Familieadvokat: Hvad er en familieadvokat?

Af Skøde Centret

En familieadvokat hjælper med at håndtere de juridiske spilleregler i privatlivet. Det dækker over alt fra oprettelse af testamenter og ægtepagter til håndtering af skilsmisse og bodeling. Her får du et overblik over de vigtigste områder, og hvordan du sikrer din familie bedst muligt.

Hvad arbejder en familieadvokat egentlig med?

Familieretten er det juridiske område, der berører os alle mest direkte gennem livet. Det handler om de regler, der gælder, når vi flytter sammen, bliver gift, får børn, går fra hinanden eller går bort. En familieadvokat eller en specialiseret juridisk rådgiver hjælper med at navigere i disse regler, så man undgår ubehagelige overraskelser.

Mange tror fejlagtigt, at man kun har brug for juridisk bistand, når konflikten er opstået. Virkeligheden er dog, at det meste arbejde inden for familieretten handler om forebyggelse. Det drejer sig om at skabe klare linjer for økonomien og arven, mens man stadig er gode venner. Det skaber tryghed for alle parter i familien.

Vi oplever ofte, at folk bliver overraskede over, hvor meget lovgivningen fylder i privatlivet. Eksempelvis er der stor forskel på, hvordan I er stillet juridisk, afhængigt af om I er gift eller blot bor sammen. En familieadvokat kan hjælpe med at synliggøre disse forskelle, så I kan tage stilling til, om I er dækket godt nok ind.

Dokumenter som samejeoverenskomster og testamenter er værktøjer, der sikrer, at jeres ønsker bliver respekteret. Det handler ikke kun om jura, men om at tage ansvar for hinanden og familiens fremtid. Når papirerne er i orden, kan I fokusere på hverdagen uden at bekymre jer om “hvad nu hvis”.

Det er vigtigt at forstå, at man ikke altid behøver en dyr advokat til alle opgaver. Mange standardiserede dokumenter og tinglysninger kan håndteres hurtigere og billigere af specialiserede rådgivere. Det vigtigste er, at man får forholdt sig til sin situation og får de rette dokumenter på plads.

Hvordan sikrer et testamente dine efterladte?

Et testamente er måske det vigtigste dokument inden for familieretten, når det gælder om at sikre sine nærmeste. Uden et testamente er det arveloven, der bestemmer, hvem der skal arve dine værdier. Det er sjældent, at lovens standardregler passer præcist til den moderne families behov og ønsker.

Særligt i familier med dine, mine og vores børn kan arveloven skabe utilsigtede situationer. Her kan det være nødvendigt at oprette et testamente for at sikre, at den længstlevende ægtefælle kan blive boende i huset. Det kan også være for at sikre ligestilling mellem fællesbørn og særbørn, som ellers arver forskelligt.

Vi ser desværre ofte, at ugifte samlevende tror, de arver hinanden automatisk, hvis de har boet sammen i mange år. Det er en udbredt misforståelse. Ugifte samlevende har ingen arveret efter hinanden ifølge loven, uanset hvor længe de har delt adresse. Her er et testamente den eneste måde at sikre hinanden på.

Ved at oprette et testamente tager du aktivt stilling til fordelingen af din formue. Du kan også bestemme, om arven skal være særeje for dine børn. Det betyder, at de ikke skal dele arven med en eventuel ægtefælle i tilfælde af en senere skilsmisse. Det er en måde at beskytte familiens værdier i næste generation.

Processen med at oprette testamente kræver typisk, at man underskriver det foran en notar i skifteretten. Du kan læse mere om notarens rolle hos Danmarks Domstole. Det sikrer, at testamentet er gyldigt, og at det kommer frem, når den dag kommer, hvor det bliver aktuelt.

Hvorfor er en ægtepagt vigtig for økonomien?

Når man bliver gift i Danmark, får man automatisk formuefællesskab. Det betyder kort fortalt, at I skal dele alt, hvad I ejer, hvis I en dag skal skilles. For mange par er dette en fin løsning, men i visse situationer kan det være uhensigtsmæssigt og skabe utryghed.

En ægtepagt er det juridiske værktøj, man bruger til at ændre på denne automatiske fællesformue. Det er især relevant, hvis den ene part går ind i ægteskabet med en stor formue, en egen virksomhed eller stor gæld. Her kan man aftale særeje, så bestemte aktiver holdes uden for en eventuel deling.

Der findes forskellige former for særeje, hvor skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje er de mest kendte. Valget af type afhænger helt af, hvad I ønsker at opnå. Skal særejet kun gælde ved skilsmisse, eller skal det også gælde ved død? Det er afgørende spørgsmål at få afklaret.

Det er vores erfaring, at det er langt nemmere at tale om økonomi og ægtepagt, når man er glade og nygifte, end hvis man står midt i et brud. En ægtepagt skaber klare linjer, så I begge ved, hvordan I står økonomisk. Det kan faktisk forebygge mange konflikter i ægteskabet.

For at en ægtepagt er gyldig, skal den tinglyses i personbogen. Det er en formel proces, som sikrer, at aftalen er juridisk bindende. Uden tinglysning har aftalen ingen virkning over for kreditorer eller ved et skifte. Det er derfor vigtigt at få ekspederet sagen korrekt helt til dørs.

Hvordan fungerer en familieoverdragelse af fast ejendom?

Familieoverdragelse er en proces, hvor fast ejendom overdrages til næste generation, typisk fra forældre til børn. Det er en populær måde at hjælpe sine børn på vej ind på boligmarkedet eller at påbegynde et generationsskifte af familiens værdier i levende live.

En af de store fordele ved familieoverdragelse er muligheden for at sælge ejendommen til en pris, der ligger under markedsprisen. Ifølge gældende praksis kan man ofte overdrage en ejendom til den offentlige vurdering minus 15%. Dette betragtes ikke som en gave, der udløser gaveafgift, så længe man holder sig inden for reglerne.

Hvis købesummen er lavere end den offentlige vurdering minus 15%, vil differencen blive betragtet som en gave. Her kan man dog udnytte det årlige bundfradrag for gaver til børn. Mange vælger at kombinere overdragelsen med et gældsbrev, så købesummen afvikles over tid via de årlige gavebeløb.

Når en ejendom skal overdrages i familien, skal der tinglyses et skøde, præcis som ved en almindelig handel. Tinglysningsafgiften til staten er her kr. 1.850 plus 0,6% af købesummen. Hvis købesummen er lavere end den offentlige vurdering minus 15%, beregnes de 0,6% dog af den offentlige vurdering minus 15%.

Vi hjælper ofte familier med at få lavet både købsaftale, skøde og eventuelle gældsbreve i én samlet proces. Det er vigtigt, at dokumenterne hænger juridisk sammen, så man ikke kommer i klemme hos Skattestyrelsen senere hen. En korrekt udført familieoverdragelse kan spare familien for mange penge i arveafgift på sigt.

Hvad sker der med boligen ved skilsmisse?

En skilsmisse er en svær tid, og boligen er ofte det største økonomiske spørgsmål, der skal afklares. Hvis I ejer en bolig sammen, skal I blive enige om, hvorvidt den ene skal overtage den, eller om den skal sælges til tredjemand. Det kræver både enighed mellem jer og accept fra banken.

Hvis den ene part ønsker at blive boende, skal der laves en bodelingsoverenskomst og et nyt skøde. Banken skal kreditgodkende den part, der bliver boende, da vedkommende skal overtage hele gælden. Det er ofte her, skoen trykker, da det kræver en solid økonomi at sidde alene i huset.

Når I er blevet enige, og banken har sagt god, skal skødet ændres, så den fraflyttende part slettes som ejer. I den forbindelse er der en vigtig regel om tinglysningsafgift. Hvis I har en bevilling til separation eller skilsmisse, slipper I for at betale den variable afgift på 0,6% til staten. I skal kun betale grundbeløbet på kr. 1.850.

Det er afgørende at få afsluttet ejerskabet korrekt. Så længe begge navne står på skødet, hæfter I begge for gælden og ejendommens udgifter. Vi ser desværre eksempler på, at folk glemmer at få det formelle på plads, hvilket kan give problemer, hvis den ene part senere får økonomiske vanskeligheder.

Ved ugifte samlevende, der går fra hinanden, gælder reglen om nedsat tinglysningsafgift desværre ikke. Her betragtes overdragelsen som en almindelig handel, hvor der skal betales fuld afgift. Det er en af de økonomiske forskelle på ægteskab og samliv, som kan have stor betydning ved et brud.

Hvad skal ugifte samlevende være opmærksomme på?

Antallet af par, der vælger at leve sammen uden at blive gift, er stigende. Mange lever i den tro, at de efter et par år opnår de samme rettigheder som ægtefæller. Det er dog en farlig myte, der kan få store konsekvenser, hvis forholdet ophører, eller den ene dør.

Som ugifte har I ikke formuefællesskab. Det, du køber, er dit, og det, din samlever køber, er deres. Hvis I køber ting sammen, opstår der et sameje. Det kan give problemer, hvis I ikke har papir på, hvem der har betalt hvad, især hvis I går fra hinanden efter mange år.

Vi anbefaler altid, at ugifte par, der køber bolig sammen, får lavet en samejeoverenskomst. Det er en aftale, der regulerer, hvordan I ejer boligen, hvordan udgifterne fordeles, og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden. Uden en sådan aftale kan I risikere at ende i en fastlåst situation, hvor I ikke kan blive enige om salget.

Arvemæssigt er ugifte også meget sårbare. I arver som udgangspunkt intet efter hinanden. Hvis I har børn, arver de alt, og den længstlevende kan risikere at måtte gå fra hus og hjem. Et udvidet samlevertestamente kan dog sikre jer næsten på linje med ægtefæller.

Det er værd at overveje at søge rådgivning om jeres retsstilling som ugifte. Det handler om at sikre hinanden, så I ikke står uden rettigheder, hvis uheldet er ude. Det giver ro i maven at vide, at der er styr på juraen, selvom I har valgt ikke at indgå ægteskab.