor heller ikke en offentlig dato, som afgrænser en samlet bodeling.

Hvilken dato gælder så for ugifte?

Der findes ikke én dato, som ændrer alle jeres økonomiske forhold på én gang. Den dag, I beslutter at gå fra hinanden, kan være praktisk vigtig, men den flytter ikke i sig selv ejerskab, gæld eller aftaler.

Du kan derfor møde flere datoer i det samme samlivsophør. Det kan være datoen for den faktiske fraflytning, datoen for en aftale om udgifter, overtagelsesdagen for huset og datoen, hvor et nyt skøde bliver tinglyst. Datoerne løser forskellige spørgsmål.

Hvis I vil bruge en fælles opgørelsesdato mellem jer, bør I skrive præcist, hvad datoen omfatter. En aftale kan for eksempel fastlægge, hvordan I opgør fælles forbrug eller fordeler udgifter fra en bestemt dag. Den ændrer ikke uden videre en banks eller anden kreditors rettigheder.

Stopper fælles udgifter, når du flytter?

En fraflytning afslutter ikke automatisk dine økonomiske forpligtelser. Står du som medejer af huset, er du fortsat ejer, indtil ejerandelen bliver overdraget eller ejendommen solgt. Det fremgår af Tingbogen, hvem der er registreret som ejer.

Det samme gælder gæld. Har du underskrevet et fælles lån, bliver du ikke frigjort, fordi du flytter eller aftaler med din tidligere samlever, at den anden betaler fremover. Långiveren skal acceptere en gældsovertagelse, før din hæftelse ophører.

Det praktiske skel går derfor mellem jeres indbyrdes aftale og jeres forhold til andre. I kan aftale, hvem der betaler renter, afdrag, ejendomsskatter og forbrug i overgangsperioden. Banken kan stadig kræve betaling efter låneaftalen. Det er nærmere beskrevet i artiklen om boliglånet efter samlivsophør.

Hvad sker der med huset efter ophørsdatoen?

Huset skifter ikke ejer på den dato, I går fra hinanden. Hvis I begge står på skødet, ejer I fortsat huset i de registrerede andele. Vil den ene overtage, kræver det en aftale om overdragelsen og et nyt skøde.

Tinglysningsretten oplyser, at ejerforhold registreres som adkomst i Tingbogen. En privat aftale om, at huset fra en bestemt dato skal tilhøre den ene, bør derfor ikke forveksles med den offentlige registrering af ejerskiftet.

Overtagelsesdagen kan bruges til at afgrænse, hvem der har den økonomiske risiko og betaler bestemte udgifter mellem jer. Skødet dokumenterer selve overdragelsen. Banken behandler samtidig spørgsmålet om lån. Processen er uddybet i skøde ved samlivsophør.

Hvordan opgør I fælles køb og indbo?

Ugifte tager som udgangspunkt det, de selv ejer. En genstand bliver ikke fælles, blot fordi den har været brugt i jeres fælles hjem. Kvitteringer, kontoudtog, aftaler og registreringer kan derfor få betydning, hvis I er uenige om ejerskabet.

Har I købt noget sammen, ejer I det i sameje. I må så aftale, om den ene overtager genstanden, om den sælges, eller om værdien fordeles på anden måde. En valgt opgørelsesdato kan hjælpe med værdiansættelsen, men skaber ikke i sig selv en ret til halvdelen.

Den overordnede forskel mellem ejerskab og deling er beskrevet i artiklen om bodeling mellem ugifte samlevende. Har I en samejeoverenskomst eller anden skriftlig aftale, skal den også indgå i opgørelsen.

Kan I selv aftale en økonomisk ophørsdato?

I kan aftale en dato, som skal bruges i jeres indbyrdes økonomiske opgørelse. Aftalen bør beskrive både datoen og de poster, den gælder for. Ellers kan den give ny uenighed om, hvorvidt den omfatter forbrug, boligudgifter, forbedringer eller andre betalinger.

En sådan dato svarer ikke til ægtefællers lovbestemte ophørsdag. Den er et aftalevilkår mellem jer. Den kan heller ikke bruges til ensidigt at ændre ejerregistreringen, opsige den andens aftaler eller frigøre nogen fra fælles gæld.

I praksis fungerer datoen bedst som del af en samlet aftale med saldi og konkrete betalingsposter. Hvis den ene overtager huset, bør datoen hænge sammen med overtagelsesaftalen, bankens godkendelse og skødet, så dokumenterne ikke beskriver forskellige forløb.

Hvilke datoer bør du dokumentere?

Du bør kunne skelne mellem datoen for selve bruddet og datoerne for de ændringer, der følger efter. Gem derfor de aftaler og bekræftelser, som viser, hvornår hver enkelt ændring fik virkning.

Det kan blandt andet være en skriftlig aftale om løbende boligudgifter, en vurdering af huset, bankens godkendelse, en overdragelsesaftale og det tinglyste skøde. Dokumentationen gør det lettere at se, om en betaling ligger før eller efter den aftalte overtagelse.

Hvis I ikke kan enes om flere fælles aktiver, kan situationen efter omstændighederne være et samejebo. Er uenigheden kun knyttet til ét aktiv som huset, behandles spørgsmålet ikke som en almindelig ægtefællebodeling. Derfor bør du ikke vente på en offentlig skæringsdag, som aldrig bliver fastsat.