Ægtefællebidrag er ikke en automatisk følge af en separation eller skilsmisse. Før et beløb kan beregnes, skal det være fastlagt, at den ene ægtefælle har pligt til at betale bidrag til den anden. Derefter vurderes beløbet ud fra parternes indkomster og betalerens øvrige forsørgelsespligter.
Ved almindelige indkomster tager beregningen normalt udgangspunkt i en femtedel af forskellen mellem indkomsterne. Resultatet er dog ikke et sikkert facit. Familieretshuset kontrollerer også de årlige indkomstgrænser, modtagerens behov og betalerens bidrag til børn. En senere ændring afhænger desuden af, om beløbet følger af en aftale eller en myndighedsafgørelse.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Ægtefællebidrag beregnes normalt ud fra en femtedel af forskellen mellem parternes indkomster, men beløbet afhænger også af bidragspligten, de årlige indkomstgrænser og forsørgelsespligter. En ændring kræver som udgangspunkt en ansøgning og får normalt virkning fremadrettet.
- Bidragspligt og bidragets størrelse er to forskellige spørgsmål.
- Familieretshuset medregner brede indkomsttyper og normalt ikke almindelige private udgifter.
- Indkomstændringer eller ændret forsørgelse af børn kan føre til forhøjelse eller nedsættelse.
- Aftaler kan være sværere at ændre end myndighedsfastsatte beløb.
- Genægteskab og dødsfald kan få pligten til at ophøre automatisk.
Hvad skal være afgjort før beregningen?
Der er forskel på bidragspligten og bidragets størrelse. Efter ægteskabslovens §§ 49-50 skal der ved separation eller skilsmisse tages stilling til, om der er en bidragspligt. Hvis pligten findes, skal dens varighed og beløb også fastlægges, medmindre ægtefællerne selv har indgået en aftale.
Begynd derfor med at kontrollere separations- eller skilsmissedokumentet og en eventuel bidragsaftale. Det skal fremgå, hvem der skal betale, hvor længe pligten varer, og om beløbet allerede er aftalt eller fastsat. Familieretshuset kan ikke beregne et beløb efter separation eller skilsmisse, hvis der ikke er grundlag for en bidragspligt.
Bidrag, mens ægtefællerne stadig er gift, men ikke længere bor sammen, følger et andet forløb end bidrag efter separation eller skilsmisse. Det spor er beskrevet særskilt i artiklen om ægtefællebidrag ved samlivsophævelse. En samlet forklaring af selve begrebet findes under ægtefællebidrag.
Hvordan beregner Familieretshuset bidraget?
Når bidragspligten er på plads, bruger Familieretshuset normalt denne rækkefølge:
- Parternes forventede årsindkomster opgøres.
- Den laveste indkomst trækkes fra den højeste.
- Omkring en femtedel af forskellen bruges som foreløbigt årsbeløb.
- Beløbet kontrolleres mod indkomstgrænser, modtagerens behov og betalerens forsørgelse af børn.
Bidraget fastsættes normalt til et helt antal tusinde kroner pr. måned og betales månedsvis forud. Betalerens samlede underholdsforpligtelser til børn og ægtefælle vil normalt ikke kunne overstige en tredjedel af indkomsten.
Et illustrativt eksempel viser beregningens første trin. Har betaleren en årsindkomst på 600.000 kr. og modtageren 240.000 kr., er forskellen 360.000 kr. En femtedel er 72.000 kr. om året, svarende til 6.000 kr. om måneden. Det beløb skal stadig prøves mod de øvrige retningslinjer og de dokumenterede forhold i sagen. Eksemplet er derfor ikke en afgørelse om, hvad bidraget bliver i en konkret sag.
Hvilke oplysninger kan ændre resultatet?
Familieretshuset ser på det forventede fremadrettede indkomstniveau. Løn, bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte og resultat fra personlig virksomhed eller et selskab med bestemmende indflydelse kan indgå. Indkomsten opgøres før arbejdsmarkedsbidrag, mens ATP og rimelige pensionsindbetalinger trækkes fra.
Almindelige private udgifter som boligudgifter, lån og forbrug trækkes normalt ikke fra. Betalerens børnebidrag og andre forsørgelsespligter over for egne børn kan derimod få betydning. En ny ægtefælles eller samlevers økonomi hos betaleren indgår ikke i beregningen af bidraget til den tidligere ægtefælle.
Hvis en part ikke udnytter sin erhvervsevne i rimeligt omfang, kan Familieretshuset efter en konkret vurdering lægge vægt på, hvad personen kunne have tjent. Vurderingen afhænger blandt andet af alder, uddannelse, beskæftigelse under ægteskabet og tiden i den nuværende situation.
Indkomstgrænserne reguleres årligt. I 2026 fastsættes der normalt ikke bidrag, hvis betalerens årsindkomst ikke overstiger cirka 340.000 kr. Ligger den mellem cirka 340.000 og 360.000 kr., kan beløbet blive lavere end den almindelige femtedel. Modtagerens samlede indkomst inklusive bidrag holdes normalt inden for vejledende niveauer, som i 2026 varierer med betalerens indkomst. Beløbene er retningslinjer og kan ikke stå alene.
Et brugbart dokumentgrundlag omfatter typisk:
- afgørelsen eller aftalen om bidragspligt, varighed og beløb
- aktuelle oplysninger om begge parters indkomster
- virksomhedsoplysninger, hvis en part er selvstændig eller har bestemmende indflydelse i et selskab
- oplysninger om betalerens bidrags- og forsørgelsespligter over for børn
- dokumentation for den ændring, der begrunder en ny beregning, og datoen for ændringen
Hvornår kan bidraget forhøjes eller nedsættes?
En ændring i modtagerens eller betalerens indkomst kan begrunde en ny vurdering. Det samme gælder, hvis antallet af børn, som betaleren har forsørgelsespligt over for, ændrer sig. Beløbet ændres ikke automatisk, blot fordi økonomien har ændret sig. En af parterne skal som udgangspunkt ansøge Familieretshuset.
Grundlaget for det eksisterende bidrag bestemmer, hvilken ændringsregel der gælder:
- Et fastsat beløb: En myndighedsafgørelse om bidragets størrelse kan ændres, når omstændighederne taler for det.
- En aftale: Aftalens ordlyd skal undersøges først. En aftale om pligten eller beløbet kan som udgangspunkt kun ændres, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, og det vil være urimeligt at opretholde aftalen. En aftale, der udtrykkeligt kun gælder indtil videre, kan være underlagt en anden vurdering.
- Selve bidragspligten: Det kræver mere end et nyt regnestykke at ændre en myndighedsafgørelse om, hvorvidt pligten findes. Efter ægteskabslovens § 53 kræves væsentligt ændrede forhold og særlige grunde.
Det praktiske kontrolpunkt er derfor at læse det eksisterende dokument, før du beregner et nyt beløb. En forskel i indkomst kan være tilstrækkelig til at genvurdere størrelsen, men ikke nødvendigvis til at ophæve selve pligten.
Fra hvilken dato gælder ændringen?
En ændring får normalt virkning fra den første betalingsdag efter Familieretshusets afgørelse. Bidrag, der forfalder, mens sagen behandles, ændres derfor som udgangspunkt ikke. Der findes snævre undtagelser, hvor afgørelsen kan få virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt, men det kræver et konkret grundlag.
Betaleren bør derfor ikke ensidigt nedsætte eller standse betalingen, fordi indkomsten er faldet. Modtageren kan tilsvarende ikke kræve et højere beløb alene på baggrund af sin egen beregning. Ansøgningen og dokumentationen skal ind til Familieretshuset, som fastlægger både beløbet og virkningstidspunktet. Du kan læse mere om kontakt til Familieretshuset og myndighedernes roller.
Hvornår stopper ægtefællebidraget?
En tidsbegrænset bidragspligt stopper ved periodens udløb. Pligten ophører også automatisk, hvis modtageren gifter sig igen, eller hvis en af parterne dør. Flytter modtageren sammen med en ny partner, er det derimod ikke nok, at betaleren selv holder op med at betale. Betaleren skal ansøge Familieretshuset om bortfald, og forholdet skal vurderes.
Et beløb på 0 kr. er ikke nødvendigvis det samme som, at bidragspligten er bortfaldet. Hvis pligten og perioden fortsat består, kan beløbet senere blive vurderet igen på baggrund af nye forhold. Kontroller derfor både beløbet, pligten og slutdatoen i den gældende aftale eller afgørelse.
Ægtefællebidrag er desuden et andet spørgsmål end bodeling, bolig og gæld ved bruddet. De praktiske trin i selve bruddet er samlet i gennemgangen af, hvordan separation og skilsmisse foregår.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsinformation: Ægteskabsloven om bidragspligt, fastsættelse, ændring og automatisk ophør.
- Retsinformation: Vejledning om børne- og ægtefællebidrag om beregningspraksis, indkomstgrundlag og ændring.
- Retsinformation: Indkomstoversigt for 2026 med de aktuelle vejledende indkomstbeløb.
- Retsinformation: Bidragsbekendtgørelsen om blandt andet ændringstidspunktet.
- Familieretshuset: Ændring af ægtefællebidrag om ansøgning, beregning og bortfald.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
