Ja. Når I begge er registreret som ejere, kan den ene normalt standse et almindeligt frivilligt salg af hele boligen ved ikke at medvirke. Ingen af jer kan alene disponere over den andens ejerandel. Et nej betyder dog ikke nødvendigvis, at det fælles ejerskab (samejet) skal fortsætte uden ende. Første skridt er at skille det registrerede ejerskab, aftalen mellem jer og hæftelsen for lånene ad.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
En medejer kan standse et almindeligt frivilligt salg af hele boligen ved ikke at medvirke, men kan ikke nødvendigvis fastholde samejet for altid. Vejen videre afhænger af jeres aftaler, ejerandele, lån og om én af jer kan overtage boligen.
- Et samlet salg kræver, at begge ejerandele kan overdrages.
- En samejeoverenskomst kan have regler om salg, prisfastsættelse og udkøb.
- Udkøb kræver både en aftale, et nyt skøde og særskilt afklaring med långiver.
- Lav en midlertidig skriftlig aftale om brug, betalinger, vedligeholdelse og salgsforsøg.
- Kan I ikke aftale en løsning, kan en medejer anlægge en civil sag om at opløse samejet.
Hvorfor kan én medejer standse salget?
Står I begge på skødet, ejer I hver den andel, som fremgår af Tingbogen. Ved et samlet salg skal begge ejerandele overdrages til køberen. Den ene medejer kan derfor ikke alene indgå den endelige aftale om salg af hele ejendommen eller underskrive på den andens vegne uden en gyldig fuldmagt eller et andet retligt grundlag.
Det følger også af tinglysningslovens § 10, at et dokument om en ret over en ejendom skal være udstedt af den, der ifølge Tingbogen kan råde over retten, eller med dennes samtykke. Det betyder i praksis, at et skøde for hele boligen skal kunne føres tilbage til begge ejeres andele.
En medejer kan som udgangspunkt undersøge muligheden for at overdrage sin egen andel. Det er ikke det samme som at sælge hele boligen, og en samejeaftale, en tinglyst begrænsning eller andre rettigheder kan have betydning. Et salg af en ideel andel kan desuden være vanskeligt i praksis, fordi køberen træder ind i samejet med den anden ejer.
Hvilken aftale gælder mellem jer?
Læs først købsaftalen, skødet og en eventuel samejeoverenskomst om fast ejendom. Aftalen kan have bestemmelser om opsigelse af samejet, vurdering af boligen, forkøbsret, frister, salgsforsøg eller fordeling af udgifter. Sådanne bestemmelser kan give en aftalt vej videre, selv om den ene ikke ønsker et almindeligt salg.
En tingbogsattest viser de registrerede ejere, pantehæftelser og servitutter, men den gengiver ikke nødvendigvis hele den private aftale mellem jer. Hent derfor både den aktuelle tingbogsattest, de relevante tinglyste dokumenter og jeres egne underskrevne aftaler. Det er den konkrete ordlyd, der afgør, om en aftalt udtrædelsesmekanisme kan bruges.
Findes der ingen brugbar aftale, er udgangspunktet stadig, at en frivillig løsning kræver enighed. I kan eksempelvis aftale et almindeligt salg, at den ene overtager, eller at samejet fortsætter i en afgrænset periode på skriftlige vilkår.
Kan den ene købe den anden ud?
Et udkøb af en tidligere samlever kan løse konflikten, hvis I kan blive enige om pris, overtagelsesdag og den økonomiske opgørelse. En eller flere uvildige vurderinger kan give et fælles udgangspunkt, men vurderingen erstatter ikke selve aftalen.
Et udkøb består af tre selvstændige spor:
- Aftalen mellem jer: I fastlægger pris, vilkår, overtagelsesdag og opgørelse af relevante betalinger.
- Ejerskiftet: Et nyt skøde ved samlivsophør skal afspejle og tinglyse, at ejerandelen overgår til den, der bliver boende.
- Lånene: Långiver skal særskilt tage stilling til, om én låntager kan fortsætte alene, eller om lån skal indfries eller omlægges.
De tre spor må ikke forveksles. Et underskrevet skøde frigør ikke automatisk den udtrædende part fra gælden. Omvendt overfører en mundtlig aftale med banken ikke ejendomsretten. Tinglysningslovens § 39 viser netop, at gældsovertagelse er et særskilt forhold til panthaveren og kun får virkning over for denne under reglens betingelser eller efter aftale med långiveren.
Indhent derfor långiverens skriftlige stillingtagen, før I gør udkøbsaftalen endelig. Den, der flytter, kan fortsat hæfte for boliglånet efter samlivsophøret, indtil långiveren udtrykkeligt har frigivet vedkommende, eller gælden er indfriet.
Hvad gælder, mens boligen ikke er solgt?
Ejerskabet fortsætter, mens I forhandler eller venter på en løsning. En flytning, ændring af folkeregisteradresse eller aflevering af nøgler ændrer ikke i sig selv de registrerede ejerandele eller låneaftalerne. Betaler den ene mere end den anden i perioden, ændrer det heller ikke automatisk ejerbrøken. Om betalingerne senere skal indgå i en intern opgørelse, afhænger af jeres aftaler og de konkrete omstændigheder.
En midlertidig skriftlig aftale kan begrænse nye konflikter. Den kan blandt andet beskrive:
- hvem der bruger boligen, og hvordan den anden får adgang
- hvordan ydelser, forsikring og løbende ejerudgifter betales
- hvem der kan bestille nødvendig vedligeholdelse, og hvordan større beslutninger godkendes
- hvornår boligen vurderes, og hvilke vilkår der gælder for salgsforsøg eller udkøb
- hvordan betalinger og tilbud dokumenteres undervejs
Hvis I vil fortsætte samejet efter samlivsophøret, bør aftalen også have et klart tidspunkt eller en mekanisme for næste vurdering. En åben aftale uden beslutningspunkt kan blot udskyde den oprindelige konflikt.
Hvordan kan samejet opløses uden enighed?
Har ugifte samlevende kun én fælles ejendom som det omstridte fælles aktiv, beskriver Danmarks Domstole forholdet som et sameje og ikke som et fælles bo. Hvis I ikke kan aftale en opløsning, kan en medejer anlægge en civil sag og bede retten om at opløse samejet.
Retten tager stilling til de påstande og det grundlag, som parterne fremlægger. Resultatet kan derfor ikke fastlægges alene ud fra, at begge står på skødet. Aftaler, tinglyste rettigheder, ejerandelene og de konkrete krav kan få betydning for sagens forløb.
Højesteret accepterede i 2025 i en konkret sag om en kolonihave, at en medejer kunne kræve samejet opløst ved frivillig offentlig auktion. Kendelsen handlede om netop den ejendom og dens brugsret og er derfor ikke en standardløsning for enhver boligkonflikt. En retssag eller auktion kan medføre udgifter, tage tid og give parterne mindre kontrol over salgsforløbet end en aftale.
Hvilke oplysninger bør du samle først?
Et afslag bliver lettere at håndtere, når ejerforhold, aftaler og finansiering er dokumenteret hver for sig. Saml materialet, før du tager stilling til, om næste skridt er et nyt salgsforslag, et udkøb eller en civil sag.
- Hent en aktuel tingbogsattest og de dokumenter, der er tinglyst om ejerskab og begrænsninger.
- Find skøde, købsaftale, samejeoverenskomst, lånedokumenter og senere skriftlige aftaler.
- Få salgspris eller overtagelsesværdi belyst, og skriv de to mulige løsninger ned med klare vilkår og svarfrister.
- Bed långiveren om en skriftlig vurdering af et muligt udkøb og frigivelse af den anden låntager.
- Registrér betalinger, vedligeholdelse, tilbud og jeres kommunikation, mens samejet fortsætter.
Materialet gør ikke i sig selv den anden medejer enig. Det gør derimod forskellen mellem ejerskab, intern opgørelse og gæld synlig, så et forslag eller et senere krav kan formuleres præcist.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler om tinglysning og Domstolenes aktuelle vejledning om sameje mellem ugifte. Den konkrete løsning afhænger af ejerandelene, de indgåede aftaler, de tinglyste rettigheder og långiverens stillingtagen.
- Retsinformation: Tinglysningsloven
- Tinglysningsretten: skøder og ejerandele
- Danmarks Domstole: deling af fælles formue og sameje
- Højesteret: kendelse om opløsning af sameje
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
