Nej, børn gør ikke i sig selv, at begge ægtefæller skal stå på skødet. Skødet afgør, hvem der er registreret som ejer nu, mens delingsformue, lån, arv og uskiftet bo følger andre regler. Valget bør derfor tage udgangspunkt i, om I vil dele den aktuelle ejendomsret – ikke alene i, at I har fået børn.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
At have børn gør ikke i sig selv et fælles skøde nødvendigt. Skødet styrer ejerskabet nu, mens delingsformue, lånehæftelse, arv og uskiftet bo er særskilte spor, som I bør afklare efter jeres ønskede resultat.
- Børn ændrer ikke automatisk, hvem der er registreret som ejer.
- Delingsformue er ikke det samme som at eje boligen sammen.
- Et nyt skøde ændrer ikke automatisk, hvem der hæfter for lånet.
- Fællesbørn og særbørn kan give forskellige muligheder ved uskiftet bo.
- Kontrollér ejerandele, særeje, testamente, lån og Tingbogen samlet.
Hvad ændrer børn ved ejerforholdet?
Hverken et ægteskab eller et barns fødsel ændrer automatisk oplysningerne i Tingbogen. Hvis den ene ægtefælle står som eneejer, fortsætter vedkommende som registreret ejer, indtil en ejerandel faktisk overdrages og tinglyses. Den anden ægtefælle får altså ikke en bestemt andel af boligen alene ved at blive gift, betale til husholdningen eller få børn med ejeren.
Der kan samtidig gælde en beskyttelse af familiens helårsbolig. Hvis boligen indgår i delingen mellem ægtefællerne, kan ejeren som udgangspunkt ikke sælge eller pantsætte den uden den anden ægtefælles samtykke. Samtykkekravet beskytter hjemmet, men gør ikke i sig selv den anden ægtefælle til medejer. Det skel følger af lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Det er derfor nyttigt først at afklare, hvilke rettigheder en ægtefælle har uden at stå på skødet, før I beslutter, om selve ejerskabet skal ændres.
Hvad er forskellen på ejerskab og delingsformue?
Ejerskab handler om, hvem boligen tilhører. Delingsformue handler derimod om, hvordan værdier som udgangspunkt skal opgøres og deles, hvis ægteskabet ophører. En ægtefælle råder under ægteskabet over sine egne aktiver og hæfter som udgangspunkt for sin egen gæld. Det ændres ikke til fælles ejerskab, blot fordi boligens værdi kan få betydning i en senere bodeling.
Forestil jer, at den ene ægtefælle købte boligen før ægteskabet og fortsat står alene på skødet. Hvis boligen er delingsformue, kan dens nettoværdi få betydning ved en bodeling, men den anden ægtefælle er stadig ikke registreret medejer under ægteskabet. Er boligen eller en del af værdien særeje, kan opgørelsen blive en anden. En reel overdragelse af en ejerandel ændrer derimod ejerskabet her og nu.
Den praktiske forskel er nærmere forklaret i artiklen om delingsformue og fælles skøde.
Hvordan påvirker ejerandelen arven til børnene?
Ved et dødsfald skal man først fastlægge, hvad hver ægtefælle ejer, og hvordan ægtefællernes formuer skal opgøres. Den længstlevendes egen ejerandel i boligen bliver ikke en del af afdødes dødsbo. Det er afdødes rettigheder og den værdi, der efter den relevante formueopgørelse tilhører afdøde, som indgår i boet.
Efter arveloven arver ægtefællen halvdelen, når afdøde efterlader både ægtefælle og børn, mens børnene deler den anden halvdel. Et testamente kan ændre fordelingen inden for lovens rammer, men testamentet gør ikke den længstlevende til medejer, mens begge lever.
Et fælles skøde kan derfor påvirke, hvor stor en del af boligen der tilhører afdøde ved dødsfaldet. Skødet afgør imidlertid ikke alene, hvem der endeligt modtager værdierne. Ejerandele, delingsformue eller særeje, gæld, et eventuelt testamente og arvereglerne skal ses i sammenhæng. Læs mere om ægtefællens arv, når der er børn.
Hvad betyder fællesbørn og særbørn for uskiftet bo?
Fællesbørn og særbørn kan gøre en afgørende forskel for muligheden for uskiftet bo. Den længstlevende kan som udgangspunkt overtage delingsformuen til uskiftet bo med fællesbørn. Hvis afdøde har særbørn, kræver det deres samtykke. Længstlevende skal desuden opfylde betingelserne for at overtage boet, herunder at være solvent.
Uskiftet bo vedrører behandlingen af boet efter et dødsfald. Det ændrer ikke, hvem der ejer boligen, mens begge ægtefæller lever, og særeje indgår ikke automatisk på samme måde som delingsformue. Et ønske om at sikre længstlevende kan derfor kræve en anden eller bredere løsning end blot at ændre skødet.
Bliver begge ansvarlige for boliglånet?
Ejerskab og lånehæftelse er to forskellige forhold. En ægtefælle bliver ikke automatisk meddebitor på boliglånet, fordi vedkommende får en ejerandel. Omvendt bliver en eksisterende debitor ikke automatisk frigjort, fordi ejerforholdet ændres.
Långiver skal derfor inddrages, hvis overdragelsen forudsætter debitorskifte, gældsovertagelse eller ændringer i de tinglyste lån. Resultatet afhænger af lånedokumenterne, den konkrete aftale og långiverens godkendelse. Det bør være afklaret før underskrift, så skødet og finansieringen ikke peger i hver sin retning. Se også, hvem der hæfter, når en ægtefælle skrives på skødet.
Hvornår løser et fælles skøde det rigtige problem?
Et fælles skøde er relevant, når I ønsker et reelt fælles ejerskab nu. Før I vælger løsningen, bør I kunne svare på disse spørgsmål:
- Skal begge have en aktuel ejerandel, og hvordan skal andelene fordeles?
- Hvordan hænger ejerandelene sammen med jeres indskud, løbende betalinger og ønskede fordeling af en fremtidig værdistigning?
- Er boligen delingsformue eller særeje, og passer det med det ønskede resultat ved separation eller død?
- Har I fællesbørn, særbørn eller begge dele, og findes der et testamente?
- Hvem er debitorer på lånene, og kræver ændringen långiverens medvirken?
Hvis målet alene er at påvirke, hvad der skal ske med boligen ved et dødsfald, kan et testamente, formueordningen eller begge dele være mere relevante end en overdragelse af ejerskab. De løsninger kan omvendt ikke erstatte et skøde, hvis målet er, at begge skal eje boligen allerede nu. I nogle familier skal flere dokumenter spille sammen for at ramme det ønskede resultat.
Hvordan gennemfører I valget uden huller?
- Hent en aktuel tingbogsattest, og saml lånedokumenter, ægtepagt, testamente og oplysninger om fællesbørn og særbørn.
- Beskriv særskilt, hvad I ønsker under samlivet, ved en eventuel separation og ved et dødsfald.
- Fastlæg ejerandelene og grundlaget for overdragelsen. Afklar samtidig offentlig tinglysningsafgift samt eventuelle omkostninger til långiver og dokumentudarbejdelse.
- Få afklaret gæld, pant og eventuelle krav om långivergodkendelse, før dokumenterne færdiggøres.
- Udarbejd og tinglys skødet, og kontrollér bagefter både ejerandelene i Tingbogen og navnene på låneaftalerne.
Den nærmere dokumentgang er beskrevet i guiden til, hvordan en ægtefælle kommer med på skødet. Efter gennemførelsen bør I kunne svare entydigt på tre ting: Hvem ejer hvad, hvem hæfter for hvad, og hvad sker der med boligen ved et dødsfald?
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og aktuelle myndighedsvejledninger, kontrolleret den 16. juli 2026:
- Lov om ægtefællers økonomiske forhold om rådighed, gæld, delingsformue og beskyttelse af familiens bolig.
- Arveloven om ægtefællers og børns arv samt betingelserne for uskiftet bo.
- Tinglysningsloven og Tinglysningsrettens vejledninger om adkomst, skøder og ændringer ved tinglyst pant.
- Danmarks Domstoles vejledninger om arv, testamente, uskiftet bo og deling af formue.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
