Forside » Skilsmisseskøde » Viden » Fælles forældremyndighed efter brud: Hvad er reglerne?

Fælles forældremyndighed efter brud: Hvad er reglerne?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Fælles forældremyndighed fortsætter som udgangspunkt, når I flytter fra hinanden, bliver separeret eller skilt. Bruddet ændrer derfor ikke i sig selv, hvem der har forældremyndigheden. Reglen følger af Forældreansvarslovens § 8. I skal fortsat være enige om væsentlige beslutninger, mens barnets bopæl, samvær og de daglige beslutninger følger andre regler.

For gifte forældre løber forældremyndigheden uafhængigt af, hvordan valget mellem separation og skilsmisse falder ud. I behøver derfor ikke ændre forældremyndigheden alene, fordi samlivet eller ægteskabet ophører.

Resumé af artiklen:

Fælles forældremyndighed fortsætter normalt efter et brud, så I skal stadig være enige om væsentlige beslutninger for barnet. Barnets bopæl, samvær og de almindelige hverdagsbeslutninger følger særskilte regler og skal derfor afklares hver for sig.

  • Et brud, en separation eller en skilsmisse ændrer ikke automatisk forældremyndigheden.
  • Skolevalg, pas og væsentlig medicinsk behandling kræver som udgangspunkt enighed.
  • En ligelig samværsordning er ikke i sig selv delt bopæl eller ændret forældremyndighed.
  • En aftalt ændring til eneforældremyndighed skal anmeldes korrekt til Familieretshuset.
  • Ved fortsat uenighed starter sagen i Familieretshuset, og barnet bliver inddraget efter alder og modenhed.

Hvilke beslutninger kræver enighed?

Forældreansvarslovens § 3 deler beslutningerne op efter deres betydning. Ved fælles forældremyndighed skal I være enige om væsentlige forhold i barnets liv. Det gælder blandt andet skolevalg, pas, navn, religiøse forhold, væsentlig medicinsk behandling og flytning til udlandet.

Har barnet bopæl hos den ene af jer, kan bopælsforælderen beslutte overordnede forhold i barnets daglige liv. Det omfatter blandt andet daginstitution og det sted i Danmark, hvor barnet skal bo. Har I aftalt delt bopæl, skal I derimod være enige om disse overordnede daglige forhold.

Den forælder, som barnet opholder sig hos, træffer de almindelige hverdagsbeslutninger i sin tid med barnet. Det kan være beslutninger om mad, tøj, sengetider, venner og almindelige fritidsaktiviteter. Fælles forældremyndighed betyder dermed fælles ansvar for de væsentlige valg, ikke at alle små beslutninger skal godkendes i begge hjem.

Illustrativt eksempel: Barnet har bopæl hos den ene forælder, mens forældrene har fælles forældremyndighed. De skal være enige om skolevalg og pas, men bopælsforælderen kan vælge daginstitution, og hver forælder fastsætter sengetiden, når barnet er hos vedkommende. Hvis forældrene i stedet aftaler delt bopæl, skal de også være enige om de overordnede forhold i barnets daglige liv.

Er bopæl og samvær det samme?

Forældremyndighed, bopæl og samvær beskriver tre forskellige dele af barnets situation. Forældremyndigheden handler om omsorgsansvaret og retten til at træffe beslutninger. Bopælen handler om, hos hvem barnet har sin bopæl, mens samvær handler om barnets kontakt og tid med den anden forælder.

En ordning, hvor barnet opholder sig lige meget hos jer, ændrer ikke automatisk forældremyndigheden og er ikke i sig selv en aftale om delt bopæl. Omvendt ophører samvær ikke automatisk, fordi én forælder får forældremyndigheden alene. Derfor skal I afklare hvert spor særskilt i stedet for at bruge én aftale som svar på alle tre spørgsmål.

Ved fælles forældremyndighed skal I være enige, hvis barnet skal flytte til udlandet. En bopælsforælder kan som udgangspunkt beslutte, hvor i Danmark barnet skal bo, når barnet ikke har delt bopæl. Den forælder, der vil ændre sin egen eller barnets bopæl, skal dog underrette den anden forælder senest seks uger før flytningen.

Hvordan ændrer I forældremyndigheden?

Hvis I er enige om, at én af jer fremover skal have forældremyndigheden alene, kan I aftale det. En privat underskrift er ikke nok til at ændre den retlige forældremyndighed. Aftalen skal som udgangspunkt anmeldes digitalt til Familieretshuset og underskrives af jer begge, før den kan få gyldighed. Er sagen allerede indbragt for familieretten, kan aftalen anmeldes dér.

Den formelle separation eller skilsmisse registrerer ikke automatisk en ny aftale om forældremyndighed. Hvis én af jer allerede havde forældremyndigheden alene før bruddet, fortsætter denne ordning også, indtil I indgår en gyldig aftale eller får en ny afgørelse.

Afklar først, om I faktisk ønsker at ændre forældremyndigheden, eller om uenigheden alene handler om barnets bopæl, samvær eller en bestemt beslutning. En ændring af forældremyndigheden løser ikke nødvendigvis en separat uenighed om, hvor barnet skal bo, eller hvordan samværet skal tilrettelægges.

Hvornår kan retten ophæve den fælles ordning?

Uenighed medfører ikke automatisk eneforældremyndighed. Efter Forældreansvarslovens § 11 kan familieretten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er konkrete holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

I behøver ikke være enige om alle spørgsmål. Vurderingen retter sig mod, om I kan håndtere jeres uenigheder, træffe de nødvendige væsentlige beslutninger og holde konflikten fra at belaste barnet. En enkelt strid om for eksempel skolevalg afgør derfor ikke i sig selv spørgsmålet. Vold, alvorlige trusler eller andre forhold, der kan udsætte barnet for skade eller fare, indgår derimod i den konkrete vurdering med hensynet til barnets beskyttelse forrest.

Familieretten kan enten lade den fælles forældremyndighed fortsætte eller tillægge én forælder forældremyndigheden alene. Resultatet afhænger af barnets konkrete forhold; det kan ikke udledes alene af, hvem barnet bor hos, eller hvem der først rejser sagen.

Hvad gør I ved fortsat uenighed?

En sag om forældremyndighed begynder i Familieretshuset. I kan ikke selv sende den direkte til familieretten. Det hjælper at beskrive præcist, om uenigheden angår forældremyndighed, bopæl, samvær eller en konkret væsentlig beslutning, så den rette del af sagen bliver behandlet.

  1. Kontrollér først, hvilken forældremyndighed der er registreret, og hvilke aftaler eller afgørelser der allerede gælder.
  2. Afgræns det konkrete spørgsmål og indsend det relevante kontaktskema eller den relevante ansøgning til Familieretshuset.
  3. Familieretshuset vurderer sagen og kan tilbyde børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller anden hjælp til at finde en løsning.
  4. Hvis I ikke bliver enige om forældremyndigheden, kan sagen blive sendt videre til familieretten, som træffer den endelige afgørelse.
  5. Kontrollér til sidst, at en aftale er anmeldt korrekt, eller at en afgørelse dækker det spørgsmål, som skabte uenigheden.

En nærmere forklaring af myndighedernes roller findes i oversigten over, hvordan du kontakter Familieretshuset. Hvis barnets situation ikke kan afvente en endelig afgørelse, kan der under sagen anmodes om en midlertidig afgørelse om forældremyndighed eller bopæl. Den gælder, indtil en endelig aftale eller afgørelse træder i stedet.

Hvordan bliver barnet inddraget?

Barnets synspunkter skal indgå efter barnets alder og modenhed. I en sag kan barnets perspektiv blive belyst gennem en samtale, en børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde. Barnet skal ikke vælge mellem jer; ansvaret for aftalen eller afgørelsen ligger fortsat hos de voksne og myndighederne.

Et barn, der er fyldt 10 år, kan selv bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Initiativretten giver barnet adgang til at få spørgsmålet taget op, men den giver ikke barnet ret til selv at bestemme resultatet.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på de gældende regler og aktuelle myndighedsvejledninger om forældreansvar.

  • Retsinformation: Forældreansvarsloven med senere ændringer
  • Familieretshuset: Hvad betyder forældremyndighed?
  • Danmarks Domstole om forældreansvar, barnets bopæl og samvær
Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top