En akkumuleringstank er en vandfyldt beholder, der lagrer varme i et varmeanlæg. Den gør det muligt at gemme energi fra varmekilden og afgive den til boligen senere. Betegnelserne buffertank, akkumuleringsbeholder og varmebuffer bruges også om sådanne beholdere.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En akkumuleringstank lagrer varme i varmeanlæggets vand, så energien kan bruges senere. Den kaldes også buffertank eller varmebuffer og har en anden funktion end et lager af brugsvand.
- Tanken kan forskyde tidspunktet mellem varmeproduktion og boligens varmeforbrug.
- Behovet afhænger af varmekilden og installationens opbygning.
- Volumen skal vurderes sammen med temperaturer, varmebehov og isolering.
- Modeloplysninger, anlægstegning og dokumenterede målepunkter hjælper med at afklare funktionen.
Hvad gemmer tanken, når varmen produceres?
Varmen lagres ved, at vandet i beholderen bliver opvarmet. Når huset har brug for varme, kan energien føres videre til varmeanlægget. Tanken adskiller dermed tidspunktet for varmeproduktionen fra tidspunktet, hvor varmen bliver brugt. Den producerer ikke i sig selv energi.
Som et fiktivt eksempel leverer en brændekedel i en periode mere varme, end huset bruger. Overskuddet kan opvarme vandet i tanken. Efter at brændet er brændt ud, kan huset fortsat få varme fra lageret. Eksemplet illustrerer funktionen; hvor længe lageret rækker, afhænger af anlægget og varmebehovet.
Byggeri og Energi beskriver netop denne sammenhæng ved manuelt fyrede brændekedler. Kedlens ydelse, størrelsen på en påfyldning og tankens vandindhold skal vurderes sammen. En stor kedel og en stor tank er derfor ikke to uafhængige valg, som blot kan kombineres efter pladsen i fyrrummet.
Er akkumuleringstanken også en varmtvandsbeholder?
En almindelig varmtvandsbeholder lagrer brugsvand til vandhaner og brusere. Akkumuleringstanken lagrer derimod varme i varmeanlæggets vand. Energien kan også bruges til at opvarme brugsvand, men det betyder ikke, at du tapper selve vandet fra varmekredsen i køkkenet.
SparEnergi beskriver de to funktioner særskilt i sin gennemgang af træpillefyr. Installationer kan kombinere varmeproduktion, lagring og opvarmning af brugsvand på forskellige måder. Derfor fortæller en stor beholders ydre form ikke alene, hvilken slags vand den indeholder, eller hvilke dele af huset den betjener.
Ved vurdering af en eksisterende installation er forbindelserne mere oplysende end et løst navn som varmtvandstank. Find modelbetegnelse, tankvolumen og en tegning af forbindelserne. Så kan du få afklaret, om beholderen lagrer brugsvand, fungerer som varmebuffer eller indgår i en kombineret løsning.
Har alle fyr og varmepumper brug for en tank?
Nej. Behovet afhænger af, hvordan varmekilden arbejder, og hvordan varmen aftages. Et manuelt brændefyr leverer varme efter påfyldningen. Et automatisk pillefyr kan tilpasse sin drift på en anden måde. Du kan derfor ikke overføre behovet fra et manuelt brændefyr til alle andre varmekilder.
Byggeri og Energis dimensioneringsvejledning beskriver automatisk pillefyr uden samme behov for akkumulering som brændekedlen. SparEnergi peger samtidig på, at en buffer kan forbedre driften af især ældre træpillefyr. De oplysninger bør læses ud fra det konkrete anlæg frem for som en regel om, at pillefyr altid eller aldrig skal have en tank.
En varmepumpeinstallation kan også have en buffertank. Byggeri og Energis vejledning om afprøvning omtaler denne mulighed, men betegnelsen varmepumpe dokumenterer ikke i sig selv, at tanken er nødvendig. Bed om en forklaring på, hvilken opgave tanken løser i netop dit anlæg.
Hvorfor er literantallet ikke tilstrækkeligt?
Volumen fortæller, hvor meget vand beholderen kan rumme. Den anvendelige varmemængde afhænger også af temperaturerne og af, hvilket temperaturniveau huset har brug for. Tankens størrelse må derfor ses sammen med både varmekildens arbejdsform og boligens varmebehov.
Isoleringen har en anden opgave: Den begrænser varmen, som tanken afgiver til omgivelserne under opbevaringen. Et større lager er ikke automatisk en bedre løsning, hvis placering, isolering og drift ikke passer sammen. Byggeri og Energi fremhæver plads til isolering som en del af planlægningen ved brændekedler.
Du bør derfor efterspørge forudsætningerne bag et forslag til tankstørrelse. Det er mere præcist end en universel literanbefaling alene ud fra husets areal. Anlæggets temperaturer og samspillet med varmekilden skal fremgå af vurderingen, ikke først afklares efter installationen.
Hvad fortæller målinger og anlægstegninger?
Ved en varmepumpe med buffertank beskriver Byggeri og Energi, at fremløbs- og returtemperaturen kan måles ved tankens afgang. Målepunktet skal derfor være kendt, når du læser en temperaturværdi. Et tal fra varmepumpens display og en måling på rørene er ikke automatisk sammenlignelige.
Temperaturstyringen vurderes desuden i forhold til udetemperaturen og de planlagte driftsforhold. En enkelt måling på en mild dag kan ikke alene beskrive installationens funktion under alle forhold. Notér derfor, hvor og under hvilke forhold en måling er foretaget, hvis du skal have undersøgt driften.
Bygningsreglementets vejledning om indregulering beskriver dokumentation med forudsætninger, målepunkter, resultater og konklusion. Sammen med en anlægstegning kan den vise, hvordan tanken indgår i varmeforsyningen. Det er dette samspil, der skal fungere; beholderens tilstedeværelse er ikke i sig selv dokumentation for effektiv drift.
Fagligt grundlag og kilder
- SparEnergi om akkumuleringstank og træpillefyr
- Byggeri og Energi om lagring ved brænde- og pillefyr
- Temperaturmålinger ved varmepumpe og buffertank
- Bygningsreglementets vejledning om indregulering
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: