Reglerne for fremtidsfuldmagt handler om, hvem du kan udpege, hvad de må hjælpe med, og hvordan dokumentet bliver gyldigt og senere sat i kraft. Ordningen skal laves, mens du selv kan tage stilling, og den virker først efter en særskilt myndighedsproces.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
En fremtidsfuldmagt er en planlagt ordning, som du opretter, mens du selv kan tage stilling, og som først kan bruges, når den senere bliver sat i kraft. Reglerne handler derfor både om personvalg, indhold, notar, registrering og den særskilte myndighedsproces hos Familieretshuset.
- Du skal være fyldt 18 år og kunne handle fornuftsmæssigt, når du opretter fremtidsfuldmagten.
- Du kan lade den omfatte økonomiske og personlige forhold og fordele roller mellem flere fuldmægtige.
- Dokumentet bliver først gyldigt, når du har vedkendt det for en notar eller fulgt det særlige papirspor ved digital fritagelse.
- Fremtidsfuldmagten kan først bruges, når Familieretshuset har sat den i kraft på baggrund af ansøgning, lægeerklæring og gebyr.
- Klar rollefordeling og reservevalg gør ordningen mere robust, hvis en valgt fuldmægtig senere ikke kan fungere.
Hvad er hovedreglen for en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt til senere brug. Efter Lov om fremtidsfuldmagter § 1 kan du oprette dokumentet, mens du selv kan handle fornuftsmæssigt, så det kan bruges, hvis du senere ikke længere kan varetage de forhold, fuldmagten dækker.
Det gør fremtidsfuldmagten anderledes end en almindelig fuldmagt. Du laver den i roligt tempo, men den bliver først praktisk brugbar, når den både er gyldigt oprettet og senere sat i kraft.
Hvem kan oprette den, og hvornår er det for sent?
Du skal være fyldt 18 år og kunne forstå, hvad du opretter. Hvis sygdom, svækket mental funktion eller lignende allerede gør det usikkert, om du kan tage stilling til indholdet, risikerer du, at fremtidsfuldmagten ikke kan oprettes gyldigt.
Reglerne peger derfor på tidlig planlægning. Du behøver ikke vente på en konkret sygdom eller et aktuelt problem med bank, bolig eller myndigheder, før du tager stilling. Tværtimod virker ordningen bedst, når du stadig kan vælge personer og afgrænse indholdet uden tvivl.
Hvilke forhold kan du lade den omfatte?
Fremtidsfuldmagten kan dække økonomiske og personlige forhold, og du kan begrænse den til bestemte opgaver. Du kan for eksempel lade den omfatte betalinger, kontakt med bank, håndtering af boligforhold, kontakt med offentlige myndigheder eller bestemte personlige beslutninger.
Hvis du vil have en robust løsning, hjælper det at skille økonomiske og personlige forhold tydeligt fra hinanden i teksten. Så bliver det lettere for både fuldmægtigen, Familieretshuset og tredjemand at se, hvad der faktisk er givet adgang til.
Hvem kan du udpege som fremtidsfuldmægtig?
Du kan vælge en eller flere fremtidsfuldmægtige. Valget bør tage udgangspunkt i opgaven og ikke kun i relationen til dig. Den person, du stoler mest på i økonomiske spørgsmål, er ikke nødvendigvis den samme, som er bedst til at håndtere personlige eller helbredsnære forhold.
Du kan også fordele rollerne. En fremtidsfuldmægtig kan for eksempel have det primære ansvar for økonomi, mens en anden er udpeget til de personlige forhold. Det kan give dig en mere præcis ordning end én bred formulering, der skal passe til alt.
Hvorfor er reservevalg og rollefordeling vigtige?
En fremtidsfuldmagt bliver mere holdbar, når du tager højde for, at den valgte person måske senere ikke kan eller bør udføre opgaven. Derfor giver det ofte bedre mening at indsætte en eller flere subsidiære fremtidsfuldmægtige end kun at pege på én hovedperson.
Reglerne gør også rollefordelingen praktisk vigtig. Hvis der er flere primære fremtidsfuldmægtige, skal de sammen ansøge om ikraftsættelse hos Familieretshuset. Samtidig findes der lovbestemte grænser for, hvem der senere kan fungere i rollen, så reservevalg kan være forskellen på en brugbar ordning og et dokument, der går i stå.
Forenklet illustrativt eksempel: Du vælger din ægtefælle som primær fremtidsfuldmægtig og dit voksne barn som subsidiær. Hvis din ægtefælle senere ikke kan varetage rollen, kan ordningen fortsætte uden, at hele opsætningen skal genopfindes.
Hvad bør stå klart i selve teksten?
Din tekst skal være så klar, at en udenforstående kan se, hvad fremtidsfuldmægtigen må gøre. Hvis du vil give adgang til at håndtere bankforhold, bolig, myndighedskontakt, forsikring eller bestemte personlige beslutninger, bør det fremgå i et sprog, der kan bruges i praksis.
Uklare formuleringer kan blive et stop senere. Hvis du vil gå mere detaljeret til værks, er hvad der skal stå i en fremtidsfuldmagt et nærliggende særspørgsmål. Det er også værd at huske, at der kun kan være én registreret fremtidsfuldmagt pr. fuldmagtsgiver i Fremtidsfuldmagtsregisteret, så de valgte roller og afgrænsninger skal samles i samme ordning.
Hvordan opretter du fremtidsfuldmagten trin for trin?
Oprettelsen følger som udgangspunkt et fast digitalt spor. Du beslutter først indhold og personvalg, opretter derefter dokumentet i Fremtidsfuldmagtsregisteret og afslutter ved at møde hos notaren.
- Du vælger fremtidsfuldmægtige og eventuelle reservepersoner.
- Du afgrænser de økonomiske og personlige forhold, som fuldmagten skal dække.
- Du opretter fremtidsfuldmagten digitalt.
- Du bestiller tid hos notaren.
- Du vedkender dokumentet personligt, så det bliver gyldigt.
Hvis du vil se processen isoleret fra de senere aktiveringsregler, kan du sammenligne med artiklen om fremtidsfuldmagt hos notar.
Hvad sker der hos notaren?
Lov om fremtidsfuldmagter § 3 kræver, at du vedkender dokumentet for en notar. Domstolene oplyser, at notarens rolle blandt andet er at kontrollere din identitet og vurdere, om du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette fremtidsfuldmagten.
Du skal møde hos notaren senest seks måneder efter, at du har oprettet fremtidsfuldmagten. Hos notaren skal du medbringe officiel billedlegitimation med CPR-nummer. Hvis du ikke kan møde frem, beskriver Domstolene, at notaren i visse tilfælde kan komme til din hjemmeadresse eller til hospitalet mod betaling for transport.
Er du fritaget fra digital kommunikation med det offentlige, findes der et særskilt papirspor via Familieretshuset. I det spor er det ikke notarens attest, der bærer oprettelsen.
Hvor bliver fremtidsfuldmagten registreret, og hvem kan se den?
Når du har gennemført oprettelsen og notarleddet, ligger fremtidsfuldmagten registreret i systemet, men den er endnu ikke sat i kraft. Tinglysningsretten oplyser, at du selv kan se den via tinglysning.dk, mens den endnu ikke er offentlig tilgængelig.
Først når fremtidsfuldmagten er sat i kraft, bliver den offentlig tilgængelig i Personbogen og kan bruges af fuldmægtigen. Hvis du vil forstå det spor nærmere, kan du læse om registrering i Personbogen.
Hvordan sættes den i kraft?
Det er Familieretshuset, der tager stilling til, om fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft. Det sker ikke automatisk, bare fordi du er blevet syg eller har brug for hjælp. Der skal indgives en anmodning, og myndigheden vurderer, om betingelserne er opfyldt.
Hvis du selv søger, eller hvis de primære fremtidsfuldmægtige søger, skal ansøgningen som udgangspunkt ledsages af lægeerklæring og gebyr. Hvis der er flere primære fremtidsfuldmægtige, skal de sammen ansøge og underskrive. Du kan sammenligne det konkrete forløb med vores særskilte gennemgang af hvordan en fremtidsfuldmagt aktiveres.
De sikre offentlige omkostninger ligger i to spor. Danmarks Domstole oplyser, at notarens attest koster 300 kr. Familieretshuset oplyser desuden et gebyr på 1.475 kr. for at behandle en anmodning om ikraftsættelse.
Derudover kan du møde andre udgiftstyper, som ikke har et fast offentligt beløb i selve reglerne. Det gælder for eksempel lægeerklæring ved ikraftsættelse og eventuelle udgifter til hjælp med formuleringen af dokumentet. Det giver derfor bedst overblik at holde offentlige gebyrer og øvrige mulige udgifter adskilt.
Hvilke forhold kan føre til afslag eller kun delvis ikraftsættelse?
Familieretshuset kan afvise en anmodning, hvis fremtidsfuldmagten ikke er gyldigt oprettet, hvis de nødvendige bilag mangler, eller hvis betingelserne for ikraftsættelse ikke er dokumenteret. Et problem kan også være, at teksten er så uklar, at det ikke er muligt at se, hvilke dispositioner fuldmægtigen må foretage.
Reglerne åbner også for delvis ikraftsættelse. Efter Lov om fremtidsfuldmagter § 7 kan myndigheden sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft, hvis betænkeligheden kun knytter sig til en bestemt del af dokumentet eller til en bestemt fremtidsfuldmægtig. Det er derfor en reel fordel at skrive afsnit og roller så præcist, at de kan vurderes hver for sig.
Hvornår peger reglerne på en anden løsning?
Hvis du kun har et aktuelt og afgrænset behov, kan en almindelig fuldmagt være nok. Hvis behovet allerede er opstået, og der ikke findes en gyldig fremtidsfuldmagt, kan spor som pårørendeattest eller værgemål være mere relevante end at forsøge at oprette en fremtidsfuldmagt for sent.
Det afhænger af, om du vil planlægge for et senere handleevnetab eller løse et konkret problem her og nu. Hvis du vil sammenligne fremtidsfuldmagt med et nært alternativ, kan du se artiklen om fremtidsfuldmagt og pårørende fuldmagt.
Hvordan kontrollerer du, at ordningen faktisk kan bruges?
Du kan lave en enkel efterkontrol, mens du stadig selv kan ændre dokumentet. Først ser du på, om personvalgene stadig giver mening. Derefter kontrollerer du, om indholdet dækker de områder, du faktisk vil have hjælp til, og om reservepersoner og rollefordeling stadig passer til din situation.
- Du har valgt personer, som både er egnede nu og realistisk kan fungere senere.
- Teksten skiller økonomiske og personlige forhold tydeligt fra hinanden.
- Oprettelse og notarvedkendelse er gennemført inden fristen.
- Nære personer ved, at ordningen findes, og hvor den skal findes, hvis behovet opstår.
Den kontrol gør fremtidsfuldmagten mere brugbar i praksis, fordi den reducerer risikoen for, at et ellers gyldigt dokument går i stå på grund af uklare roller eller manglende næste skridt.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de centrale officielle kilder om oprettelse, notarvedkendelse, registrering, ikraftsættelse og tilsyn.
- Retsinformation: Lov om fremtidsfuldmagter
- Danmarks Domstole: Fremtidsfuldmagt hos notar
- Tinglysningsretten: Fremtidsfuldmagt og Personbogen
- Familieretshuset: Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt
- Familieretshuset: Tilsyn og klage over en fremtidsfuldmægtig
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: