Forside » Ordbog » v » Vidnefritagelse: Hvad er det?

Vidnefritagelse: Hvad er det?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Vidnefritagelse er en lovbestemt undtagelse fra pligten til at afgive forklaring som vidne. Den kan blandt andet beskytte en parts nærmeste og personer, hvis forklaring kan udsætte dem selv eller deres nærmeste for alvorlige følger.

Resumé af artiklen:

Vidnefritagelse beskytter bestemte personer og oplysninger mod den almindelige pligt til at vidne. Den kan få betydning, når et vidne kender forhold i en ejendomstvist.

  • En parts nærmeste er som udgangspunkt fritaget.
  • Risiko for straf eller væsentlig skade kan også være relevant.
  • Visse fritagelser kan tilsidesættes under særlige betingelser.
  • Du må ikke selv se bort fra en vidneindkaldelse.
  • Fritagelsen afgør ikke ejendomstvistens resultat.

Hvorfor kan et vidne være fritaget?

Udgangspunktet er, at enhver skal afgive vidneforklaring for retten, medmindre en lovbestemt undtagelse gælder. Vidnefritagelse beskytter bestemte hensyn, selv om vidnet har oplysninger, som kunne hjælpe med at oplyse sagen. Det er derfor noget andet end, at en forklaring er overflødig eller uden betydning.

I en ejendomstvist kan et familiemedlem eksempelvis have overværet en samtale om en mundtlig aftale mellem køber og sælger. Oplysningerne kan være relevante, men retten må samtidig tage stilling til, om personens relation til en part betyder, at vedkommende er fritaget for at forklare.

Det er heller ikke nok blot at foretrække at stå uden for konflikten. Fritagelsen skal have et retligt grundlag. Reglerne afvejer behovet for at få sagen oplyst over for beskyttelsen af vidnet og andre berørte personer.

Hvem er en parts nærmeste?

Retsplejelovens § 171 fastslår, at en parts nærmeste som udgangspunkt ikke har pligt til at afgive forklaring som vidne. Den nære relation er dermed i sig selv en relevant beskyttelsesgrund. Vidnet behøver ikke først at påvise, at oplysningerne vil føre til straf.

Begrebet nærmeste er en juridisk afgrænsning. Det er ikke tilstrækkeligt, at man er bekendt med en part eller tidligere har haft en forbindelse til personens husstand. Rigsadvokatens vejledning fremhæver, at en tidligere ægtefælle eller samlever som udgangspunkt ikke er en parts nærmeste efter denne regel.

Den aktuelle relation skal derfor undersøges konkret. Hvis et vidne kender bolighandelen, fordi vedkommende tidligere boede sammen med sælger, afgør dette historiske forhold ikke alene spørgsmålet om fritagelse. Andre fritagelsesgrunde kan efter omstændighederne stadig være relevante.

Hvad hvis forklaringen kan skade vidnet?

Loven fritager også i visse tilfælde, hvor forklaringen antages at kunne udsætte vidnet selv eller vidnets nærmeste for straf eller tab af velfærd. Derudover omfatter reglen situationer, hvor forklaringen kan påføre vidnet selv eller de nærmeste anden væsentlig skade.

Det afgørende er således ikke kun, hvem vidnet er i familie med, men også hvilke følger forklaringen kan få. Formuleringen om væsentlig skade indebærer, at enhver ubehagelig eller pinlig oplysning ikke automatisk giver ret til at nægte at svare. Retten må vurdere den konkrete beskyttelsesgrund.

En civil tvist om fast ejendom kan eksempelvis berøre oplysninger, der også rejser spørgsmål om strafbare forhold. At sagen formelt angår et privat økonomisk krav, fjerner ikke i sig selv beskyttelsen af vidnet. Omvendt er en påstand om, at et svar kan være skadeligt, ikke tilstrækkelig uden vurdering af de konkrete forhold.

Kan retten kræve en forklaring alligevel?

For nogle fritagelsesgrunde kan retten pålægge vidnet at forklare. Det kræver, at forklaringen anses for afgørende for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og betydning for parten eller samfundet berettiger det. Det er strengere end blot at konstatere, at oplysningerne kunne være nyttige.

Denne adgang omfatter blandt andet fritagelse på grund af relationen til en part og visse former for skade på vidnet eller dets nærmeste. Den omfatter ikke efter denne bestemmelse situationen, hvor forklaringen antages at udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd. De forskellige grunde må derfor ikke behandles som én samlet regel, der altid kan tilsidesættes.

Må et fritaget vidne blive væk?

Nej, ikke blot fordi vidnet selv mener at være fritaget. Retsplejelovens § 179 fastslår, at et vidne ikke af den grund kan undlade at møde. Indkaldelsen skal derfor tages alvorligt, også når der er et velbegrundet spørgsmål om fritagelse.

Gør retten opmærksom på forholdet, og få afklaret, hvordan spørgsmålet skal behandles. Oplys sagsnummeret og den relevante relation eller beskyttelsesgrund. Det er nyttigt at skelne mellem ønsket om fritagelse fra selve forklaringen og et eventuelt problem med at møde på det fastsatte tidspunkt.

Retten skal vejlede om de relevante undtagelser, når omstændighederne giver grund til det. Afgives forklaring i en beskyttet situation, skal retten tage særligt hensyn til vidnet eller den, som har krav på hemmeligholdelse. Det kan efter reglerne blandt andet ske ved lukkede døre eller begrænsning af offentlig gengivelse.

Hvad er forskellen på fritagelse og fortrolige oplysninger?

Retsplejeloven beskytter også bestemte fortrolige oplysninger, blandt andet oplysninger, som visse fagpersoner har fået gennem deres arbejde. Her kan en anden person end vidnet have krav på hemmeligholdelse. Spørgsmålet afgøres derfor ikke nødvendigvis alene af, om vidnet selv gerne vil forklare.

Et dokument kan desuden indeholde oplysninger, som ville være beskyttet ved en vidneforklaring. Reglerne om rettens pålæg om dokumentfremlæggelse tager højde for denne sammenhæng. En part i en ejendomstvist kan derfor ikke regne med, at beskyttelsen altid bortfalder, blot fordi oplysningerne efterspørges på skrift.

Vidnefritagelse angår adgangen til forklaringen. Den afgør ikke, hvem der har ret i ejendomstvisten, eller hvad andre lovligt førte beviser viser. Retten må fortsat afgøre sagen på det grundlag, som kan indgå.

Fagligt grundlag og kilder

Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Vælg den situation, der passer til dig:

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top