En ægtepagt er en formbunden aftale, som ægtefæller eller kommende ægtefæller kan bruge til at fastlægge, hvordan bestemte værdier skal behandles ved separation, skilsmisse eller død. Den bruges især til at aftale særeje. Aftalen er først gyldig, når begge har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen. En aftale om særeje ændrer ikke automatisk ejerskabet til en bolig.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
En ægtepagt er en formbunden aftale om, hvordan bestemte værdier skal behandles ved separation, skilsmisse eller død. Den er først gyldig, når begge har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen.
- De tre hovedformer er skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
- Særejet kan afgrænses til bestemte aktiver, erhvervelser, brøkdele eller beløb og kan tidsbegrænses.
- Virkningen ved skilsmisse og død skal beskrives præcist i aftalen.
- En bestemmelse om særeje ændrer ikke automatisk ejerandelene i boligen.
- Dokumentet og tinglysningssvaret bør kontrolleres for frister eller delvis afvisning.
Er en ægtepagt det samme som særeje?
Nej. Ægtepagten er dokumentet, mens særeje er en af de formueordninger, dokumentet kan etablere. Uden en anden gyldig ordning er ægtefællernes formuer som udgangspunkt delingsformue. Det betyder ikke, at I ejer alle aktiver sammen under ægteskabet. Hver af jer råder som udgangspunkt over egen formue og hæfter for egen gæld, mens delingsformuen får betydning, når formuen skal deles.
En ægtepagt kan ændre, hvilke værdier der skal indgå i delingen. Den kan også bruges til visse andre forhåndsaftaler om blandt andet pensionsværdier, personlige erstatninger og gældens behandling ved en senere formuedeling. I daglig tale handler spørgsmålet om ægtepagttypen dog oftest om forskellen mellem særeje og delingsformue.
Hvilke tre hovedformer for særeje findes?
Ægtefællelovens § 12 opstiller tre hovedformer. Forskellen handler om, hvad der sker ved separation eller skilsmisse, og hvad der sker, når en af ægtefællerne dør:
- Skilsmissesæreje holdes uden for delingen ved separation eller skilsmisse, men behandles som delingsformue ved dødsfald.
- Fuldstændigt særeje holdes uden for formuedelingen både ved separation eller skilsmisse og ved dødsfald.
- Kombinationssæreje lader resultatet ved dødsfald afhænge af, hvem der dør først, og om formuen tilhører førstafdøde eller længstlevende. Den præcise ordlyd afgør virkningen.
De tre former er derfor ikke blot forskellige navne for den samme løsning. De kan give forskellige resultater ved skilsmisse og død. En særskilt artikel om typer af særeje går nærmere ind i de valg, som afhænger af jeres konkrete familie- og formueforhold.
Hvordan kan særejet afgrænses?
Hovedformen er kun den ene akse i aftalen. I skal også tage stilling til, hvilke værdier den skal omfatte. Loven giver mulighed for flere afgrænsninger:
- Genstandssæreje omfatter et eller flere bestemte aktiver, for eksempel en navngiven ejendom.
- Erhvervelsessæreje omfatter formue, der er erhvervet på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt.
- Brøkdelssæreje omfatter en brøkdel eller procentdel af en formue eller et aktiv.
- Sumsæreje gør et bestemt beløb eller en bestemt del af et aktivs værdi til særeje.
- Sumdeling gør som udgangspunkt formuen til særeje, men lader et bestemt beløb eller en bestemt del af værdien være delingsformue.
Særejet kan desuden tidsbegrænses eller aftrappes, hvis aftalen angiver det tidspunkt, som perioden skal regnes fra. Illustrativt eksempel: I kan aftale kombinationssæreje for halvdelen af en bestemt bolig. Kombinationsformen bestemmer virkningen ved skilsmisse og død, mens brøkdelen bestemmer, hvor stor en del af boligens værdi aftalen omfatter. Hvis I i stedet angiver et fast beløb, bliver afgrænsningen sumsæreje.
Hvornår bliver ægtepagten gyldig?
Ægtefællelovens § 20 kræver både underskrift fra begge parter og tinglysning i Personbogen. En privat underskrevet aftale, som ikke bliver tinglyst, opfylder derfor ikke gyldighedskravet til en ægtepagt. Kommende ægtefæller kan oprette dokumentet før vielsen.
Den digitale anmeldelse sker via tinglysning.dk. Når I vil oprette en ægtepagt, skal formueordningen beskrives præcist, og begge parter skal knyttes til anmeldelsen. Tinglysningsrettens vejledning om Personbogen forklarer også, hvordan I finder tinglysningssvaret og håndterer en eventuel delvis afvisning. En ændring eller ophævelse kræver en ny ægtepagt, der opfylder samme gyldighedskrav.
Kan ægtepagten ændre ejerskabet til boligen?
En bestemmelse om, at boligen eller dens værdi er særeje, regulerer formuedelingen. Den gør ikke i sig selv en ægtefælle, som ikke ejer boligen, til medejer. Derfor skal I holde formueordningen og de registrerede ejerandele i skødet adskilt.
En ægtepagt kan dog også indeholde selve overdragelsen af fast ejendom. Hvis overdragelsen fremgår af den tinglyste ægtepagt, kan den efter Tinglysningsrettens aktuelle proces anmeldes som dokumenttypen Ægtepagt Adkomst i Tingbogen. Fremgår overdragelsen ikke af en tinglyst ægtepagt, skal ejerændringen anmeldes med et skøde. Personbogen dokumenterer altså ægtepagtens gyldighed, mens Tingbogen viser den registrerede adkomst til boligen.
Hvad skal I afklare før aftalen?
En brugbar ægtepagt skal gøre både virkning og omfang entydigt. Før dokumentet udformes, bør I kunne svare på:
- Skal ordningen virke ens ved skilsmisse og død, eller skal virkningen være forskellig?
- Skal aftalen omfatte hele formuen, bestemte aktiver, fremtidige erhvervelser, en brøkdel eller et beløb?
- Skal ordningen gælde for begge ægtefæller eller kun for værdier, der tilhører den ene?
- Skal særejet være tidsbegrænset eller aftrappes?
- Indeholder dokumentet også en overdragelse af boligen, eller ændrer det kun formueordningen?
Kommer særejet fra en gavegiver eller en arvelader, kan deres bestemmelse begrænse, om I senere kan ændre særejet ved ægtepagt. Det punkt skal derfor kontrolleres i gavebrevet eller testamentet. Efter tinglysningen bør I kontrollere selve dokumentet og tinglysningssvaret, så en frist eller delvis afvisning ikke bliver forvekslet med en fuldt tinglyst aftale.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på gældende regler og Tinglysningsrettens aktuelle procesvejledninger.
- Ægtefælleloven om delingsformue, særejeformer, ægtepagter og gyldighed.
- Tinglysningsrettens vejledning om ægtepagter i Personbogen.
- Tinglysningsrettens vejledninger om ægtepagt som adkomst eller særeje i fast ejendom.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: