Erklæringsvildfarelse er en ubevidst forskel mellem det, du vil erklære, og det indhold din erklæring faktisk får. Det kan eksempelvis være en skrivefejl i et tilbud om at sælge en ejerbolig. Fejlen gør ikke automatisk erklæringen uforbindende; modtagerens viden om fejlen har afgørende betydning.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Erklæringsvildfarelse er forskellen mellem det, du ville erklære, og det, din erklæring faktisk siger. En fejl i et tilbud eller aftaletillæg gør ikke automatisk bolighandlen uforbindende.
- Forstå forskellen mellem en skrivefejl og fortrydelse.
- Se, hvorfor modtagerens viden om fejlen er afgørende.
- Læs et eksempel med en forkert overtagelsesdag.
- Få overblik over den relevante dokumentation.
Fejlen ligger i selve erklæringen
Begrebet bruges i aftaleretten om situationer, hvor viljen og dens udtryk ikke stemmer overens. Du vil meddele én pris, men skriver en anden, eller du kommer til at angive en anden dato end den, du havde besluttet. Fejlen er ubevidst, da erklæringen afgives.
Det skal holdes adskilt fra, at du bevidst accepterer en pris og bagefter fortryder. Her har erklæringen haft det indhold, du ønskede på tidspunktet. En senere ændring i dine ønsker er derfor ikke i sig selv en erklæringsvildfarelse. Betegnelsen bruges også som synonym til uægte vildfarelse.
Boligejer.dk beskriver aftaleloven som relevant for både mundtlige og skriftlige aftaler ved bolighandel. Begrebet kan derfor have betydning for mere end den endelige købsaftale, eksempelvis et tilbud eller et aftaletillæg. Først må man fastslå, hvilken konkret erklæring der er fejl i.
Hvornår slipper afgiveren for at være bundet?
Efter aftalelovens § 32, stk. 1, er afgiveren ikke bundet af det fejlagtige indhold, hvis modtageren indså eller burde indse fejltagelsen. Reglen omfatter fejlskrift og andre fejltagelser fra afgiverens side, som giver erklæringen et andet indhold end tilsigtet.
Der er dermed to forskellige spørgsmål: Hvad ønskede afgiveren at erklære, og hvad kunne modtageren forstå om fejlen? Det er ikke tilstrækkeligt kun at vise, at afgiveren internt havde besluttet noget andet. En modtager, som hverken opdagede eller burde opdage fejlen, står anderledes efter denne regel.
Det betyder heller ikke, at en erklæring nødvendigvis er bindende efter alle andre regler, blot fordi modtageren var i god tro. Andre indsigelser kan kræve en selvstændig vurdering. Erklæringsvildfarelse er én bestemt ugyldighedsgrund, og betingelserne for den må ikke blandes sammen med betingelserne for eksempelvis svig.
En forkert overtagelsesdag
Forestil dig et fiktivt eksempel: Køber og sælger drøfter et tillæg om overtagelse den 1. november. Sælger sender derefter et tilbud om tillægget, men skriver ved en fejl den 1. oktober. De to datoer er ikke et bevidst forhandlingsudspil; sælger ville skrive november.
Hvis køber ud fra den forudgående korrespondance indså eller burde indse skrivefejlen, kan betingelsen om modtagerens viden være opfyldt. Hvis oktober derimod fremstår som et reelt nyt tilbud, kan vurderingen blive en anden. Den afvigende dato giver ikke alene svaret; beskedernes indhold og sammenhæng skal undersøges.
Eksemplet viser også, hvorfor fejlen skal afgrænses til den konkrete erklæring. En indsigelse mod et nyt tillæg afgør ikke i sig selv, om den oprindelige købsaftale fortsat gælder, eller hvilken overtagelsesdag den fastsætter. Dokumenterne skal læses sammen, før parterne disponerer videre.
Tidspunktet for modtagerens viden
Aftalelovens § 39 tager som udgangspunkt hensyn til, hvad modtageren indså eller burde indse, da erklæringen blev vedkommende bekendt. Det er derfor relevant, hvilke udkast og beskeder modtageren havde på netop dette tidspunkt.
Under særlige omstændigheder kan senere viden også indgå, hvis den kommer, før erklæringen har bestemt modtagerens handlemåde. Det er en konkret undtagelse, ikke en almindelig ret til frit at rette ethvert tilbud bagefter. En hurtig besked om fejlen kan derfor være vigtig, men afgør ikke automatisk, om afgiveren er frigjort.
Forkert forudsætning eller forkert gengivelse?
En fejl i erklæringen er noget andet end en forkert forudsætning for den. Skriver du præcis den pris, du ønsker, men bygger beslutningen på en urigtig antagelse om ejendommen, er forskellen ikke mellem din vilje og den afgivne tekst. Den situation må vurderes efter de regler, der passer til den pågældende antagelse og aftale.
Der gælder desuden en særregel, når et bud gengiver en mundtlig erklæring forkert. Afgiveren kan da være ubundet af den forvanskede erklæring, selv om modtageren var i god tro. Vil afgiveren påberåbe sig dette, skal der gives meddelelse uden ugrundet ophold efter kendskab til forvanskningen; ellers kan binding indtræde over for den godtroende modtager.
Denne særregel står sammen med reglen om telegrafisk forvanskning. Den bør ikke ukritisk overføres til enhver fejl i en e-mail eller et digitalt dokument. Det må først afklares, hvem der begik fejlen, og hvordan erklæringen blev formidlet.
Hvad skal dokumentationen vise?
Gem den afsendte erklæring, de tidligere udkast og korrespondancen om det omtvistede vilkår. Notér, hvornår fejlen blev opdaget, og hvornår modparten blev orienteret. Materialet skal belyse både den tilsigtede formulering og modpartens mulighed for at opdage afvigelsen.
Beskriv fejlen præcist i en meddelelse: hvilket dokument, hvilket vilkår og hvilken forskel der er tale om. Gem den oprindelige version sammen med rettelsen. Det er praktisk dokumentation, ikke en garanti for et bestemt juridisk resultat eller en erstatning for at få afklaret en konkret uenighed om handlens binding.
Fagligt grundlag og kilder
- Aftaleloven – fejlagtige erklæringer og modtagerens viden
- Boligejer – aftalelovens anvendelse ved bolighandel
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: