Arveretten for adoptivbørn afhænger af, hvornår adoptionsbevillingen blev givet – og om en ældre adoption senere har fået “nye retsvirkninger”. Her får du overblikket, konkrete eksempler og en praktisk vej til at søge ændring uden advokat.
Hvad betyder adoptionsdatoen for arveretten?
Når du vil forstå adoptivbørns arveret, er datoen for adoptionsbevillingen afgørende. I Danmark skelner vi mellem bevillinger før og efter 1. januar 1957. Skæringsdatoen markerer et klart skifte i loven: fra delvis familietilknytning til et fuldt familieskifte. Det har stor betydning for, hvem adoptivbarnet kan arve – og hvem der kan arve adoptivbarnet.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
Efter 1. januar 1957 gælder et fuldt familieskifte. Adoptivbarnet sidestilles arveretligt med biologiske børn i adoptivfamilien, mens arveretten til den biologiske slægt ophører. Før denne dato gjaldt en “svag adoption”: adoptivbarnet bevarede arveretlige bånd til den biologiske slægt, men fik ikke automatisk arveret til adoptanternes slægt (som fx adoptivbedsteforældre og adoptivsøskende).
Der findes også en mulighed for, at ældre adoptioner kan få “nye retsvirkninger”. Det er en tillægsbevilling, som kan bringe en gammel adoption over på de nyere regler med fuldt familieskifte. Det kræver en ansøgning, og beslutningen beror på en konkret vurdering.
- Før 1. januar 1957: delvis arveret (svag adoption)
- Efter 1. januar 1957: fuldt familieskifte og fuld arveret i adoptivfamilien
- Ældre adoption kan ændres: ansøgning om “nye retsvirkninger”
Eksempel: Anna blev adopteret i 1955. Hun kan som udgangspunkt arve både sin biologiske mor og sine adoptanter, men ikke adoptivbedsteforældre. Får hun senere en tillægsbevilling med nye retsvirkninger, bortfalder arveretten til den biologiske slægt, mens hun ligestilles fuldt ud i adoptivfamilien.
Hvordan fungerer arveretten ved bevillinger efter 1. januar 1957?
Ved adoptioner fra 1. januar 1957 og frem sker der et fuldt familieskifte. Du anses arveretligt som adoptanternes barn på linje med biologiske børn – og dermed også som barnebarn mv. i hele adoptivslægten. Samtidig ophører de arveretlige bånd til din biologiske slægt. Det gælder både din arveret efter dem og deres arveret efter dig.
Det betyder i praksis:
Du arver dine adoptanter som et barn, og dine eventuelle børn (dine livsarvinger) indtræder i din plads, hvis du selv er død, når arven falder. Du har ikke arveret efter biologiske forældre eller bedsteforældre. Den gamle familie kan kun tilgodese dig gennem et testamente, hvis de ønsker det.
Er en adoptant død, kan længstlevende adoptant i nogle familier vælge uskiftet bo, hvis betingelserne er opfyldt. Det påvirker ikke din status som arving, men kan udskyde tidspunktet, hvor arven udbetales, til længstlevende dør eller boet skiftes. Når der skal skiftes, vil skifteretten udstede en skifteretsattest, som dokumenterer, hvem der kan råde over boets værdier.
Eksempel: Jonas er adopteret i 1990. Hans adoptivfar dør, og adoptivmor sidder i uskiftet bo. Når adoptivmor senere dør, arver Jonas på linje med eventuelle adoptivsøskende, uanset at han har kontakt til sin biologiske familie – fordi hans arveret i dag alene knytter sig til adoptivfamilien.
Hvad gælder for adoptioner før 1. januar 1957?
Ved adoptioner før 1. januar 1957 taler man ofte om “svag adoption”. Her bevares arveretlige bånd til den biologiske slægt. Samtidig opstår der arveret mellem adoptivbarnet og adoptanterne – men ikke automatisk til adoptanternes øvrige slægt. Det er kernen i forskellen.
Helt konkret kan du som adoptivbarn i en svag adoption typisk arve dine adoptanter (og de kan arve dig), men du får ikke automatisk status som barnebarn i adoptivslægten. Det betyder, at du ikke arver adoptivbedsteforældre og ikke nødvendigvis stilles som adoptivsøskende uden et testamente. Omvendt bevarer du arveretten efter biologiske forældre og bedsteforældre – og de efter dig.
Det giver særlige situationer i praksis: Dør en biologisk forælder, kan du arve herfra, selvom du er adopteret. Dør en adoptivbedsteforælder, har du ikke automatisk del i arven, medmindre der er testamente, der udtrykkeligt tilgodeser dig.
Det er netop for at undgå disse blandede regler, at loven åbner for at give ældre adoptioner “nye retsvirkninger”.
Kan ældre adoptioner få nye retsvirkninger – og hvordan?
Ja. Har du en adoption fra før 1. januar 1957, kan du søge om at få tillagt “nye retsvirkninger”, så din adoption i dag behandles som en nyere adoption med fuldt familieskifte. Ansøgningen behandles efter en konkret vurdering af relationerne og hensynet til alle involverede.
I praksis lægger myndighederne vægt på blandt andet:
At din tilknytning til adoptanterne (og deres familie) er reel og varig. At der er klarhed om, at arveretten til biologisk slægt ophører, hvis tillægsbevilling gives. At der – særligt hvis du stadig er mindreårig – ikke tilsidesættes vigtige hensyn til dig som barn. Samtykke fra de relevante parter kan have stor betydning.
Ansøgningen består typisk af en skriftlig redegørelse for familieforhold, dokumentation for den oprindelige adoptionsbevilling og oplysninger om, hvorfor du ønsker ændringen. I praksis imødekommes ansøgningerne ofte, når parterne er enige, og tilknytningen til adoptivfamilien klart vejer tungest. Omvendt kan aktiv og væsentlig kontakt til biologisk slægt gøre vurderingen mere tilbageholdende.
Virkningen er fremadrettet: Efter en tillægsbevilling vil du arve i adoptivslægten som et barn i alle led, mens arveretten til biologisk slægt ophører. Du kan ikke både bevare arveret i biologisk slægt og få fuld arveret i adoptivslægt.
Hvilke fordele og ulemper skal du overveje, før du ændrer arveretten?
At ændre en ældre adoption til fuldt familieskifte er et stort valg. Juridisk er fordelen enkel: dine rettigheder i adoptivslægten bliver klare og fulde – både i forhold til adoptanter, bedsteforældre og søskende. Ulempen er, at arveretten til biologiske slægtninge ophører.
Det er værd at overveje:
- Har du reel kontakt og følelsesmæssig tilknytning til den biologiske slægt?
- Hvordan påvirker det dine børn (livsarvinger), som indtræder i din plads?
- Er der konkrete forventninger om arv i biologisk slægt – nu eller på sigt?
- Vil et testamente i biologisk slægt realistisk blive oprettet til fordel for dig?
- Skaber fuldt familieskifte større ro i familien omkring fremtidige dødsboer?
Økonomisk kan det give en mere forudsigelig fordeling i adoptivfamilien, især hvis der er fælles børn og formue på tværs. Emotionelt kan det være svært at afskære sig fra biologiske bånd, også selvom kontakten er begrænset. Overvej at tale det grundigt igennem med både adoptiv- og biologisk familie.
Vi vurderer, at beslutningen i sidste ende bør bygge på de faktiske relationer og hverdagslivet – ikke kun på forventning om arv. Er relationen til adoptivfamilien din “rigtige” familie i praksis, vil fuldt familieskifte ofte også være den mest klare juridiske ramme.
Har du særbørn i familien, er spillereglerne vigtige. Læs mere om særbørn og arv, så I undgår misforståelser. Og husk, at ønsker kan præciseres i et testamente.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
