En fremtidsfuldmagt bliver ikke tinglyst som et skøde, men den skal oprettes i Fremtidsfuldmagtsregisteret og vedkendes for notar. Først når den senere sættes i kraft, får Personbogen og brugen ved tinglysning praktisk betydning.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Tinglysning af en fremtidsfuldmagt er ikke det samme som et skøde. Fuldmagten skal først oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret og vedkendes for notar, og først når Familieretshuset senere sætter den i kraft, får Personbogen og brugen ved tinglysning praktisk betydning.
- Du kan kun oprette den, mens du er fyldt 18 år og kan handle fornuftsmæssigt.
- Notarmødet skal ske inden seks måneder, og den sikre offentlige udgift ved oprettelsen er 300 kr.
- Ved bolig og anden tinglysning kan fuldmægtigen først bruge ordningen, når den er sat i kraft og kan ses i Personbogen.
- Hvis der er flere primære fremtidsfuldmægtige, skal de sammen anmode om ikraftsættelse.
- Senere ikraftsættelse kræver som udgangspunkt ansøgningsblanket, lægeerklæring og gebyr til Familieretshuset.
Hvad betyder tinglysning her?
Når du læser om tinglysning af en fremtidsfuldmagt, handler det ikke om ejerskifte i Tingbogen. Sporet følger i stedet Lov om fremtidsfuldmagter, hvor du opretter dokumentet digitalt og bagefter vedkender det for notar.
Hvis du vil have det brede overblik først, kan du sammenholde dette spor med en almindelig fremtidsfuldmagt. Det praktiske nøgleskel er, at registeret bruges ved oprettelsen, mens Personbogen først bliver central, når fuldmagten senere sættes i kraft, ændres eller ophører.
Hvornår kan du oprette en fremtidsfuldmagt?
Du kan kun oprette den, mens du er fyldt 18 år og stadig kan handle fornuftsmæssigt. Derfor er fremtidsfuldmagten et planlægningsværktøj og ikke en nødprocedure, du kan tage frem, når handleevnen allerede er blevet usikker.
Det betyder også, at du bør oprette dokumentet, mens du selv kan tage stilling til, hvem der skal hjælpe dig, og hvor langt beføjelserne skal række. Hvis der allerede er tvivl om din beslutningsevne, kan selve oprettelsen stoppe ved notarmødet.
Hvad bør du beslutte, før du registrerer den?
Du kommer længst, hvis du afklarer to ting på forhånd: hvem der skal være fremtidsfuldmægtig, og hvilke forhold personen må håndtere. En vag formulering er sjældent nok, hvis fuldmagten senere skal bruges ved boligforhold, bankforretninger eller underskrift af dokumenter.
Den mest nyttige afgrænsning ved denne titel er at skille mellem selve dokumentet og de handlinger, du vil gøre mulige senere. Hvis du vil give adgang til salg, pantsætning eller omlægning af lån, bør teksten være så præcis, at både Familieretshuset og en senere tredjepart kan se, hvad du har ment.
Du bør også tage stilling til, om flere personer skal være primære fuldmægtige samtidig, eller om en reserveperson først skal træde til, hvis den første ikke kan. Det valg påvirker ikke kun samarbejdet senere, men også hvordan en anmodning om ikraftsættelse skal underskrives.
Hvordan ser forløbet ud fra start til registrering?
Selve oprettelsen er lettest at forstå som et kort forløb i fast rækkefølge:
- Du logger ind i den digitale løsning og opretter fremtidsfuldmagten.
- Du vælger fremtidsfuldmægtige, eventuelle reservepersoner og de områder, de skal kunne håndtere.
- Du gennemgår teksten, så bolig-, bank- og personlige forhold er afgrænset på en måde, du kan stå inde for.
- Du bestiller tid og møder personligt hos notaren for at vedkende dokumentet.
- Du kontrollerer bagefter, at den registrerede version er den, du ønsker, så du ikke opdager uklarheder først ved senere ikraftsættelse.
Hvis du vil sammenligne processen med notarleddet mere detaljeret, kan du læse om fremtidsfuldmagt hos notar. Det centrale er, at du ikke er færdig, når teksten er skrevet; notaren er en nødvendig del af gyldigheden.
Hvad gør notaren, og hvorfor er fristen vigtig?
Danmarks Domstole oplyser, at notaren kontrollerer identitet og skal sikre sig, at du selv har oprettet fremtidsfuldmagten og er ved dine fulde fem. Notarmødet skal ske senest seks måneder efter den digitale oprettelse.
Du skal møde personligt og medbringe officiel billedlegitimation med CPR-nummer, for eksempel pas eller kørekort. Fremtidsfuldmagten er først gyldig, når du har været hos notaren, så den digitale oprettelse alene gør ikke dokumentet klar til senere brug.
Hvornår bliver Personbogen relevant?
Personbogen er ikke det første stop. Før fuldmagten er sat i kraft, er det kun dig som fuldmagtsgiver, der kan se den i Personbogen via tinglysning.dk.
Når Familieretshuset senere sætter fuldmagten i kraft, bliver den offentlig tilgængelig i Personbogen. Det er også her, ændringer, tilbagekaldelse og ophør får praktisk virkning. Hvis du vil have det registerskel foldet mere ud, kan du læse om registrering i Personbogen.
Hvordan bruges fuldmagten ved bolig og anden tinglysning?
Det afgørende skel er, at en korrekt oprettet fremtidsfuldmagt endnu ikke er det samme som en fremtidsfuldmagt, der kan bruges ved tinglysning. Tinglysningsretten lægger vægt på, at fuldmagten både skal være oprettet efter reglerne og sat i kraft, før en fremtidsfuldmægtig kan bruge den i en tinglysningssag.
Illustrativt eksempel: Din far har oprettet en fremtidsfuldmagt med adgang til at håndtere hans bolig og lån. Hvis han senere ikke længere selv kan underskrive et dokument om omlægning eller salg, kan du først bruge fuldmagten i den proces, når Familieretshuset har sat den i kraft, og den kan ses i Personbogen.
Det gør denne titel mere praktisk end den ser ud ved første blik. Spørgsmålet er ikke kun, om dokumentet findes, men om hele kæden fra oprettelse til ikraftsættelse er gennemført, så tredjeparten kan acceptere den.
Hvornår løser en almindelig fuldmagt noget andet?
Hvis du stadig selv kan handle og bare har brug for hjælp til en konkret opgave nu og her, kan en almindelig fuldmagt være nok til netop den situation. Det kan for eksempel være relevant, hvis du vil lade en anden hjælpe med kontakt til bank eller myndighed, mens du fortsat selv kan følge med og tilbagekalde fuldmagten direkte.
Det er ikke det samme som en fremtidsfuldmagt. Den særlige styrke ved fremtidsfuldmagten er, at den er lavet til den senere situation, hvor du ikke længere selv kan varetage de omfattede forhold, og hvor et senere register- og myndighedsspor bliver nødvendigt.
Hvilke dokumenter og oplysninger bør være klar?
Du sparer tid, hvis du allerede ved oprettelsen har styr på navnene på dine fremtidsfuldmægtige, deres rollefordeling og de konkrete handleområder. Jo tydeligere du afgrænser økonomiske og personlige forhold, desto lettere er det senere at se, hvad personen faktisk må gøre på dine vegne.
Hvis sagen senere skal sættes i kraft, skal du også regne med en anden dokumentpakke. Her bliver ansøgningsblanket, lægeerklæring og de nødvendige underskrifter en del af processen, og hvis der er flere primære fremtidsfuldmægtige, skal de stå sammen om anmodningen.
Hvilke udgifter kan du møde?
De sikre offentlige udgifter i dette spor er ikke en tinglysningsafgift som ved skøde. Ved oprettelsen oplyser Danmarks Domstole en notarafgift på 300 kr., og hvis fuldmagten senere skal sættes i kraft, oplyser Familieretshuset et gebyr på 1.475 kr.
Du kan også møde andre udgiftstyper, som ikke har samme faste offentlige karakter. Det gælder især lægeerklæringen ved ikraftsættelse og eventuel transportbetaling, hvis notaren skal komme hjem til dig eller på hospitalet. Derfor giver det mening at holde oprettelsesudgift, senere ikraftsættelsesgebyr og øvrige tredjepartsudgifter adskilt.
Hvad kan stoppe eller forsinke forløbet?
Et uklart forløb skyldes ofte, at man blander flere trin sammen. Der er forskel på lovkravet om digital oprettelse og notar, myndighedsprocessen hos Familieretshuset og den senere brug over for tredjepart ved tinglysning.
Forhold, der kan stoppe eller forsinke processen, er blandt andet:
- at du ikke får vedkendt dokumentet hos notaren inden seks måneder
- at teksten er så bred eller uklar, at handleområderne ikke kan læses sikkert
- at flere primære fremtidsfuldmægtige ikke får sendt en fælles ansøgning om ikraftsættelse
- at lægeerklæring eller gebyr mangler, når Familieretshuset skal behandle sagen
- at man forsøger at bruge en papirfuldmagt eller en ikke-ikraftsat fuldmagt i en tinglysningssag
Hvad gør du, når fuldmagten senere skal sættes i kraft?
Det senere aktiveringsspor går gennem Familieretshuset. En anmodning kan indgives af dig selv eller af de fremtidsfuldmægtige, og hvis der er flere primære fremtidsfuldmægtige, skal de ansøge sammen og underskrive ansøgningen.
Familieretshuset begynder som udgangspunkt først at behandle sagen, når ansøgningsblanket, lægeerklæring og gebyr er modtaget. Hvis du vil se den del af forløbet i særskilt form, kan du læse mere om, hvordan en fremtidsfuldmagt sættes i kraft.
Det er først efter denne afgørelse, at fuldmagten kan bruges af fremtidsfuldmægtigen i praksis. Ved titler om tinglysning er det derfor dette skæringspunkt, der afgør, om dokumentet reelt kan bruges over for omverdenen.
Hvad bør du kontrollere efter oprettelsen?
Når notarmødet er gennemført, bør du kontrollere, at den registrerede version svarer til det, du ønskede at give adgang til. Se især efter, om boligforhold, bankforhold, rollefordeling og eventuelle reservepersoner er beskrevet som tilsigtet.
Du bør også huske, at der kun kan være én fremtidsfuldmagt oprettet for hver fuldmagtsgiver i registeret. Derfor er det klogt at få afklaret ændringer, mens du stadig kan tage stilling til dem, i stedet for først at opdage behovet midt i en senere aktiverings- eller tinglysningssag.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de officielle regler og myndighedsvejledninger, der styrer oprettelse, registrering og senere brug af fremtidsfuldmagter.
- Lov om fremtidsfuldmagter på Retsinformation.
- Danmarks Domstole om notar og Tinglysningsretten om Personbogen og brug ved tinglysning.
- Familieretshuset om ikraftsættelse, lægeerklæring, fælles ansøgning og gebyr.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: