Ægtefællebidrag er et beløb, som den ene ægtefælle kan blive pålagt at betale til den anden, hvis der er en bidragspligt. Beregningen afhænger især af parternes indkomster, bidragspligtens grundlag og senere ændringer i økonomien.
Skal I skilles, og skal ejendommen overtages?
Så skal ejerskabet normalt ændres med et skilsmisseskøde, som tinglyses.
Se pris og procesEr du i tvivl om valg af pakke? Se flere skødepakker
Ægtefællebidrag kan kun beregnes, hvis der først er en bidragspligt. Beløbet fastsættes normalt ud fra parternes indkomster, børneforpligtelser og Familieretshusets retningslinjer, og det kan ændres, hvis økonomien eller forsørgelsesforholdene ændrer sig.
- Pligten skal fremgå af aftale, separation eller skilsmissedokumenter.
- Beregningen tager normalt udgangspunkt i indkomstforskellen mellem jer.
- Bidraget kan blive 0 kr., hvis indkomstgrundlaget ikke bærer et beløb.
- Ændring kræver ansøgning og virker normalt først efter afgørelsen.
- Bidraget er adskilt fra bodeling, bolig, skøde og lån.
Hvornår kan ægtefællebidrag overhovedet beregnes?
Et ægtefællebidrag kan kun fastsættes, hvis der først er en pligt til at betale bidrag. Hvis du er separeret eller skilt, skal det derfor fremgå af separations- eller skilsmissedokumenterne, at der er bidragspligt. Uden den pligt kan Familieretshuset ikke fastsætte beløbets størrelse.
Det første kontrolpunkt er derfor ikke selve regnestykket, men om der findes et gyldigt grundlag for bidrag. Har I kun uenighed om beløbet, er næste trin fastsættelse. Har I uenighed om selve pligten, er det et andet spørgsmål end beregningen.
Hvem afgør pligten, og hvem fastsætter beløbet?
Bidragspligten kan være aftalt eller fastsat i forbindelse med separation eller skilsmisse. Når pligten findes, kan Familieretshuset hjælpe med at fastsætte ægtefællebidragets størrelse.
Det er en praktisk skelnen, du bør holde fast i: Pligten til bidrag og beløbets størrelse er ikke det samme. Hvis dokumenterne siger, at der ikke er bidragspligt, hjælper en beregning ikke i sig selv. Hvis dokumenterne siger, at der er bidragspligt, handler næste trin om indkomstgrundlaget og eventuelle ændringer.
Hvordan beregnes beløbet normalt?
Når begge parter har en almindelig indkomst, bruger Familieretshuset normalt en retningslinje, hvor ægtefællebidraget fastsættes ud fra en femtedel af forskellen mellem jeres indkomster. Det er ikke en automatisk ret til et bestemt beløb, men et beregningsudgangspunkt.
Beløbet kan blive justeret, hvis betalerens indkomst er lav, hvis modtagerens indkomst allerede ligger på et niveau, hvor bidrag normalt ikke fastsættes, eller hvis betaler samtidig har forsørgelsespligt over for børn. Derfor bør du se beregningen som et myndighedsspor med flere filtre, ikke kun som en enkel procent.
Hvilke oplysninger indgår i indkomstgrundlaget?
Familieretshuset ser på et bredt indkomstgrundlag. Det kan blandt andet omfatte løn, bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte og indtægter fra personlig virksomhed eller selskaber, som en part har bestemmende indflydelse over.
Udgifter i privatbudgettet er normalt ikke det centrale. Familieretshuset oplyser, at der som udgangspunkt ikke tages hensyn til parternes almindelige udgifter, mens børnebidrag og andre forpligtelser over for børn kan indgå hos den, der skal betale ægtefællebidrag. Det gør oplysningerne om indkomst og børn vigtigere end en samlet husstandsbudgetliste.
Hvornår kan bidraget blive 0 kr.?
Et beregnet ægtefællebidrag kan ende på 0 kr., selv om der er bidragspligt. Familieretshuset angiver, at lav indkomst hos betaleren normalt kan føre til 0 kr., og at modtagerens egen indkomst også kan betyde, at der ikke fastsættes et bidrag.
For dig betyder det, at bidragspligt ikke altid fører til en løbende betaling. Pligten er grundlaget for, at beløbet kan vurderes, men beløbets størrelse afhænger stadig af den konkrete økonomi efter Familieretshusets retningslinjer.
Hvordan påvirker børn og andre bidrag beregningen?
Hvis den, der skal betale ægtefællebidrag, også har børnebidrag eller andre forsørgelsesforpligtelser over for børn, kan det påvirke beregningen. Familieretshuset tager højde for disse forpligtelser, før den endelige vurdering af ægtefællebidraget lægges fast.
Det skaber et særskilt kontrolpunkt: Du kan ikke vurdere ægtefællebidraget sikkert ved kun at sammenligne to indkomster. Antallet af børn, eksisterende bidrag og betalerens samlede bidragsbyrde kan ændre resultatet.
Hvordan kan en forenklet beregning se ud?
Forenklet illustrativt eksempel: Betaler har en årlig indkomst på 600.000 kr., og modtager har en årlig indkomst på 300.000 kr. Forskellen er 300.000 kr. En femtedel af forskellen er 60.000 kr. om året, svarende til 5.000 kr. om måneden.
Eksemplet viser kun hovedregnestykket. Det endelige beløb kan ændre sig, hvis der er børnebidrag, lav indkomst hos betaleren, en indkomstgrænse hos modtageren eller andre forhold, som Familieretshuset inddrager. Brug derfor eksemplet til at forstå logikken, ikke som en facitliste for din sag.
Hvornår kan du søge om ændring?
Du kan søge om ændring, hvis du allerede betaler eller modtager ægtefællebidrag, og der er sket relevante ændringer. Familieretshuset nævner blandt andet ændringer i modtagers indkomst, ændringer i betalers indkomst eller ændringer i det antal børn, betaler har forsørgelsespligt over for.
En ændringsansøgning handler om det fastsatte beløb. Hvis du vil læse om myndighedens egen ændringsvejledning, har Familieretshuset en side om ændring af ægtefællebidrag. Det centrale for dig er at dokumentere, hvad der har ændret sig, og hvorfor ændringen har betydning for bidraget.
Fra hvornår virker en ændring?
Familieretshuset ændrer kun ægtefællebidragets størrelse, hvis der kommer en ansøgning. Myndigheden oplyser, at en ændring normalt får virkning fra den første betalingsdag efter afgørelsen.
Det gør tidspunktet for ansøgningen praktisk vigtigt. Hvis din indkomst er ændret, eller hvis du som modtager har fået et nyt indkomstgrundlag, bør du samle dokumentation og sende ansøgningen, når ændringsgrundlaget kan forklares. En intern aftale mellem jer er ikke det samme som en myndighedsafgørelse, hvis I ikke er enige.
Hvornår kan ægtefællebidrag bortfalde?
Ægtefællebidrag kan i visse situationer bortfalde. Familieretshuset oplyser, at pligten i forbindelse med separation eller skilsmisse bortfalder automatisk, hvis betaleren dør, eller hvis modtageren gifter sig igen.
Derudover kan et nyt ægteskabslignende forhold hos modtageren eller en lang betalingsperiode få betydning efter en konkret vurdering. Det er ikke nok kun at pege på, at modtager har fået en ny relation; spørgsmålet er, om forholdet efter myndighedens vurdering har den nødvendige økonomiske og personlige karakter.
Hvordan adskiller ægtefællebidrag sig fra bodeling og bolig?
Ægtefællebidrag er ikke det samme som bodeling ved skilsmisse. Bidraget handler om løbende forsørgelse mellem ægtefæller, mens bodelingen handler om fordeling af formue, gæld og aktiver.
Hvis I også har en fælles bolig, skal bidraget holdes adskilt fra skøde, lån og den økonomiske opgørelse af boligen. Spørgsmålet om fælles hus ved skilsmisse kan kræve særskilte aftaler om brug, betaling, overtagelse, salg og bankens godkendelse. Ægtefællebidrag løser ikke i sig selv ejerforholdet i Tingbogen.
Hvilke dokumenter bør du samle, før du søger?
Før du søger om fastsættelse eller ændring, bør du samle de dokumenter, der viser både grundlaget og økonomien. Start med separations- eller skilsmissedokumenterne, fordi de viser, om der er bidragspligt. Saml derefter indkomstoplysninger og dokumentation for relevante børnebidrag eller andre forsørgelsesforpligtelser over for børn.
Hvis bidraget indgår i en bredere skilsmisseproces, bør du samtidig holde dokumenterne for separation og skilsmisse, bolig, lån og bodeling adskilt. Det gør det lettere at se, hvilket spørgsmål hvert dokument faktisk løser.
Hvad kan du gøre, hvis bidraget ikke bliver betalt?
Hvis et aftalt eller fastsat ægtefællebidrag ikke bliver betalt til tiden, oplyser Familieretshuset, at du kan bede Udbetaling Danmark om hjælp til opkrævning. Du skal kunne sende bidragsafgørelsen eller en kopi af den private aftale, som bidraget bygger på.
Det er et andet spor end beregning og ændring. Først skal der være et bidrag, der kan dokumenteres. Derefter handler spørgsmålet om opkrævning, hvis betalingen udebliver.
Hvis I selv har aftalt betaling, kan I som udgangspunkt aftale, hvordan betalingen skal ske. Men hvis der er uenighed om ændring, forhøjelse, nedsættelse eller bortfald, bør du skelne mellem en praktisk betalingsaftale og et spørgsmål, som Familieretshuset skal tage stilling til.
Et sikkert næste skridt er at afklare tre ting: om der er bidragspligt, om der allerede findes en afgørelse eller aftale om beløbet, og hvilke økonomiske ændringer der kan dokumenteres. Når de tre oplysninger er på plads, kan du bedre vurdere, om sagen handler om ny fastsættelse, ændring, bortfald eller opkrævning.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på aktuelle offentlige kilder om ægtefællebidrag, fastsættelse, ændring, betaling og myndighedsproces.
- Familieretshuset om ægtefællebidrag, fastsættelse og ændring.
- Familieretshusets vejledning om beregningseksempler og opgørelse af indkomst.
- Udbetaling Danmark-sporet via Familieretshusets vejledning om manglende betaling.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
