Fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 steg boligprisindekset for eksisterende boliger 11,9 procent i tætbefolkede områder mod 4,8 procent i tyndtbefolkede områder. Forskellen i årsændring var 7,1 procentpoint. Tallene for det seneste kvartal er foreløbige. Indekset viser prisudviklingen for grupper af kommuner. Det viser ikke priser i kroner eller årsagen til stigningerne.Det viser tallene
Kilde: Danmarks Statistik. Beregning og bearbejdning: Skøde Centret.
Prisudviklingen var forskellig mellem kommunegrupperne
Fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 var årsændringen 11,9 procent i tætbefolkede områder og 4,8 procent i tyndtbefolkede områder. Afstanden var 7,1 procentpoint. Tallene for det seneste kvartal er foreløbige.
Fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 steg det EU-harmoniserede boligprisindeks for eksisterende boliger 11,9 procent i tætbefolkede områder, 7,5 procent i mellembefolkede områder og 4,8 procent i tyndtbefolkede områder. Tallene for det seneste kvartal er foreløbige.
Boligprisindekset beskriver prisudviklingen som et indeks. Den valgte serie gælder husholdningers køb af eksisterende boliger og er ikke en simpel gennemsnitspris eller en pris i kroner.
Du kan derfor sammenligne den relative udvikling mellem perioder. Du kan ikke bruge indeksniveauet som en vurdering af en bestemt bolig. En konkret pris afhænger blandt andet af boligtype, stand og beliggenhedens betydning.
Hvad betyder urbaniseringsgrad?
Kommunerne grupperes efter befolkningstæthed og størrelsen på kommunens største by. Det kaldes urbaniseringsgrad. Kategorierne er tætbefolket, mellembefolket og tyndtbefolket område.
Det er en kommunegruppering. Et område i en kommune er derfor ikke automatisk klassificeret ud fra sit eget postnummer eller sin egen gade.
| Område | Indeks, 1. kvt. 2025 | Indeks, 1. kvt. 2026 | Ændring, procent |
|---|---|---|---|
| Tætbefolket område | 96,4 | 107,9 | 11,9 |
| Mellembefolket område | 97,7 | 105,0 | 7,5 |
| Tyndtbefolket område | 97,9 | 102,6 | 4,8 |
Indeksniveauerne er myndighedsdata. Procentændringerne følger formlen i metodeafsnittet og er afledt af de verificerede endepunkter. Tabellen viser ikke prisniveauer i kroner.
Forskelle mellem kilder og versioner
Resultaterne bruger samme live-version af Statistikbank-tabellen for alle celler. Andre boligprisserier kan være opdelt efter region eller boligtype og kan derfor ikke sammenlignes direkte med kommunegrupperne her.
Fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 steg boligprisindekset for eksisterende boliger 11,9 procent i tætbefolkede områder mod 4,8 procent i tyndtbefolkede områder. Forskellen i årsændring var 7,1 procentpoint. Tallene for det seneste kvartal er foreløbige.
Årsændringerne bruger samme indeks, boligafgrænsning og kvartaler. Forskellen er deskriptiv og dokumenterer ikke en årsag.
Ekspertkommentar
Boligprisindekset steg mere i de tætbefolkede kommunegrupper end i de tyndtbefolkede. Men de seneste tal er foreløbige. Indekset viser heller ikke, hvad en bestemt bolig koster, eller hvorfor udviklingen var forskellig.
Skøde Centret
Det har Skøde Centret bidraget med
Primærdataene kommer fra Danmarks Statistik. Skøde Centret har samlet ensartede indeksobservationer, kontrolleret periodiseringsbruddet, beregnet ændringerne, visualiseret forskellen og forklaret revisionsforbeholdet.
Metode og begrænsninger
Kilderne blev kontrolleret 14. september 2026.
Den korte sammenligning går fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Den lange sammenligning begynder i 1. kvartal 2015.
Den lange sammenligning begynder i 1. kvartal 2015, fordi tabellen fra og med denne periode bruger overtagelsesdatoen i stedet for købsaftaledatoen.
Danmarks Statistik beregner indekset med en metode, der kaldes SPAR. Den vægter handlerne efter værdi og søger at tage højde for, at de solgte boliger ikke er ens fra periode til periode.
Udtrækket inkluderer kun køb af eksisterende boliger og alle offentliggjorte topkategorier for urbaniseringsgrad. Den korte ændring sammenligner de viste kvartalsendepunkter. Procentændringen er forskellen mellem det nye og det gamle indeks, divideret med det gamle indeks og omregnet til procent. Forskellen i procentpoint beregnes, før resultaterne afrundes til visning.
Primærkilden er Danmarks Statistik. Officielle metadata og metodedokumentation bruges til definitioner og forbehold. Beregningerne er deskriptive: forskellene dokumenterer ikke, hvorfor priserne udviklede sig forskelligt. Indekset kan revideres, og kvalitetskorrektion kan ikke fjerne al usikkerhed.
Hvis du vil forstå mulige forhold bag prisen på en konkret ejerlejlighed, kan du læse om faktorer, der påvirker værdien. Den vejledning er ikke en forklaring på indeksforskellene.
Tabellen indeholder ikke boligens pris i kroner, salgsantal, kommune- eller boligoplysninger eller variable, der kan forklare årsager til forskellene.
Den viser heller ikke, om en bestemt bolig er steget i værdi, hvordan købernes økonomi ser ud, eller hvor stor en del af ændringen der skyldes boligtype, flyttemønster, renter eller lokale forhold. En årsagsanalyse kræver andre data og et andet design.
Er 11,9 procent det samme som en prisstigning på alle boliger?
Nej. Det er ændringen i et samlet prisindeks for den afgrænsede afgrænsning. En konkret bolig kan udvikle sig anderledes.
Kan tallene bruges til at vurdere min bolig?
Nej. Indekset viser en samlet udvikling for en kommunegruppe. En vurdering kræver oplysninger om den konkrete bolig, området og sammenlignelige handler.
Hvad betyder urbaniseringsgrad for mig som køber?
Kategorien giver baggrund om den brede prisudvikling, men den erstatter ikke gennemgang af ejendommen, økonomien og dokumenterne. Ved køb af ejerlejlighed kan du læse, hvordan et skøde på en ejerlejlighed håndteres.
Hvorfor kan tallene ændre sig senere?
Handler registreres løbende, og Danmarks Statistik reviderer de foreløbige opgørelser. En senere tabelversion kan derfor ændre et indeksniveau og den beregnede ændring.