Fristdag er den skæringsdato, konkursloven bruger ved vurderingen af en række dispositioner og krav. Datoen er ofte den dag, skifteretten modtager en konkursbegæring, men en tidligere begivenhed kan være afgørende.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Fristdag er konkursrettens skæringsdato for blandt andet beregning af omstødelsesperioder. Den kan få betydning ved overdragelse eller pantsætning af en ejerbolig.
- Fristdagen kan ligge før konkursdekretets dato.
- En tidligere begæring kan være afgørende for datoen.
- Regler om nye begæringer kan bevare en tidligere fristdag.
- Tinglysningsdatoen kan have selvstændig betydning for en omstødelsesvurdering.
- Datoen afgør ikke alene, om en disposition kan omstødes.
Hvorfor har fristdagen betydning for en boligejer?
Hvis du har solgt, givet eller pantsat en bolig, og ejeren senere går konkurs, kan konkursboet undersøge dispositionen. Flere regler om omstødelse ser tilbage over en bestemt periode regnet fra fristdagen. Omstødelse betyder i denne sammenhæng, at boet kan kræve virkningerne af en disposition ændret til fordel for kreditorerne, når lovens betingelser er opfyldt.
Fristdagen bestemmer dermed et tidspunkt i vurderingen. Den afgør ikke alene, om en overdragelse skal gå tilbage, eller om du skal betale noget til boet. Det afhænger også af dispositionens art, forholdet mellem parterne og betingelserne i den relevante regel. En gave, betaling af gæld og sikkerhed for et lån følger eksempelvis ikke én fælles omstødelsesregel.
For en ejerbolig kan datoen få betydning både ved en familieoverdragelse og ved pant, som stilles for gæld. Der er derfor god grund til at kontrollere den præcise fristdag, hvis en vurdering bygger på, at noget er sket et bestemt antal måneder før konkursen.
Hvilken begivenhed fastlægger datoen?
Konkurslovens § 1 tager udgangspunkt i den tidligste af de begivenheder, som bestemmelsen nævner. Det kan være skifterettens modtagelse af en begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Du kan derfor ikke altid finde fristdagen ved blot at se på den seneste konkursbegæring.
Loven har også særlige udgangspunkter for insolvente dødsboer, visse selskabsopløsninger og forebyggende rekonstruktion. Ved forebyggende rekonstruktion er det ikke enhver indledning af en sag, der er afgørende: Det relevante tidspunkt er skifterettens beslutning om fyldestgørelsesforbud. Det er et forbud, som begrænser kreditorernes mulighed for at søge individuel betaling gennem retsforfølgning.
En boligejers private betalingsstandsning, den første rykkerskrivelse eller en banks vurdering af økonomien er ikke i sig selv en fristdag efter disse regler. Oplysningerne kan have betydning for andre spørgsmål, men de erstatter ikke den begivenhed, konkursloven knytter datoen til.
Er fristdagen det samme som konkursdagen?
Nej. Konkursdekretet er skifterettens afgørelse om at tage skyldnerens formue under konkursbehandling. Fristdagen og dekretets dato kan være ens, men de kan også ligge adskilt. Fristdagen er eksempelvis ofte tidligere, fordi retten først modtager begæringen og senere afgør sagen.
Forenklet illustrativt eksempel: Skifteretten modtager en konkursbegæring mod en boligejer den 3. september og afsiger dekret den 17. september. Hvis ingen tidligere relevant begivenhed eller særlig regel ændrer resultatet, er fristdagen den 3. september. En periode, som loven regner baglæns fra fristdagen, skal da ikke beregnes fra den 17. september. Havde retten tidligere modtaget en relevant rekonstruktionsbegæring, kunne udgangspunktet være et andet.
Du skal samtidig skelne mellem beregningsdatoen og retten til at råde over formuen. Det almindelige rådighedstab ved konkurs knytter sig til dekretet. Andre regler kan begrænse rådigheden tidligere, men det følger ikke automatisk af, at en dato senere bliver lagt til grund som fristdag.
Kan en tidligere fristdag bevares?
En afslået eller tilbagekaldt begæring kan miste sin betydning som grundlag for fristdagen. Konkursloven har dog regler, som under bestemte betingelser bevarer den tidligere dato, når en ny relevant begæring følger kort efter. De enkelte situationer skal holdes adskilt.
Tilbagekaldes eller afslås en konkursbegæring, kan modtagelsesdagen eksempelvis stadig være fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager en ny begæring om konkurs, rekonstruktionsbehandling eller gældssanering. Treugersperioden regnes altså i dette tilfælde fra tilbagekaldelsen eller afslaget, ikke fra modtagelsen af den første begæring.
Hvis du undersøger en konkret overdragelse, er det derfor utilstrækkeligt kun at have den seneste begæring. Tidligere begæringer og rettens afgørelser om dem kan ændre beregningen. Reglerne om videreførelse gør ikke fristdagen til noget, parterne frit kan vælge eller flytte ved aftale.
Hvad betyder tinglysningsdatoen for beregningen?
Ved fast ejendom kan du være nødt til at sammenholde flere datoer: aftalens indgåelse, den relevante sikringsakt og fristdagen. En sikringsakt er den handling, som efter de pågældende regler beskytter en ret mod andre rettighedshavere eller kreditorer. Tinglysning er central for rettigheder over fast ejendom.
Konkurslovens § 73 bestemmer, at en tidsbetingelse for omstødelse kan være opfyldt, når den nødvendige tinglysning eller anden sikringsakt ligger inden for perioden. En ældre underskrift på en aftale er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at placere dispositionen uden for den relevante periode. De øvrige betingelser for omstødelse skal stadig være opfyldt.
Fristdagen er heller ikke den sidste dato for at anmelde et krav til kurator eller anlægge en sag. Sådanne frister har deres egne udgangspunkter. Når du læser et brev fra konkursboet, bør du derfor skelne mellem den oplyste fristdag og en konkret frist for dit svar.
Et nyttigt kontrolgrundlag er rettens oplysninger om begæringer og afgørelser, overdragelsesaftalen samt dokumentationen for tinglysning. Bed kurator eller din rådgiver forklare, hvilken begivenhed der fastlægger fristdagen, hvilken regel der undersøges, og hvilken dispositionsdato vurderingen bruger. Det gør en beregning mulig at efterprøve uden at forveksle datoerne.
Fagligt grundlag og kilder
- Konkursloven – definition af fristdag og regler om konkursens virkninger og omstødelse
- Den juridiske vejledning – indledende bestemmelser og definitioner i konkursretten
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: