Ægtepagt: Hvad er en ægtepagt og hvilke typer findes der?

Af Skøde Centret

Når I gifter jer, tænker de færreste på, hvordan økonomien skal deles, hvis kærligheden en dag brister. Men for de fleste par er den fælles bolig den absolut største værdi i formuen, og derfor er det afgørende at tage stilling til ejerforholdene i tide.

Hvorfor er en ægtepagt vigtig for boligejere?

Når I indgår ægteskab i Danmark, får I automatisk det, der hedder formuefællesskab (delingsformue). Det betyder kort fortalt, at I skal dele alt, hvad I ejer, hvis I en dag skal skilles. Det gælder også jeres faste ejendom, uanset hvem der oprindeligt har betalt for den, eller hvem der står på skødet.

Vi oplever ofte, at ægtefæller bliver overraskede over, at huset eller lejligheden skal deles ligeligt, selvom den ene part har indskudt hele udbetalingen. Uden en skriftlig aftale er udgangspunktet altid en ligedeling af nettoformuen.

En ægtepagt er det juridiske værktøj, I kan bruge til at ændre på denne automatiske deling. Ved at oprette en ægtepagt kan I bestemme, at bestemte aktiver, som for eksempel en fast ejendom, skal holdes uden for delingen. Det skaber klarhed og kan forebygge store konflikter i en sårbar situation.

Det er især relevant, hvis den ene af jer ejer en bolig før ægteskabet, eller hvis I modtager en større arv, som I ønsker at investere i mursten uden at risikere at miste halvdelen ved en skilsmisse. Her giver lovgivningen jer mulighed for at skræddersy en løsning, der passer til netop jeres familieforhold.

Hvordan fungerer skilsmissesæreje i praksis?

Skilsmissesæreje Som navnet antyder, gælder særejet kun, hvis I bliver skilt. I den situation vil den ægtefælle, der ejer boligen som skilsmissesæreje, kunne tage huset med sig ud af ægteskabet uden at skulle dele værdien med den anden.

Man sikrer sine værdier, hvis man går fra hinanden, men man sikrer samtidig hinanden, hvis døden skiller jer ad.

Denne model er dog generelt ikke anbefalelsesværdig, og mange vælger i stedet kombinationssæreje.

Hvad indebærer fuldstændigt særeje for arven?

Fuldstændigt særeje er den mest vidtgående form for særeje. Her holder I jeres formuer adskilt både ved skilsmisse og ved død. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke automatisk får del i den afdødes ejendom gennem formuefællesskabet.

Denne type særeje anvendes ofte, hvis man har børn fra tidligere forhold, også kaldet særbørn. Her kan ønsket være at sikre, at arven efter den ene forælder går direkte til børnene og ikke til den nye ægtefælle. Det kan dog stille den længstlevende ægtefælle økonomisk vanskeligt, hvis boligen er omfattet af fuldstændigt særeje.

Det er vores erfaring, at man skal være meget påpasselig med fuldstændigt særeje, når det gælder den fælles bolig. Hvis den ene dør, kan den anden risikere at skulle flytte fra hus og hjem, fordi ejendommen skal indgå i et dødsbo og fordeles til arvingerne.

Når en ejendom er omfattet af fuldstændigt særeje, og ejeren dør, skal der typisk udarbejdes et dødsboskøde til arvingerne eller til den, der køber ejendommen af boet. Det er en proces, der kræver korrekt håndtering over for skifteretten.

Hvorfor vælger mange kombinationssæreje?

Kombinationssæreje er blevet en meget populær løsning for boligejere, fordi det kombinerer fordelene fra de andre typer. Det er en teknisk konstruktion, der typisk fungerer sådan, at man har særeje ved skilsmisse, men at den længstlevende ægtefælles formue bliver fuldstændigt særeje ved død, mens afdødes formue bliver fælleseje.

Det lyder kompliceret, men formålet er simpelt: At stille den længstlevende ægtefælle bedst muligt. Ved at bruge denne model kan den længstlevende ofte sidde i uskiftet bo eller udtage boligen uden at skulle betale så meget i arv til børnene, som ellers ville være tilfældet.

Det giver en enorm tryghed at vide, at man ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis ægtefællen falder bort. Samtidig er man sikret, at man ikke skal dele sin formue, hvis ægteskabet ender i en skilsmisse.

Hvordan bliver aftalen gyldig?

Det er ikke nok, at I bliver enige om en ægtepagt hjemme ved køkkenbordet. For at aftalen er juridisk gyldig, skal den tinglyses i Personbogen. Det er et offentligt register, der sikrer, at aftalen er kendt og respekteret af omverdenen, herunder kreditorer.

Processen foregår digitalt via Tinglysning.dk, hvor begge parter skal underskrive med MitID. Først når tinglysningen er gennemført, har ægtepagten retsvirkning. Det er vigtigt at få dette på plads, så snart I er blevet enige, så der ikke opstår tvivl senere hen.

Hvis ægtepagten indebærer, at en ejendom skal overdrages fra den ene til den anden som en gave, skal der desuden tinglyses et nyt skøde på ejendommen. Her skal man være opmærksom på tinglysningsafgiften.

Ved overdragelse mellem ægtefæller betales der en fast afgift på 1.850 kr. samt 0,6% af den del af den offentlige vurdering (minus 20%), der overdrages. Det er en omkostning, man skal huske at regne med, hvis ægtepagten kræver, at navnet på skødet ændres.

Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget?

Hvis I vælger ikke at oprette en ægtepagt, gælder lovens almindelige regler om formuefællesskab. Det fungerer fint for mange, især hvis I har fælles børn og en nogenlunde lige økonomi. Men det kan give udfordringer, hvis livssituationen er mere kompleks.

Ved en skilsmisse uden særeje skal I igennem en bodeling, hvor alle aktiver gøres op. Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal overtage huset, kan det i værste fald ende med, at ejendommen skal sælges på tvangsauktion for at dele pengene.

Det er også værd at bemærke, at ugifte samlevende slet ikke har formuefællesskab. Her ejer man kun det, man selv har købt. Hvis I ikke er gift, er det derfor ikke en ægtepagt, I har brug for, men derimod en samejeoverenskomst eller et testamente for at sikre hinanden.

Uanset om I vælger fælleseje eller særeje, er det vigtigste, at I tager stilling. Det skaber ro i maven at vide, at der er styr på jeres fælles fremtid og boligforhold.