Nej, ikke som udgangspunkt. Den ægtefælle, der modtager en arv, ejer og råder normalt selv over den. Det gælder også, hvis arven er delingsformue. Delingsformue kan få betydning ved en senere formuedeling, men giver ikke den anden ægtefælle fælles rådighed her og nu.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Du bestemmer som udgangspunkt ikke over den arv, din ægtefælle modtager. Arvingen ejer og råder normalt selv over arven, mens delingsformue, særeje og en særlig samtykkeregel for familiens bolig kan få betydning i hver sin situation.
- Ægteskab giver ikke automatisk adgang til arvens konto eller aktiver.
- Delingsformue handler om en mulig senere værdideling, ikke fælles rådighed nu.
- Familiens helårsbolig kan kræve dit samtykke ved bestemte dispositioner.
- Testamente, ægtepagt og pengespor afgør, hvordan særeje skal behandles.
Hvem råder over arven under ægteskabet?
Efter lov om ægtefællers økonomiske forhold råder hver ægtefælle over sin egen formue. Reglen omfatter både det, I ejede før vielsen, og det, I senere får, herunder arv. Et ægteskab gør derfor ikke automatisk arven til et aktiv, som I skal træffe alle beslutninger om i fællesskab.
Som ægtefælle får du heller ikke alene på grund af ægteskabet adgang til arvens bankkonto, ret til at sælge et arvet aktiv eller mulighed for at underskrive på modtagerens vegne. Det kræver et særskilt grundlag, for eksempel medeje, en fuldmagt eller en konkret samtykkeregel.
I kan naturligvis aftale, hvordan arven skal bruges i jeres fælles økonomi. En sådan praktisk aftale er noget andet end den juridiske rådighed og ændrer ikke i sig selv ejerskabet.
Rådigheden er heller ikke ubegrænset. En ægtefælle må ikke disponere over sin formue på en måde, som utilbørligt forringer den til skade for den anden. Det er ikke en almindelig ret for dig til at forhåndsgodkende forbrug eller investeringer; vurderingen afhænger af dispositionens karakter, formuens størrelse og dens virkning.
Hvorfor er delingsformue ikke fælles ejerskab?
Hvis arven ikke er gjort til særeje, vil dens værdi som udgangspunkt høre til arvingens delingsformue. Det betyder ikke, at du ejer halvdelen af arven. Det betyder, at arvingens positive nettoformue som udgangspunkt kan indgå i en økonomisk udligning ved separation eller skilsmisse.
Den senere værdideling og den løbende rådighed er altså to forskellige spørgsmål. Arvingen kan fortsat eje det konkrete aktiv, selv om værdien kan få betydning i en bodeling. Du kan læse mere om forskellen i artiklen om delingsformue og særeje ved skilsmisse.
Hvornår kræver en beslutning dit samtykke?
Der findes en vigtig, men snæver undtagelse for familiens helårsbolig. Hvis boligen helt eller delvist indgår i ligedelingen, må ejeren som udgangspunkt ikke uden den anden ægtefælles samtykke overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte den. Reglen kan derfor blive relevant, hvis din ægtefælle arver familiens bolig eller bruger arven til en bolig, som er omfattet af delingsformuen.
Samtykkekravet giver ikke en generel ret til at bestemme over arven. Det beskytter den fælles bolig ved bestemte dispositioner. Det giver for eksempel ikke automatisk adgang til en arvekonto eller medbestemmelse om andre arvede aktiver. Den præcise afgrænsning er uddybet i artiklen om, hvornår familiens bolig kræver ægtefællens samtykke.
Hvad ændrer særeje for arven?
En arvelader kan i et testamente bestemme, at arven skal være arvingens særeje. Arven kan også være omfattet af en gyldig ægtepagt mellem ægtefællerne. Særeje handler først og fremmest om, hvorvidt værdien skal indgå i en senere ligedeling. Det ændrer normalt ikke hovedreglen om, at arvingen selv råder over sin formue.
Hvis særejet er bestemt af arveladeren, kan I ikke nødvendigvis ændre det frit ved en ægtepagt. Muligheden afhænger af testamentets vilkår. Derfor bør I læse selve særejebestemmelsen i stedet for blot at lægge til grund, at arven er “særeje”. Artiklen om arv som særeje forklarer de centrale dokumenter.
Hvad sker der, hvis arven bruges til noget nyt?
Det er ikke kun det oprindelige arvebeløb, der kan være relevant. Hvis særeje bruges til at købe et nyt aktiv, kan særejet følge med over i det nye aktiv. Hvis købet betales med både særeje og delingsformue, kan resultatet blive, at aktivet består af begge formuetyper i bestemte andele. Finansieringen og dokumenterne er afgørende for vurderingen.
At pengene passerer en fælles konto, gør ikke nødvendigvis særejet til delingsformue. Sammenblanding kan derimod gøre det svært at dokumentere, hvilke midler der blev brugt til hvad. En særskilt konto er ikke i sig selv et lovkrav, men et tydeligt pengespor kan få stor praktisk betydning.
Gem derfor dokumenter, som viser:
- hvad din ægtefælle modtog fra boet, og hvornår det skete
- om testamentet indeholder en særejebestemmelse og dens præcise ordlyd
- hvordan pengene er flyttet mellem konti og anvendt
- hvilke midler der finansierede et senere køb
- om skøde, ejerandele, lån eller en ægtepagt blev ændret
Bruges arven i en bolig, skal formueordning, ejerregistrering og lånehæftelse kontrolleres hver for sig. En betaling ændrer ikke automatisk skødet eller gør dig til medejer. Se også gennemgangen af, hvordan arv med særeje kan påvirke jeres fælles bolig.
Får du rettigheder, hvis din ægtefælle dør?
Som ægtefælle kan du have arveret, hvis din ægtefælle dør. Det er en fremtidig ret i dødsboet og ikke en ret til at bestemme over arven, mens din ægtefælle lever. Hvad du senere arver, afhænger blandt andet af, om afdøde efterlader børn, om der findes et testamente, om I er separeret, og hvordan formueordningen er indrettet.
Det er derfor nyttigt at holde tre spørgsmål adskilt: Hvem ejer og råder over aktivet nu? Skal værdien indgå i en formuedeling? Hvem arver ved et senere dødsfald? Svaret kan være forskelligt i hvert spor.
Hvordan afklarer I den konkrete situation?
Begynd med at identificere den beslutning, I er uenige om. Handler den om en konto, et arvet aktiv, familiens bolig eller en ændring af særejet? Find derefter testamentet, boets udlodningsdokumenter, eventuelle ægtepagter samt kontoudtog og købspapirer.
Kontrollér til sidst, hvem der ejer det konkrete aktiv, hvilken formuetype værdien har, og om en særlig samtykkeregel gælder for den disposition, som skal gennemføres. Den rækkefølge forebygger, at daglig rådighed, delingsformue, særeje og arveret bliver blandet sammen.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold
- Retsinformation: Arveloven
- Danmarks Domstole: Deling af fælles formue
- Tinglysningsretten: Ægtepagter i Personbogen
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
