Når to mennesker vælger at gifte sig, er det ofte kærligheden og fremtidsdrømmene, der fylder mest. Men samtidig begynder I også at dele økonomi – og det kan få større konsekvenser, end mange forestiller sig. Derfor vælger flere par at overveje en ægtepagt allerede inden vielsen.
En ægtepagt kan hjælpe jer med at skabe klare rammer og undgå økonomisk usikkerhed, hvis livet ikke går helt som planlagt. Her gennemgår vi, hvorfor det kan være en god idé, hvad det indebærer, og hvordan I kan bruge den som et redskab til at beskytte hinanden.
Hvad betyder det, at I automatisk får delingsformue?
Når I gifter jer, får I som udgangspunkt delingsformue. Det betyder, at jeres værdier og formue bliver fælleseje, uanset hvem af jer der ejer hvad. Det gælder alt fra opsparinger og investeringer til ejendele og gæld – også det I havde med ind i ægteskabet.
Ved en eventuel skilsmisse eller dødsfald skal jeres samlede formue deles lige. Har den ene ægtefælle oparbejdet en større formue, eller har den anden oparbejdet gæld, kan det betyde, at formue overføres fra den ene til den anden – selv hvis I aldrig har delt økonomi i praksis.
En ægtepagt kan ændre det udgangspunkt. I kan for eksempel vælge, at visse aktiver som arv, opsparing eller virksomhed ikke skal deles, men i stedet være særeje. På den måde sikrer I, at det I hver især har sparet op, forbliver jeres eget – uanset hvad fremtiden bringer.
Det kan især være relevant, hvis én af jer har større gæld, ejer fast ejendom, har børn fra tidligere forhold eller driver egen virksomhed. Har I allerede bolig sammen, kan det være en god idé at tage stilling til, hvordan ejerskabet påvirkes – læs eventuelt også om hvordan I ændrer et skøde.
Hvad sker der, hvis den ene har væsentlig gæld?
Et ofte overset aspekt ved delingsformue er gæld. Har den ene af jer stor studiegæld, forbrugslån eller hæfter for virksomhedens økonomi, kan det ved en skilsmisse trække penge ud af fællesboet – og dermed også fra den anden ægtefælles andel.
Selvom I ikke hæfter for hinandens gæld direkte, har det en indirekte effekt ved formuedeling. Hvis I har opsparing i banken eller ejer et hus sammen, kan gælden reducere den ene parts nettoformue så meget, at det fører til en økonomisk udligning – hvor den anden part må aflevere en del af sin andel for at skabe balance.
En ægtepagt med fuldstændigt særeje på visse aktiver kan være en mulighed, hvis du ønsker at beskytte dine midler mod at skulle dække den andens gæld. Det kan også gælde, hvis du eksempelvis har arvet en bolig eller investeret i aktier, som du ønsker skal forblive dit eget.
Du kan også læse om hvad det betyder at stå på skødet – det er nemlig ikke kun en teknisk formalitet, men kan have stor betydning for jeres formueopgørelse og rettigheder.
Sådan kan en ægtepagt give tryghed ved dødsfald
Ved dødsfald skal boet gøres op, og her bliver en eventuel ægtefælleboopgørelse også påvirket af jeres formueforhold. Har I delingsformue, kan arvinger få ret til midler fra afdødes andel – og det kan betyde, at den længstlevende ægtefælle må aflevere en del af sin egen formue.
Det er især vigtigt, hvis én af jer har børn fra tidligere forhold, eller hvis der er stor forskel på jeres økonomi. En ægtepagt kan her bruges til at sikre, at den længstlevende bevarer sin økonomiske frihed – og undgår at skulle sælge bolig eller andre aktiver for at udbetale arv.
Der findes flere former for særeje, og I kan selv vælge, hvordan det skal sammensættes. I kan fx bestemme, at kun bestemte aktiver er særeje, eller at særeje kun gælder ved skilsmisse – men ikke ved død. På den måde kan I skræddersy aftalen, så den matcher netop jeres ønsker.
Hvis I allerede ejer fast ejendom sammen, er det også værd at kende til reglerne for overdragelse af bolig mellem ægtefæller, da det kan spille sammen med jeres ægtepagt og arveretlige dispositioner.
Hvornår giver det mening at overveje en ægtepagt?
En ægtepagt er ikke kun relevant for velhavende par eller dem med komplekse familieforhold. Den kan være aktuel for langt de fleste, der ønsker at tage stilling til deres økonomi med åbne øjne. Det gælder især, hvis én af jer:
Har gæld, som ikke skal påvirke den anden Har væsentlige opsparinger, arv eller aktiver Har børn fra tidligere forhold
Men det handler ikke kun om beskyttelse. Det handler også om klarhed, gensidig forståelse og fair forventningsafstemning. Når I laver en ægtepagt, tvinges I til at tale åbent om økonomi – og det kan styrke jeres samarbejde og tillid.
Vores faglige holdning er, at ægtepagter ikke er udtryk for manglende tillid – tværtimod. Det er et udtryk for omtanke, planlægning og respekt for hinandens værdier og ansvar.
I kan altid vælge en løsning, der passer til jer. Det vigtigste er, at I tager samtalen i tide – og ikke først, når I står midt i en skilsmisse eller et dødsfald. En god aftale skaber tryghed for begge parter.