Skifteretsattest og privat skifte: Sådan gør du

Af Skøde Centret

Hvad er privat skifte af dødsbo – og hvordan?

Vil I selv stå for dødsboet? Privat skifte kan være en god løsning, når der er ro i arvekredsen og overblik over økonomien. Her får du et samlet overblik over krav, frister og trin – fra skifteretsattest til endelig fordeling af arv.

Hvad indebærer privat skifte, og hvem kan vælge det?

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for at gøre boet op, betale gæld, håndtere aktiver og til sidst fordele arven. Skifteretten udleverer kun boet til privat skifte, hvis nogle grundkrav er opfyldt. Først og fremmest må boet være solvent. Det vil sige, at boets værdier skal kunne dække al kendt gæld. Dernæst skal alle arvinger være enige om privat skifte. Uenighed blandt arvinger er en klassisk årsag til, at skifteretten i stedet udpeger en bobestyrer.

Det er også et krav, at ingen arvinger er under værgemål eller umyndige, og at mindst én arving er solvent. Har afdøde i sit testamente udtrykkeligt udelukket privat skifte, kan boet ikke udleveres til arvingerne. Er der tvivl om boets økonomi, kan et forenklet privat skifte være en løsning i enkelte situationer, men kun hvis betingelserne er opfyldt.

Vælger I privat skifte, får I selv kontrol over tempo, salg af aktiver og den praktiske administration. Til gengæld påtager I jer ansvaret for, at alle regler og frister overholdes. Det er her, et godt overblik gør forskellen: Hvem gør hvad, hvornår? Hvad er boets aktiver og passiver? Hvordan håndteres kreditorer? Klare aftaler i arveflokken – gerne på skrift – kan forebygge konflikter senere, særligt hvis boet indeholder bolig, virksomhed eller andre værdier, der kan være svære at prissætte fra dag ét.

Hvordan søger du om skifteretsattest og kommer i gang?

Første skridt er at kontakte skifteretten og anmode om udlevering af boet til privat skifte. Arvingerne vælger en kontaktperson, som står for dialogen med retten og modtager skifteretsattesten. Attesten er jeres legitimation overfor banker, realkredit, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder. Er du i tvivl om indhold og betydning, kan du læse mere om hvad en skifteretsattest er.

Skifteretten opkræver en retsafgift på 1.500 kr. ved udlevering. Samtidig indrykkes et proklama i Statstidende, der giver kreditorerne 8 uger til at anmelde krav. Proklamaet er vigtigt: Krav, der ikke anmeldes rettidigt, kan som udgangspunkt ikke gøres gældende mod boet. I praksis skaber det ro for arvingerne til at gennemføre skiftet uden frygt for uventede krav længe efter.

Allerede i denne fase er det en god idé at skabe overblik: Opret en særskilt bankkonto i boets navn, skift adresse for post, kontakt banker og pensionsselskaber, og få adgang til værdipapirer og konti. Har boet fast ejendom, bør I indhente tingbogsattest, lån- og panteoversigter samt relevante ejendomsoplysninger. Skifterettens rolle og frister er nærmere beskrevet på Domstolenes officielle side, hvor du også finder kontaktoplysninger til din lokale skifteret.

Hvornår skal åbningsstatus indsendes, og hvad hvis fristen ryger?

Åbningsstatus er jeres første økonomiske “øjebliksbillede” af boet: en oversigt over aktiver og passiver pr. dødsdagen. Den skal indsendes til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen, og tidligst 2 måneder efter udlevering af skifteretsattesten. Fristen er fast, så planlæg arbejdet fra starten: Opret tjeklister, fordél opgaverne, og brug bank- og kontoudtog, tinglysning og gældsbreve til at identificere alle poster.

Formålet med åbningsstatus er ikke at ramme endelige værdier, men at dokumentere, at boet er solvent, og at I har styr på boets bestanddele. Typiske aktiver er konti, værdipapirer, fast ejendom, bil, løsøre og eventuelle tilgodehavender. På passivsiden ses lån, skatterestancer, håndværkerregninger, kreditkort og andre forpligtelser.

Overholdes fristerne ikke, kan skifteretten overføre boet til bobestyrerbehandling. Det samme gælder, hvis der opstår alvorlig uenighed mellem arvingerne, eller hvis boet viser sig at være insolvent. Er boet insolvent, er det som udgangspunkt bedst at tilbagelevere boet til skifteretten hurtigst muligt. På den måde undgår arvingerne at pådrage sig unødige risici ved at fortsætte et privat skifte, der ikke kan gennemføres uden tab. Husk, at proklamaet skaber vished om kravsbildet, men ikke kan fjerne åbenbar insolvens, hvis gælden overstiger værdierne fra start.

Hvad er boopgørelsen, og hvornår er boet klar til fordeling?

Boopgørelsen er den endelige opgørelse over boets værdier og gæld på opgørelsesdagen. Opgørelsesdagen kan placeres op til et år efter dødsdagen. Efter opgørelsesdagen må boet som hovedregel ikke have andre aktiver end kontante midler – derfor skal aktiver som bolig, bil og værdipapirer enten være solgt eller udlagt til arvinger inden denne dato.

Boopgørelsen indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Den skal være præcis, dokumenteret og afstemt: Hvilke aktiver er realiseret, hvilke er udlagt, hvilke udgifter er betalt, og hvor meget udgør bobeholdningen efter betaling af boafgift og eventuel dødsboskat? Boopgørelsen danner grundlag for skifterettens godkendelse og den efterfølgende fordeling af arv.

Det praktiske arbejde frem mod boopgørelsen består typisk af at: realisere eller udlægge aktiver, afvikle gæld, afregne løbende udgifter og sikre korrekt bogføring. Særligt for fast ejendom bør I sikre realkreditafvikling, forbrugsafregninger og slutopgørelser, så boet ikke hænger på uforudsete poster efter opgørelsesdagen. Først når skifteretten og skattemyndighederne har godkendt boopgørelsen, kan arven endeligt udbetales. Det giver tryghed for alle parter – og minimerer risikoen for, at boet senere skal genåbnes.

Hvilke retsafgifter og skatter skal du forvente under privat skifte?

Der er to typer udgifter, du bør have for øje: retsafgifter til skifteretten og afgifter/skatter til staten. Ved udlevering af boet betales 1.500 kr. i retsafgift. Overstiger bobeholdningen 1.500.000 kr., kommer en yderligere retsafgift på 9.000 kr. Disse afgifter betales af boet.

Når boet er gjort op, skal der afregnes boafgift af bobeholdningen efter fradrag. Ægtefæller betaler ikke boafgift. Børn, stedbørn og plejebørn betaler boafgift med den almindelige sats, mens fjernere arvinger ud over boafgiften også betaler en tillægsboafgift, der samlet set giver en højere effektiv sats.

Endelig kan boet i særlige tilfælde være skattepligtigt (dødsboskat), afhængigt af boets størrelse og indtægter i perioden. Her er det vigtigt at få styr på renter, udbytter, eventuelle ejendomsavancer og andre skattepligtige forhold. Planlægningen af realiseringer kan gøre en forskel, men husk, at juraen sætter rammen: fristerne for åbningsstatus og boopgørelse går forud for ønsket om at optimere skat. Når boafgift, tillægsboafgift og eventuel dødsboskat er betalt, er vejen banet for den endelige arv.

Hvordan håndterer du fast ejendom i et dødsbo uden problemer?

Fast ejendom fylder ofte mest i et dødsbo – både økonomisk og følelsesmæssigt. Først skal I beslutte, om boligen skal sælges eller udlægges til en arving. Ved udlæg udarbejdes et arveudlægsskøde, som tinglyses. Ved salg skal handlen gennemføres på almindelige vilkår, og boet modtager salgssummen. Uanset valget kræver både udlæg og salg rettidig tinglysning og korrekt dokumentation.

Skifteretsattesten er jeres dokumentation for at kunne råde over ejendommen. Selve overdragelsen sker via skøde, og reglerne om tinglysning af skøde ved dødsfald gælder på samme måde som i andre handler: Der skal være klare oplysninger om ejendommen, parterne, overtagelse og eventuelle forbehold. Husk at få afklaret servitutter, lån og pantebreve, så hverken boet eller arvingen overtager uønskede forpligtelser.

Økonomisk skal I indregne løbende ejerudgifter, forsikring og forbrug, indtil ejendommen er solgt eller udlagt. Ved udlæg skal arvingen sørge for finansiering, og eventuelle lån skal omlægges eller indfries. Selve afgiften ved tinglysning afhænger af dispositionen. Er du i tvivl, kan du orientere dig i vores gennemgang af tinglysningsafgift ved arveudlægsskøde, hvor hovedreglerne er samlet.

En typisk faldgrube, vi oplever i praksis, er…

…at arvinger undervurderer, hvor meget bolig og bankforhold styrer tempoet i et privat skifte. Siden 2003 har vi ofte set tre ting gå galt: For det første tror mange, at huset “bare” kan blive stående i boet i lang tid. Men efter opgørelsesdagen må boet ikke have andre aktiver end kontanter, og banken kan samtidig kræve lån afviklet eller omlagt, før der udlægges eller udbetales arv.

For det andet overser arvinger, at tinglysning ikke er en formalitet, men en retslig registrering, som skal være korrekt i første hug. Fejl i skødet eller for sen tinglysning kan forsinke hele boet – og i værste fald gøre et forestående boligsalg umuligt, indtil forholdene er bragt i orden.

For det tredje ser vi ugifte samlevende, der fejlagtigt regner med at kunne overtage boligen som arving. Uden testamente arver ugifte ikke hinanden. I et privat skifte betyder det, at boligen enten skal sælges eller udlægges til de retslige arvinger. Her opstår unødige konflikter, som ofte kunne være undgået med klare aftaler om ejerskab og sikring længe før dødsfaldet.

• Afklar bankens krav om lån tidligt – gerne skriftligt.
• Planlæg tinglysning og skødets indhold, før I disponerer.
• Vær realistisk om tidsfristerne for opgørelsesdag og boopgørelse.
• Husk, at ugifte ikke arver uden testamente.
• Brug proklamaet aktivt til at få overblik over krav.