Tinglysningsafgiften er en omkostning, der skal betales, når der sker tinglysning af skødet for en ejendom. Den består af både en fast afgift og en variabel afgift.
Grundbeløb og købesum
Den faste afgift er et grundbeløb, der typisk er på 1.850 kr. Ud over dette grundbeløb beregnes en variabel afgift baseret på ejendommens købesum eller den offentlige vurdering.
Beregningsmetode
For at beregne tinglysningsafgiften for et skøde ser formlen typisk sådan ud:
- Fast afgift: 1.850 kr.
- Variabel afgift: 0,6% af ejendommens købesum
Eksempel:
Hvis købesummen for en bolig er 4.000.000 kr, vil beregningen se sådan her ud:
- Fast afgift: 1.850 kr
- Variabel afgift: 0,6% af 4.000.000 kr = 24.000 kr
Den samlede tinglysningsafgift bliver således 25.850 kr.
Realkreditlån
Hvis der samtidig skal tinglyses et realkreditlån, skal der også betales tinglysningsafgift for dette.
Eksempel:
Et realkreditlån på 400.000 kr giver følgende afgift:
- Fast afgift: 1.825 kr
- Variabel afgift: 1,5% af 400.000 kr = 6.000 kr
Den samlede tinglysningsafgift for realkreditlånet bliver derfor 7.825 kr.
Betalingsmetoder
Ved betaling med Visa kan der være et maksimumbeløb på 25.000 kr. For beløb over dette skal Dankort eller Mastercard anvendes, da der ikke er et tilsvarende maksimum for disse kort.
Er det køber eller sælger der betaler tinglysningsafgift?
Ved en ejendomsoverdragelse opstår der ofte spørgsmål om, hvem der skal betale tinglysningsafgiften. Tinglysningsafgiften er en afgift til staten for tinglysning af et dokument, som f.eks. et skøde eller pantebrev.
I mange tilfælde er det køber som betaler tinglysningsafgiften ved bolighandel. Dette skyldes, at det er køber, der har interesse i at få skødet tinglyst, så ejerskiftet bliver officielt. Afgiften består af et fast beløb samt en variabel værdiafgift baseret på købsprisen.
Der findes også tilfælde, hvor sælger kan påtage sig omkostningen ved tinglysning. Det kan være som en del af forhandlingerne eller for at gøre handelen mere attraktiv for køber.
Tinglysningsretten tillader også, at køber og sælger kan deles om udgiften til tinglysningsafgiften. Dette kan være en fair løsning, især hvis begge parter ønsker at dele omkostningerne ved ejendomsoverdragelsen.
Typiske fordeling:
| Part | Betaler tinglysningsafgift |
|---|---|
| Køber | Typisk |
| Sælger | Mindre almindeligt |
| Begge | Muligt, efter aftale |
Det er vigtigt at notere, at der kan være geografiske forskelle i praksis. Vest for Storebælt er det f.eks. kutyme, at tinglysningsafgiften deles mellem køber og sælger.
Omkostningerne kan variere, så det er altid en god idé for både køber og sælger at aftale på forhånd, hvem der skal betale tinglysningsafgiften og hvordan den skal fordeles. Dette kan spare begge parter for potentielle misforståelser og uenigheder senere i processen.
Hvad sker der, hvis tinglysningsafgiften ikke betales?
Når tinglysningsafgiften ikke betales, kan det medføre flere konsekvenser.
For det første bliver tinglysningen af skødet ikke gennemført. Uden tinglysning kan køberen ikke få fuld ejendomsret over ejendommen.
Den manglende betaling af tinglysningsafgiften kan også kan påvirke andre dokumenter som ejerpantebreve. Det kan gøre det vanskeligere at gennemføre berigtigelsen af handlen, og sælger får ikke den deponerede købesum frigivet.
Kort sagt, det er vigtigt at betale tinglysningsafgiften for at undgå juridiske problemer og sikre en smidig ejendomsoverdragelse.
Hvem betaler berigtigelse af skøde?
Når man køber fast ejendom, er berigtigelsen af skødet en vigtig del af processen. Berigtigelsen sikrer, at ejerskiftet registreres korrekt i tingbogen.
Hvem betaler?
Ofte betaler køberen udgifterne for berigtigelsen af skødet.
I mange tilfælde specificeres det i købsaftalen, hvem der skal betale.
Her er nogle af de sædvanlige udgifter, der kan indgå:
- Advokathonorar: Omkostningerne ved at engagere en boligadvokat til at udføre berigtigelsen.
- Tinglysningsafgift: En obligatorisk afgift for at registrere ejerskiftet.
Aftalefrihed
Der er aftalefrihed mellem køber og sælger. Det betyder, at parterne frit kan blive enige om, hvem der skal afholde udgifterne.
Det anbefales at tage dette op tidligt i forhandlingerne.
Hvis man ikke kan blive enige, betaler køberen ofte, eftersom de fleste tjenester, der udfører tinglysning og berigtigelse, normalt arbejder for køberens interesse.
