Myndighedspassivitet er en myndigheds manglende reaktion på et forhold, som den kender til, og som kan kræve indgriben. I sager om ejerboliger kan passivitet under særlige omstændigheder betyde, at kommunen mister retten til at kræve et ulovligt forhold lovliggjort.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Myndighedspassivitet kan under særlige omstændigheder begrænse kommunens ret til at kræve et ulovligt forhold på en ejerbolig ændret. Tiden alene afgør ikke sagen.
- Kommunens kendskab og ejerens viden skal undersøges.
- Et gammelt byggeri er ikke automatisk lovligt.
- Naboer og håndhævelseshensyn kan veje tungere end ejerens forventning.
- Breve, tilsynsnotater og en tidslinje kan belyse forløbet.
Hvornår får kommunens tavshed juridisk betydning?
Det centrale er ikke blot, at der går tid. Spørgsmålet er, om kommunens adfærd har givet ejeren et berettiget grundlag for at tro, at kommunen accepterer forholdet eller ikke længere vil kræve det ændret. Det skal vurderes ud fra sagens konkrete forløb.
I Planklagenævnets praksis indgår både kommunens kendskab til et muligt ulovligt forhold og ejerens viden om myndighedens behandling. En ejer, der ikke ved, at kommunen har opdaget problemet, kan ikke uden videre opfatte kommunens tavshed som en accept af netop problemet.
Der er derfor forskel på, at kommunen har modtaget oplysninger internt, og at den har gjort ejeren bekendt med, at forholdet undersøges. Et brev om tilsyn eller en henvendelse, hvor kommunen beder om ejerens bemærkninger, kan være vigtigt for at fastlægge det efterfølgende forløb.
Er et gammelt forhold automatisk lovligt?
Nej. Den tid, et byggeri har eksisteret, er ikke nødvendigvis den tid, kommunen har kendt til det mulige ulovlige forhold. Hvis kommunen først senere bliver opmærksom på problemet, kan man ikke uden videre regne hele bygningens levetid som myndighedspassivitet.
Byggelovens udgangspunkt er, at kommunen skal søge ulovlige forhold lovliggjort, når den bliver opmærksom på dem, medmindre de er af ganske underordnet betydning. Pligten til at berigtige forhold efter byggelovgivningen påhviler som udgangspunkt den til enhver tid værende ejer. At du har købt huset efter ombygningen, fjerner derfor ikke i sig selv kommunens mulighed for at reagere.
Der findes ikke én fast årrække i grundsætningen om myndighedspassivitet, som gør alle ulovlige forhold lovlige. Tidsperioder fra enkelte afgørelser kan ikke bruges som en generel nedtælling. Det har betydning, hvad kommunen og ejeren vidste og gjorde i perioden.
Hvilke hensyn indgår i vurderingen?
Nævnspraksis fremhæver blandt andet den forløbne tid, graden af ejerens onde tro og det ulovlige forholds væsentlighed. Ond tro handler her om ejerens kendskab til ulovligheden. Vurderingen er ikke alene et spørgsmål om, hvor generende sagsforløbet har været for ejeren.
Ejerens interesse skal afvejes over for den almene interesse i lovliggørelse. Hensyn til naboer, omgivelser og de beskyttelsesformål, reglerne skal varetage, kan have betydelig vægt. Selv når myndighedens adfærd har skabt en forventning hos ejeren, er det derfor ikke sikkert, at forventningen kan føre til, at forholdet bevares.
Det er også relevant, om tavsheden med rimelighed kunne forstås som en accept. Har kommunen gentagne gange fastholdt, at forholdet er ulovligt, er det en anden situation end et forløb, hvor kommunen tilsyneladende har opgivet sagen. Korrespondancens indhold er derfor lige så vigtig som datoerne.
Hvad viser et konkret tidsforløb?
Et fiktivt eksempel er et sommerhus, hvor kommunen varsler undersøgelse af en tidligere ombygning. Ejeren sender de efterspurgte oplysninger, hvorefter kommunen ikke følger op i længere tid. En senere indsigelse om passivitet må blandt andet bygge på varslet, ejerens svar og det dokumenterede forløb efter svaret.
Ændres eksemplet, så kommunen løbende har bedt om manglende oplysninger og fastholdt behovet for lovliggørelse, får tavsheden et andet indhold. En lang kalenderperiode viser da ikke nødvendigvis, at kommunen har accepteret forholdet. Det må også afklares, hvorfor sagen ikke kom videre.
Eksemplet giver ikke i sig selv svaret på, om kommunen har mistet en beføjelse. Det viser, hvorfor to lige lange sagsforløb kan vurderes forskelligt. Det er de konkrete handlinger, oplysninger og forventninger, der forbinder tidsforløbet med den mulige retsvirkning.
Hvordan dokumenterer du en mulig passivitet?
Lav en tidslinje med særskilte datoer for, hvornår forholdet blev etableret, hvornår kommunen fik kendskab til problemet, og hvornår du blev bekendt med kommunens behandling. Notér derefter de henvendelser og svar, som kan vise, om sagen fortsatte eller tilsyneladende blev opgivet.
Relevante bilag kan være breve, mails, tilsynsnotater og tidligere afgørelser. Dokumenterne bør vise, hvilket konkret forhold kommunen kendte til. En besigtigelse af en anden del af ejendommen dokumenterer ikke automatisk kendskab til alle mulige overtrædelser på grunden.
Forklar også, hvad du selv udledte af forløbet, og hvilke handlinger du foretog på den baggrund. Hold den dokumenterede besked adskilt fra din egen fortolkning. Hvis oplysningerne stammer fra en tidligere ejer, er det nyttigt at finde de oprindelige dokumenter frem for alene at bygge på en mundtlig gengivelse.
Er passivitet det samme som en tilladelse?
Nej. Et argument om myndighedspassivitet er ikke en ny byggetilladelse eller en dispensation. Argumentet vedrører, om myndigheden konkret kan fastholde et krav om lovliggørelse, og passiviteten kan også indgå som et hensyn ved vurderingen af løsningen.
Det er en væsentlig forskel, om passiviteten blot har vægt i vurderingen, eller om den fører til, at håndhævelsesadgangen er fortabt. Bed derfor om en udtrykkelig stillingtagen til det konkrete forhold. En løs antagelse om, at kommunen har ventet for længe, giver ikke et sikkert grundlag for at planlægge yderligere ændringer af ejendommen.
Fagligt grundlag og kilder
- BR18: Vejledning om lovliggørelse – passivitet og tidsforløb som hensyn.
- Byggeloven – §§ 16 C og 17.
- NoMO nr. 146: Myndighedspassivitet – konkrete afvejninger og modstående hensyn.
- Planklagenævnet, 15. september 2021 – afsnit 2.3.1 om myndighedskendskab og ejerens forventninger.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: